Samfundsfag

SSO - Indledning???

01. december 2005 af Cadi (Slettet)
Hej..

Jeg har valgt at skrive SSO i samfundsfag(International Politik). Jeg har været inde på divers hjemmesider, for at få inspiration til hvordan en god opgave opbygning kunne se ud. Men jeg er lidt i tvivl om, hvad der mener med at man skal formulere 3g's problemformuleringen i indledning, dog ikke skrive selve problemformuleringen:S:S:S
Hvordan??.. Hvis ikke jeg skal skrive problemformuleringen, hvordan skal jeg så formulere den:S.. Er der nogen der har et eksempel på det ? evt. hvis der er nogen der har skrevet i International politik, som kan vise et eksempel på hvordan en indledning kunne se ud med en problemformulering..



Brugbart svar (0)

Svar #1
02. december 2005 af Garfield (Slettet)

Alstå, jeg skrev i historie... men princippet er det samme... Fik at vide jeg havde skrevet en 13-tals indledning... så det bliver vel næppe bedre...

Mange ser tilbage på tiden omkring Johnson-administrationens første år, som noget af det mest skelsættende og kontroversielle i hele den 25 år lange krig, måske specielt de ni dage fra den 30. juli til den 7. august 1964. I fire lange årtier har der kørt mange intense debatter angående, hvad der virkelig skete natten til den 4. august 1964.
Jeg vil i min opgave redegøre for den amerikanske Vietnam-politik i Johnson-administrationens første år, altså perioden november 1963 til november 1964. Periodebegrænsningen som jeg står overfor tillader ikke, at jeg beskriver Johnson-politikken i store træk. Der er heller ikke plads til at følge hans arbejde som vice-præsident under Kennedy, ej heller om hans indenrigspolitiske idéer omkring The Great Society. Men det giver mig til gengæld mulighed for at gå i detaljen med det første års ændringer i den amerikanske Vietnam-politik. Det tillades i en redegørelse, at være be-skrivende og analyserende og det vil jeg drage nytte af. Jeg går her udfra at læseren er bekendt med alle detaljer fra før Johnson overtog præsidentembedet, fx at han og Kennedy havde vidt for-skellige syn på hvordan situationen i Vietnam skulle tackles, hvilket tydeligt skinner igennem i Johnsons Vietnam-politik.
Derefter vil jeg udfra tekstkritiske overvejelser udvælge og analysere materiale, med henblik på en rekonstruktion af hændelsen den 4. august 1964. Jeg vil så vidt det er muligt gå tæt ind på fire rapporter, som blev sendt til Washington fra Maddox og Turner Joy natten til den 4. august 1964.
Til sidst vil jeg kort diskutere den amerikanske reaktion på episoden, her vil jeg bl.a. se på, at det ikke var et enstemmigt senat som bakkede op omkring Tonkinbugt-resolutionen.


Jeg skulle redegøre for den amr. Vietnampolitik i Johnson-administrationens første år. derefter skulle jeg analysere kilder til episoden og sidst diskutere den amerikanske reaktion... min problemformulering er ikke ordret det jeg har skrevet...

håber det kan hjælpe

varm karma
Lasse

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. december 2005 af chichu (Slettet)

Hej! Lige et par inputs:

Start med, som i #1, at redegøre for relevansen at dit emne. Det skal være sagligt (dvs. ikke "jeg synes det er spændende"). En god idé er at koble beskrivelsen af den overordnede relevans til netop din problemformulering. Du kan her opstille det overordnede spørgsmål (eller hypotese, hvis du kender den arbejdsmetode) - Fx. noget i retning af, at der har været intens debat omkring legaliteten af USA's intervention i Irak, var den legal i forhold til FN, kunne resolution 1441 bruges i nævnte kontekst? Hvorvidt Irak-krigen var legal hhv. legitim vil blive det gennemgående spørgsmål, som vil blive undersøgt i denne opgave.

Du skal så efterfølgende uddybe dine tre spørgsmål. Omformulér dem, bestyrk relevansen i forhold til indledningen, forklar metodisk hvordan du griber det an og, måske vigtigst af alt, begræns dig og begrund det!
Uddybende betyder det altså eksempelvis at du skal forklare hvilket materiale du anvender (analyse af reporter, sekundære kilder), hvorfor du blot fokuserer på et delaspekt etc.

Relevant for international politik er sandsynligvis også hvilke teoretiske briller du vælger at anskue tingene med - er det neorealistiske, liberale eller?

Men måske kunne du prøve at skrive hvad dit emne er, så er det lettere at sætte fingeren på netop det, der er relevant at få med :-)

/Chichu

Svar #3
02. december 2005 af Cadi (Slettet)

Heeej..

Jeg skriver om Tyrkiets optagelse i EU, hvor jeg lægger mit fokus på københavnerkriterierne (optagelses kravene - i det hele taget)... Jeg har ikke tænkt på med hvilke briller jeg kigger på:S.. Ved ikke lige om det passer til mit valgte emne?..
Er der evt. et forslag til hvordan en indledning kunne se ud til mit emne?..;)))

Jeg siger MANGE TAK for begge indlæg :)))

Skriv et svar til: SSO - Indledning???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.