Geografi
Stigningsregn og føhnvind
Hej, jeg vil høre om der er en der kan forklare mig, hvordan stigningsregn og føhnvinden påvirker plantevæksten på bjergsiderne?
Svar #1
30. november 2013 af hesch (Slettet)
Regnen falder på bjergets vindside, hvor luftstrømmen stiger. Luften afkøles herved, grundet faldende lufttryk, og dampen i luften kondenserer til regndråber. Under kondenseringen afgives fordampningsvarme ( egentlig fortætningsvarme ) til luften, hvilket begrænser nedkølingen.
Når luften har passeret bjergryggen, og luften falder, opvarmes den igen, men nu mere end da den blev afkølet, for luften er blevet tør, da den afgav regn. Herved dannes den varme tørre føhnvind.
Så på bjergets vindside får du plantevækst, der er vandkrævende og kan tåle et lidt køligere klima.
På læsiden får du plantevækst, der trives i tørt og varmere klima.
Men en markant forskel på plantevæksten kræver jo, at vindretningen er nogenlunde konstant.
Skriv et svar til: Stigningsregn og føhnvind
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
