Samfundsfag
Side 2 - SE HER!
Svar #21
02. juni 2014 af 123434 (Slettet)
Sociologi
Familiens rolle
Familien har ændret sig utrolig meget siden overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund, og fra det moderne samfund til det senmoderne samfund
Forskellige familier
Kernefamilie:En familie, som består af en mor og far samt flere børn. Børnene har samme mor og far.
Sammenbragt familie:En mand og en kvinde finder sammen som par. Mindst dem ene af dem har børn fra et andet forhold/ægteskab.
Regnbuefamilie:familie der består af et homoseksuelt par og deres børn samt evt. børnenes biologiske far eller mor og dennes partner
Eneforsørger-familie:En mor eller far, som lever alene med deres børn.
Familien i landbrugssamfundet/det traditionelle samfund:Før industrialiseringen var de fleste danskere beskæftiget i landbruget. På dette tidspunkt spillede familien en meget stor rolle. Arbejdet på gården var nemlig en del af familielivet. I det traditionelle samfund hjalp alle hinanden med arbejdet på gården. Børnepasning foregik kun i hjemmet. Der var på dette tidspunkt ikke børnehaver og vuggestuer, som passede børnene. Det var derfor familien, der stod for børneopdragelsen og dem, der skulle lære barnets om samfundets normer og værdier. Det kaldes med andre ord for den familiære reproduktion. Forældrenes normer og værdier videregives/reproduceres til barnet. Familien spillede derfor en kæmpe rolle i både produktionen og opdragelsen.
Familien i industrisamfundet/det moderne samfund:I slutningen af 1800-tallet kom der masser af fabrikker til storbyen. I industrisamfundet blev produktionen flyttet fra familiens gård og væk fra familien til fx. en fabrik. Mændene tjente pengene på fabrikken, så der kunne blive råd til mad og husleje. Kvinden var dog i hjemmet. Kvinden sørgede for madlavning, indkøb, børnepasning, rengøring osv.
Familien i videnssamfundet/det senmoderne samfund:Fra 1960'erne og 1970'erne og frem har Danmark været et videnssamfund. i 60'erne-70'erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Det blev mere og mere almindeligt, at en kvinde fik et job eller tog en uddannelse.Det betød samtidig, at børnene skulle passes uden for hjemmet. Børnene kom nu i vuggestue og børnehave inden, at de startede i skole. Familierne blev rigere ved, at kvinderne også kom i job. Nu var der nemlig to indkomster at klare sig med.
Svar #22
02. juni 2014 af 123434 (Slettet)
Sociologi
Kultur
Kulturelle rammer:Rammerne for samfundet.FX demokrati og ytringsfrihed
Kulturelle symboler:Noget, som repræsenter en ide, en bestemt ide. Dannebrog er f.eks. et symbol på danskheden.
Nationale monumenter:bygninger, statuer og kunstværker, som er knyttet til et bestemt land. Fx. Eiffeltårnet, Big Ben, Brandenburger Tor, Den Lille Havefrue, Friheds Gudinden osv.
Svar #23
02. juni 2014 af 123434 (Slettet)
Sociologi
Integration
Det er godt for fællesskabet, at alle føler sig som en del af det. Integration betyder en gensidig tilpasning af kulturer så man leve sammen hensigtsmæssigt på et fælles grundlag. Integration er om at skabe en fællesskabsfølelse på tværs af de mange forskellige grupper, som præger det danske samfund.
I de fleste lande er der en dominerende gruppe(majoritetskulturen), og der er nogle få mindre grupper(minoritetskulturen). Majoritetskulturen er hvid, kristen, dansker, og hetroseksuel. Minoritetskulturer kan f.eks. være muslimer, homoseksuelle, grøndlændinge og færinger, indvandrer og flygtninge osv.
Hvis hele befolkningen i et land skal have en fælles identitetsfølelse, skal alle grupper i samfundet føle sig som en del af fællesskabet/samfundet. Der findes to metoder inden for integrationspolitikken. De kaldes smeltegryden og salatskålen
Smeltegryden/smeltedigel-integration
Man tager en stor gryde og smider alle borgerne i. Majoritetskulturen og minoritetskulturen blandes til en fælles kultur.
Salatskålen
Man kan på en måde sige, at alle samfundets forskellige grupper bidrager forskelligt til indholdet i salatskålen. Som indvandrer kan man nemlig forene dele af sin egen kultur med den kultur, som er i det land han eller hun lever i. Man vælger de dele af ens kultur, som man synes bedst om, og tager dem med ind i det samfund man nu lever i. Alle grupper bliver ved med at være anderledes på nogle områder, men alle tilpasser sig også hinanden. Alle de forskellige grupper i samfundet respekterer og tager hensyn til hinanden.
Skriv et svar til: SE HER!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
