Samfundsfag

Anthony Giddens refleksivitetsbegreb

09. januar 2014 af emsebasse (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående
Hej alle sammen
Jeg redegør for Giddens hovedpunkter i moderniteten. Jeg er bare så bange for, at beskrive nogle af hans begreber forkert. Derfor vil jeg høre, om i måske lige vil sige, om den måde jeg har forstået begrebet "refleksivitet" på er korrekt. Han bruger dette begreb i mange forskellige henseender, Bl.a. Selvets refleksivitet, institutionernes refleksivitet. Sådan som jeg forstår det er: at den "gamle"
Viden vi besidder, hele tiden revurderes og stilles spørgsmål til, og ved hjælp af nye iagttagelser, så lavet man en ny viden. Er det korrekt forstået?

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. januar 2014 af 123434 (Slettet)

Håber du kan bruge dette

Refleksiv modernitet/modernisering

"Er en betegnelse for en ny fase af moderniteten, som vi ifølge Beck, Giddens m.fl. i dag befinder os i. Den simple modernisering er en modernisering af traditionen, hvorimod den refleksive modernisering er en modernisering af industrisamfundet. Overgangen fra den simple modernisering til den refleksive modernisering svarer således til overgangen fra industrisamfundet til risikosamfundet. Når risikosamfundet bliver refleksivt, så er det fordi det i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til sit eget grundlag og sine egne utilsigtede konsekvenser i form af risici og farer."

Fra "sociologi og modernitet"

"Refleksivitet:At refleksere betyder at spejle sig i omgivelserne. Vi kan reflektere over os selv, hvilket vil sige, at vi tænker over, hvem vi er, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, hvordan vi virker på vores omgivelser osv. Flere sociologer påpeger, at der i det senmoderne samfund er tale om øget refleksivitet, hvilket hænger sammen med den stigende aftraditionalisering."

fra sociologi abc


Svar #2
09. januar 2014 af emsebasse (Slettet)

Okay mange tak. Definitionerne er rigtig gode! Jeg er stadig lidt uforstående over for det, sidder med en af Giddens primære tekster, og hvordan han definerer det, er som jeg forstår, at individet hele tiden skal være refleksivt og suge ny viden til sig - hvilket skaber usikkerhed og risici hos det enkelte, da der ikke som sådan er et svar, man kan forholde sig til. Giddens bruger videnskaben som eksempel, at selvom man har nogle teorier, så skal man altid reflektere videre for at se om videnskaben holder osv. Er det helt galt forstået af mig?

Svar #3
09. januar 2014 af emsebasse (Slettet)

Ej okay. Klokken er ved at være mange! Det andet citat du lagde ind, underbygger ligesom min teori. Endnu engang mange tak!

Brugbart svar (0)

Svar #4
10. januar 2014 af 123434 (Slettet)

Jeg tænker, at refleksivitet kan ses i forhold til aftraditionalisering, altså at vi ikke længere er så bundet af traditionerne. Der er intet, som er givet på forhånd, og man har langt større frihed til at vælge over sit eget liv. Dette medfører at man må tage nogle valg i livet. Altså aftraditionalisering=øget refleksivitet.

"Aftraditionalisering:indebærer at, vi ikke i samme grad lader os styre af traditionerne. Alt kan i princippet sættes til debat, og det senmoderne samfund accepterer ikke uden videre overlevende normer, forestillinger og traditioner"

Sociologi abc


Skriv et svar til: Anthony Giddens refleksivitetsbegreb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.