SE HER!

Har lidt noter inden for 

EU

Økonomi

Velfærd

Sociologi

Sociologi

Social arv

Social arv er en hypotese om, at et barn arver viden fra sine forældre gennem opvæksten. Den svenske psykiater Gustav Jonsson introducerede begrebet "social arv" i en bog i 1967. Han arbejdede med unge kriminelle på en institution. Hans teori var, at f.eks. kriminalitet arves både socialt og genetisk. Han mente også, at den sociale arv blev forstærket fra generation til generation. Afvigelserne blev altså større og alvorligere. I sit arbejde med drengene fandt han ud af, at påvirkning fra de sociale omgivelser havde større betydning end drengens medførte karakteristika. Denne påstand tog han dog senere afstand fra. 

Begrebet bruges også i form af "negativ social arv" Børn viderefører og får samme belastende og uhensigtsmæssige livsomstændigheder og adfærd som forældrene. 

Vigtigt at huske er, at social arv ikke er en naturlov. Hvis forældrene har gode levevilkår og karaktertræk vil disse i langt højere grad, overføres til børnene. Det skyldes, at forældrene nemmere kan hjælpe børnene med at få et godt liv. Ens mor og far kan hjælpe en med lektier, de støtter en økonomisk under uddannelse, de hjælper en i svære tider osv. Hvis man har forældre med dårlige levevilkår, de er måske fattige, har ingen uddannelse eller misbrugsproblemer, har man som barn større chance for at få samme liv som ens forældre. Man vokser måske op uden ret meget støtte fra forældrene. De har måske kun selv gået få år i skole og har derfor svært ved at hjælpe deres børn med lektierne. 

Social arv kan f.eks. omhandle uddannelse, arbejdsløshed, fattigdom, skilsmisse, sociale problemer osv. 

Negativ social arv: Hvis ens forældre er ufaglærte, og man selv bliver ufaglært. Hvis ens forældre er alkoholiserede og man selv bliver alkoholiker. Hvis man vokser op med fattige forældre og selv bliver fattig. Osv.

Positiv social arv:En søn af en akademiker som selv får en uddannelse på universitetet. Børn af rige forældre som selv bliver rige. Osv.

Kriminalsociologi

Sociologer har i mange år været interesteret i at komme til at forstå årsagerne til kriminalitet og den måde samfundet reagerer på kriminalitet

Kriminalitetens karakter og omfang afhænger af gældende samfundsforhold

Kriminalitet er sociologisk defineret som et brud på normer, som er med til at opretholde et samfund. Stigmatiseringsteorierne er de teorier, som hævder, at straf nogle gange i visse situationer snarere øger kriminaliteten end formindsker den. Når straffen også medfører social udelukkelse, så har den kriminelle ikke andre referencer end sit kriminelle netværk. 

Socialgrupper 

Socialgruppe 1:akadamikere, store selvstændige og højere funktionærer

Socialgruppe 2:personer med en mellemlanguddannelse f.eks. lærer eller sygeplejerske, ledere med 11-50 underordnede, selvstændige med 6-20 ansatte 

Socialgruppe 3:Selvstændige med 0-5 ansatte, gårdejere og ledere med 1-10 underordnede

Socialgruppe 4:faglærte arbejdere og funktionærer

Socialgruppe 5:ufaglærte

Jo højere social gruppe, jo mere accept får man, og de fleste vil jo gerne opnå accept og succes. 

Ulighed

De miljøer vi befinder os i har indflydelse på hvordan vi opfører os i samfundet. De, der lever i et kriminelt, og/eller har kriminelle venner, har større risiko for at blive kriminelle end folk, som lever i et godt og lovlydigt miljø.

I vores videnssamfund er det vigtigt at have en uddannelse, da der ikke er ret mange jobs til ufaglærte. De mennesker, som kommer fra et miljø hvor man ikke sætter uddannelse og kultur så højt kan få sværere ved at begå sig i samfundet og overholde dets regler. 

Det er i vores samfund vigtigt at opnå succes både i uddannelsessystemet, på jobbet, i fritiden osv.Hvis man ikke opnår denne succes økonomisk, socialt eller kulturelt, må man skaffe denne succes på andre måder. Kriminalitet kan være en hurtig måde at opnå "succes" 

Tak for jeres svar. 
Det jeg tænkte på var evt at kunne kommunikere med jer under min synopsis som jeg skal fremlægge imorgen. 
 

har trukket globalisering :( 

Tjek lige det her ud

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1452654

Sociologi fortsat

Familietyper

Teamfamilien

Beslutninger træffes i fællesskab. Alle i familien føler, at de er en del af fællesskabet, men der er også plads til forskelligheder og individualitet.

Den patriarkalske familie

Patriarken/overhovedet beslutter, hvad der er bedst for familien. Det kan give begrænsede muligheder for det enkelte medlem. Børnene socialiseres ind i den opfattelse, at man ikke stiller spørgsmål til patriarkens beslutning. Der er i denne familietype ringe plads til individuel adfærd

Svingdørsfamilien

Familiemedlemmerne har hver især travlt med deres egne aktiviteter. De mødes i "svingdøren" på vej til deres individuelle aktiviteter. Der tages i ringe grad hensyn til de andre familiemedlemmer, når individet skal træffe beslutninger om og hvornår, det skal udøve sine interesser. 

Socialt akvarium

Familiemedlemmerne er godt nok fysisk tilstede i samme rum, men de foretager sig ikke noget sammen. 

Kapitalerne

Økonomisk kapital handler om, at man har mange penge. Man har stor økonomisk kapital, hvis man har mange penge.

Kulturel kapital handler om viden og uddannelse. Man har stor kulturel kapital, hvis man har en lang videregående uddannelse eller stor viden.

Social kapital handler om den enkelte persons netværker og venskaber. Har man mange venner og et stort netværk, har man stor social kapital

Livsformer

Livsformer er ens holdning til forholdet mellem arbejde og fritid

Selvstændig livsform

Den selvstændige livsform er når man er selvstændig. Man er måske landmand eller har sit eget VVS-firma. Man er stolt af sit foretagende og glad for at være sin egen herre. Lønnen behøver ikke at være så stor. Arbejde og fritid kan smelte sammen i et. Man kan f.eks. arbejde med at installere toiletter om dagen, og senere på aftenen ordne regnskabet og besvare mails relateret til arbejdet. Familien kommer som regel i anden række, men ofte hjælper den til for at det hele skal hænge sammen.

Lønarbejderlivsformen

Der er skarp adskillelse mellem arbejde og fritid. Man arbejder for at få råd til fritiden. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lide sit arbejde. Fritid er nemlig det vigtigste for lønarbejderen. Familien har stor betydning for lønarbejderne. Lønarbejderen arbejder typisk fra 8.00 til 16.00. Når lønarbejderen får fri fra arbejdet, nyder han/hun familien og fritiden.

Den karriereorienterede livsform

Den karriereform er tæt forbundet med arbejdet. Karrieren er det vigtigste i ens liv, og alt andet kommer bagefter. Man arbejder meget, men fritiden bruges på at blive bedre til sit arbejde eller skabe kontakter. Man kan f.eks. læse bøger i fritiden eller dyrke de rigtige kontakter. Alt dette skal hjælpe en til at komme højere op i karrieren. Man stræber efter toppen, ikke bare fordi at det giver gode penge, men også fordi at toppen byder på magt, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.

Minervamodellen

Den blå livsstil

materialistiske-dyr livstil. Kan godt lide dyrt tøj, store biler, lækre lejligheder osv. De har et højt forbrug. 

Moderne-prøve nyt mad, opleve verden, have den nyeste teknologi osv. 

Har ofte et godt betalt job

Den grønne livsstil

Individet er moderne

Fokus på at gøre de ting, som individet mener er moralsk og etisk rigtigt. F.eks. mennesker, som mener, at det er vigtigt at bevare naturen og værne om miljøet. De handler altså ud fra deres etiske og moralske overbevisning

Den rosa livsstil

Gammeldags og traditionelle værdier-spiser f.eks. dansk mad som flæskesteg og stegt flæsk og persillesovs, tager på ferie i campingvogn, går i kirke osv. 

Familien er vigtig og det er for individet vigtigt at have et godt forhold til sin omverden og mennesker omkring en

Den violette livsstil

Mennesker med den violette livsstil kan godt lide traditioner. De adskiller sig fra den rosa livsstil ved, at de er materialistiske. Samtidig er det vigtige for dem at være selvstændige, og deres egen lykkes smed. 

Habitus 

Beskrives som de værdier, vaner og holdninger, som påvirker vores valg. Habitus udgør rammerne for voes handlinger i det daglige og har stor indflydelse på den livsstil, vi har. 

Sociologi fortsat

Habitus:"Alle de påvirkning, sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige og kropslige-som vi udsættes for gennem livet, indoptages og lagres i kroppen og bliver til vores habitus"

Social mobilitet:drejer sig om hvor stor en del af en generation, der er i stand til at bytte social position. F.eks. hvor mange, der får et bedre uddannelse end deres forældre.

Social reproduktion:Høj grad af social reproduktion betyder, at afstanden mellem forskellige sociale grupper reproduceres fra generation til generation. Forældrene sociale status videregives/reproduceres til børnene.

Høj grad af negativ social arv=lav grad af social mobilitet.

Sociologi fortsat

Straf

Hvad er kriminalitet?

Loven beskriver, hvilke handlinger som er ulovlige. Loven bestemmer også, hvilke straf man kan få, hvis man begår bestemte former for kriminalitet

Lovgivningen ændrer sig hele tiden i takt med, at samfundet udvikler sig. En gang var det ikke kriminelt at slå sine børn, men nu er der vedtaget en lov, så man i dag kan straffes for at slå sine børn. Man kan komme i fængsel eller få en bøde, hvis man slår sine børn. Der også kommet nye kriminalitetsformer til. Hacking er et resultat af udviklingen af internettet.

Ejendomskriminalitet:tyveri, røveri eller bedrageri

Voldskriminalitet:drab og vold

Seksualforbrydelser:Voldtægt og overgreb på børn

Andre overtrædelse af straffeloven 

Hvorfor straffer samfundet?

-Det skal afskrække både lovovertræderen og andre fra at begå forbrydelser/kriminalitet

-Man kan tale om et hævnmotiv. Hvis samfundet sikrer en form for hævn, formindskes risikoen for at ofrets venner eller familie tager sagen i egen hånd og hævner sig på forbryderen.

-fængslingerne skal beskytte samfundet mod lovovertrædere, som ikke kan begå noget strafbart, mens de er fængslet. 

-Fængslingen anses som en form for opdragelse, hvis formål er at sikre, at den kriminelle ikke begår yderligere kriminalitet. Dog foregår denne resocialisering i et fængselsmiljø, hvor mange indsatte har nogle helt andre normer

Mange undersøgelser viser, at afstraffelsens effekt på kriminalitetens omfang og udvikling, er ret beskeden. Desuden er det beviseligt, at mere politi og strengere straffe osv. ingen effekt over for traditionelle lovovertrædelser som vold eller indbrud har. Dog kan man registrerer faldende kriminalitet, når samfundet f.eks. sørger for bedre uddannelse til alle, skaber bedre boligforhold og skaber generelt bedre økonomiske levevilkår.

Hvorfor bliver nogen kriminelle?

Man kan blive kriminel på grund af pengemangel: I tider med høj arbejdsløshed er kriminalitet som regel højere. I tider med høj arbejdsløshed har befolkningen mindre penge, end hvad de normalt har. Nogle kriminelle angiver deres årsag til, at begå kriminalitet er pengenød. De er måske på dagpenge eller kontanthjælp, og har ikke ret mange penge at gøre godt med. Andre har spillegæld, andre har narkogæld, nogle har misbrugsproblemer, og andre kan simpelthen ikke få deres økonomi til at hænge sammen.Generelt er ens chance for at blive kriminel større, når man ikke har et arbejde. 

Hvis man vil forebygge kriminalitet handler det om, at folk har gode livsbetingelser som tryghed, arbejde, uddannelse, gode boligforhold osv. Det er vigtigt, at så mange som muligt føler sig som en del af fællesskabet. Mennesker, som føler sig udelukket af samfundet, har nemlig markant større risiko for at blive kriminelle.

Risikofaktorer(faktorer, som kan forøge ens chance for at begå kriminalitet):social isolation og ensomhed, problemer i skolen, dysfunktionelle familier, manglende omsorg fra forældre, sociale problemer, pengeproblemer, at bo et sted med meget vold og kriminalitet

Beskyttende faktorer(forhold som mindsker risikoen for at begå kriminalitet):rar og tryg skolegang og opvækst, godt selvværd og selvtillid, at have en følelse af at være en del af et fællesskab

Årsager til kriminalitet:

oplevelse af store konflikter i hjemmet

hvis den unge ikke trives i skolen
hvis den unge ikke er i gang med skole eller job
lavt selvværd og ingen fremtidsdrømme
misbrug af alkohol eller hash eller andre stoffer
hænger ud med kammerater som har tilsvarende problemer

Resocialisering

Job eller uddannelse kan forhindre tidligere straffede i at begå yderligere kriminalitet. En tidligere straffets risiko for at begå kriminalitet falder, hvis han eller hun får et job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt for samfundet at tidligere straffede resocialiseres. Den kriminelle får et bedre liv, og samfundet slipper for kriminalitet.

Det guldkorn!!

Kriminologi

Er en videnskab, som undersøger kriminalitets udbredelser, årsager og konsekvenser. Man undersøger, hvad der gør mennesker til lovovertrædere, og hvilke konsekvenser lovovertrædelserne har for ofre og gerningsmænd. Det undersøges også, hvordan en fængselsstraf virker, så man i fremtiden kan blive klogere på, hvordan kriminalitet forebygges og udryddes.

Forskellige teorier om kriminalitet

Den engelske kriminolog E. Sutherland mente, at kriminalitet skyldtes indlæring af normer og værdier, som er positive over for kriminalitet. Her ser man på personens venner og familie. Man bliver altså oftere kriminel af at have andre kriminelle som ens primære omgangskreds.

Robert K. Merton mente, at hele samfundet er styret af ønsket om at opnå velstand og materiel rigdom For at opnå velstand og materiel rigdom skal man have/tage uddannelse/job, men samfundsstrukturen gør, at ikke alle befolkningsgrupper har lige adgang til uddannelse eller et godt job. Efter Robert Merten's teori vil de dårligst stillede grupper kompenserer for de begrænsede muligheder for succes ved at begå kriminalitet.

Syndebukteorien hos Emile Durkheim. Han mente, at solidaritet var altgørende for, at et samfund kan overleve. Vigtigt for solidariteten er en ydre fjende, som man i fællesskab og solidaritet kan stå sammen imod. Samfundet vil til en hver tid kunne udvælge syndebukke, som kan være de ydre fjender. I vores verden er det de kriminelle, som er syndebukkene. Netop fordi, at de kriminelle er syndebukke i samfundet er fordi, at deres kriminelle adfærd er skadeligt for samfundet. 

Hirsch

Mener at kriminalitet skyldes dårlige sociale bånd til samfundet.

Værdi og normer, som deles med det lovlydige samfund

Forpligtelser og krav i forhold til et uddannelse eller et job

Deltagelse og engagement i samfundslivet, sportsklubber, foreninger, organisationer osv.

Tilknytning til personer, som ikke er kriminelle

Motivationsteori

Samfundet giver ikke nok muligheder til alle. De underpriviligerede vil gerne opnå samme goder som alle andre, dette gør de gennem kriminalitet

Kontrolteori

Individet mangler egenkontrol. De kriminelle har ikke samme moralkodeks som resten af befolkningen, og de holder sig derfor ikke tilbage fra at begå kriminalitet

Kulturteori.Her anses kriminalitet som en tillært adfærd. Denne adfærd skyldes det miljø/den kultur, den kriminelle kommer fra. 

Sociologi 

Straf

Domstolene behandler to slags sager

Civilsager: faderskab, skilsmisse, klager osv.

Straffesager: Hvor en person, har begået kriminalitet, og straffen skal udmåles.

Stram retspolitik: Man er tilhænger af stramme straffe. Den kriminelle skal kunne mærke konsekvensen af, hvad han/hun har gjort. Ofrene for kriminaliteten skal også føle, at der sker retfærdighed. 

Slap retspolitik: Man ønsker korte straffe. Man mener ikke, at fængsel forhindrer den kriminelle i at begå yderligere kriminalitet. 

Sociologi

Maslows behovspyramide

Psykologen Abraham Maslow lavede en opstilling af de menneskelige behov i den såkaldte behovspyramide. Hans pointe er, at behovene må opfyldes i bunden i pyramiden først. Man må altså først have dækket sine behov for mad, drikke, søvn at man kan dække behovene for social og fysisk sikkerhed. 

Fysiske behov:de vigtigste behov-åndedræt, mad, vand, sex, søvn, et godt fysisk velbefindende, udskillelse af kropslige væsker. 

Sikkerhed:de næst vigtigste behov-sikkerhed for egen eksistens;i form af arbejde, sikkerhed mod fare og ulykker

Sociale behov:venskaber, familie, venskaber, 

Påskønnelse:Selvværd, selvtillid, respekt for andre og en selv

Selvrealisering:prestige, udfordringer, kreativitet, udvikle ens evner, 

Herzberg

arbejdspsykolog, som lavede en undersøgelse om, hvilke faktorer der gør mennesker tilfredse med deres arbejde. 

Vedligeholdelsesfaktorer: forhold, der vedrører rammerne omkring arbejdet fx lokaler, løn, fysiske rammer, kollegiale forhold etc.

Motivationsfaktorer:forhold, der vedrører arbejdets indhold fx anerkendelse, ansvar, beslutninger mm.

Sociologi

Vækst og mangelbehov tilføjelse til Maslows behovspyramide

Man kan altså ikke tænke på at få gode karakterer i skolen, hvis man f.eks. er ved at dø af sult eller tørst. Når de fysiske behov er opfyldt, kan man begynde at tænke på sin sikkerhed og sine sociale behov. Når de så er opfyldt, kan man begynde at tænke på påskønnelse og selvrealisering. 

Mangelbehov er fysiske behov(behovet for føde, vand, luft, søvn og sex), behovet for sikkerhed(personlig sikkerhed og sikkerhed mod sygdom og ulykker osv) og til sidst er der de sociale behov – fx behovet for at kunne indgå isociale relationer

Disse 3 behov(fysiske behov, behov for sikkerhed og sociale behov) vil vi for det meste opdage, hvis vi mangler dem. Derfor kaldes de mangelbehov. Mangelbehovene er helt basale behov, som skal være opfyldte, for at vi mennesker trives.

De to øverste lag i pyramiden kaldes vækstbehov fordi, at de ikke forsvinder, hvis de ikke opfyldes.  Maslow mente nemlig, at hvis mennesket føler sig påskønnet og kan realisere sine vigtigste ønsker og drømme, vil dette motivere til endnu mere påskønnelse og selvrealisering. Mennesket har udviklingspotentiale og kan hele tiden opnå nye højder. De mennesker som koncentrer sig om at få opfyldt deres behov for påskønnelse eller selvrealisering(vækstbehovene) er langt mere priviligerede, end de mennesker som kæmper for at få opfyldt deres fysiske behov, behov for sikkerhed og sociale behov(mangelbehov)

Individualisme:livsopfattelse eller samfundsform der sætter individets interesser, rettigheder og frihed over fællesskabets

indualisme-øget fokus på sig selv og sine egne ønsker og preferencer. Vi forventes at tage ansvar for vores eget liv, og have ønsker for os selv og vores liv. 

Sociologi

livsstil

Livsstil er den måde, vi har valgt at leve på. Livsstil handler om de valg vi mere eller mindre bevidst foretager os i dagligdagen. Det kan handler om valg af uddannelse, boligindretning, feriedestinationer, tøj osv. 

Der kan nemlig være stor forskel på at indrette sin stue med møbler fra Ikea eller designemøbler. Disse valg siger noget om, hvem man er som person

Når vi ser en forretningsmand med attachemappe og mobiltelefon, så har vi tendens til at danne et billede af hans livsstil i vores hoveder. Hvilken bil kører han i? Hvilket parti stemmer han på? osv. Livsstil handler om at finde mønstre og sammenhæng i de beslutninger, som vi hver dag træffer. Hvis man køber økologisk mad, så er man også mere tilbøjelige til at køre i en miljøvenlig bil. Hvis man er materialistik og arbejder som forretningsmand, stemmer man garanteret på Venstre. 

Forbrug

I dag vi har langt flere penge end for f.eks. 30-40 år siden. Denne udvikling har givet forbrugerne overskud til politiske overvejelser, når de handler ind. Dette kalder man for politisk forbrug. 

Vores forbrug er blevet til en væsentlig del af vores forbrug. Det bliver en del af vores identitet, hvis vi spiser sushi og drikker dyr rød vin eller at vi i stedet vælger at købe udelukkende økologisk.

Vores forbrug er helt klart med til at bestemme vores livsstil. Livsstil er som sagt om at finde sammenhæng i folks forbrugsmønstre. Køber man økologiske produkter, vil man nok også gerne have en miljøvenlig bil osv. Livsstil handler om alt fra produkter, til møbler, til kulturaktiviteter og uddannelse. Forbruget forklarer en del om den enkeltes livsstil.

Forbrug og politik hænger sammen. Forbrugeren tænker sig som regel om før, at de bruger penge på en vare. Hvis et produkt er lavet af fattige børn i Afrika, som arbejder under horrible forhold, er der nogle, som ikke vil købe produktet. Andre køber f.eks. Fair Trade kaffe fordi, at de afrikanske kaffebønder arbejder under gode forhold og får en ordentlig løn. 

Det faktum at danskerne har fået flere penge gør, at danskerne er blevet kritiske forbrugere. Det er de politiske og etiske overvejelser, der hos nogle, afgører hvilke produkter de forbruger. Vi er blevet rigere og har fået større overskud til at tænke på miljø, fattigdom, dyrevelfærd og børnearbejde. 

Politisk forbruger er de forbrugere, som lader deres politiske holdninger få indflydelse på deres køb af varer

Sociologi

Talentpleje

Hvor særlige talenter, enten sportslig eller akademiske, tilbydes undervisning eller kurser, som skal gøre dem endnu bedre.

Anomi

fravær eller svækkelse af fælles normer for adfærd i et samfund, med deraf følgende følelse af usikkerhed og opløsning

Mønsterbrydning

person som bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end forventet

Det kan f.eks. være et mønster i ens familie, at man ingen uddannelse får. Hvis man så selv får en lang uddannelse, bryder man mønsteret i familien. Så er man en mønsterbryder.

Sociologi

Livskvalitet

Livskvalitet handler om, man er glad og tilfreds med det liv, som man lever. Mennesker har forskellige syn på, hvad livskvalitet er. Nogle tænker måske et liv med et godt job med mange rejser og et godt job, hvor andre måske anser det gode liv, som noget hvor man kan bruge al sin tid på familie og venner. 

I de sidste 50 år er danskerne blevet rigere for hvert år. Vi har fået bedre boliger og vi har fået bedre uddannelser. Vores levevilkår er på den måde blevet forbedret. Man kan derfor godt tro at folk har fået en bedre livskvalitet, men det er ikke tilfældet. Mange penge og store huse er kun blandt de objektive forhold for livskvalitet. 

Objektiv livskvalitet handler om opfyldelsen af de mest grundlæggende menneskelige behov. De ting, som er nødvendige for at have et velfungerende liv, FX at man får nok mad og drikke, og at man ikke føler sig ensom. Også selvom man har gode levevilkår kan man godt føle, at man har et dårligt liv. Man kan også være en fattig bonde i Afrika og føle, at ens liv er godt. En person vurdering af hans eller hendes livskvalitet kaldes for subjektiv livskvalitet. 

Objektiv livskvalitet:Opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov fx behovet for mad og drikke, et sted at bo osv.

Subjektiv livskvalitet:En persons egen vurdering af, om han eller hun er lykkelig med det liv, som vedkommende lever.

Sociologi

Social udstødelse

Når man snakker om social udstødelse handler det om mennesker, som ikke indgår på lige fod med andre, i det normale samfundsliv. Hvis et menneske har meget dårlige levevilkår og ikke deltager i samfundets fællesskaber, kan det let føre til social udstødelse

Det er svært at bestemme, hvornår et menneske er uden for det sociale fællesskab i samfundet. Forskere fra SFI er enige om, at man er udstødt fra samfundet, hvis tre eller flere af følgende forhold er opfyldt.

-Hvis man er økonomisk fattig dvs. at man har meget få penge

-Hvis man har få eller ingen sociale relationer dvs. at man ingen venner eller bekendte har

-Hvis man har et dårligt helbred

-Hvis man ikke deltager i faglige og politiske aktiviteter

-Hvis man ingen eller få fritidsaktiviteter har

Når man snakker om dårlige levevilkår, fokuserer man i høj grad på f.eks. en dårlig økonomi. Social udstødelse handler i højere grad om, at mennesker har adgang til et netværk af venner og familie. '

Man snakker om, at social udstødelse både kan være tilvalgt eller tvungen

Det er især minoritetsgrupper, stoffer-og alkoholmisbrugere, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister osv. som er udsat for social udstødelse. Især narkomaner og alkoholikere er en meget udsat gruppe. Alkohol-og stofmisbruget kan både være en konsekvens eller en årsag til social udstødelse. Misbruget føre til en forringelse af levevilkårerne, men social marginalisering kan også være en årsag til at man begynder at drikke eller misbruge narkotika. 

Som regel sker den sociale udstødelse ufrivilligt. Af og til ser man dog grupper, som vælger at droppe kontakten med det omkringliggende samfund frivilligt. Nogle etniske grupper vælger ikke at deltage i det gængse samfundsliv, især hvis det omgivende samfund har en fjendtlig indstilling eller diskriminerer. Mange af Europas romaer lever uden for det etablerede samfund fordi, at de bliver diskrimineret. Selvvalgt social eksklusion er meget normalt i stærkt troende sekter. F.eks. har mange Jehovas Vidner valgt, at de ikke vil have noget at gøre med det omgivende samfund. De fravælger kontakten med samfundet og folk, som ikke er Jehova'er.

Forskellige årsager til social udstødelse:manglende uddannelse eller job, dårlig barndom, alkohol-eller stofmisbrug, handicap, dårlig økonomi, religion, alderdom, etnicitet og diskrimination

Levevilkår

Levevilkår er vores muligheder og begræsninger i vores liv. Levevilkårerne er forskellige i Danmark og Afrika. 

Gode levevilkår betyder, at man har gode muligheder for at skabe sig selv et godt liv. Hvis et samfund er rigt, og rigdommen er spredt ud til en stor del af befolkningen, har samfundet som helhed i høj grad gode levevilkår. Levevilkår måles ikke kun i penge. Mulighed for uddannelse, muligheden for at komme til lægen, muligheden for at få et godt sted at bo er forhold, som er med til at skabe gode levevilkår.

Danskernes levevilkår er blevet bedre siden 60'erne og 70'erne. Forbedringen af levevilkårerne i Danmark skyldes, at danskerne er blevet rigere , og at velstanden er blevet godt fordelt. For hver generation er vi blevet bedre uddannede. Vi har også fået bedre adgang til gode boliger. 

Dårlige levevilkår kan f.eks. være fattigdom, dårligt eller intet sted at bo, ingen mulighed for at komme til læge, manglende uddannelse eller job osv.

Sociologi

Social arv bedre forklaret

Social arv handler om, hvordan vi overtager personlighedstræk, holdninger, værdier og adfærd fra vores forældre. Den sociale arv kan beskrives om den ballast, vi får fra vores forældre. 

Negativ social arv:Man taler ofte om negativ social arv, når belastede levevilkår nedarves fra generation til generation. Det er ulykkeligvis sådan, at hvis ens forældre har problemer med alkohol-eller stofmisbrug, er der større sandsynlighed for, at børnene også bliver alkoholikere eller narkomaner. Børnene "arver" forældrenes misbrug.

Positiv social arv: Hvis ens forældre har lange uddannelse er der stor sandsynlighed for, at man også selv får en god uddannelse.Eller hvis ens forældre er rige er ens chancer for selv at blive rig større. 

Flere eksperter mener, at social arv er et dårligt begreb at anvende fordi, at det nemt bliver ment som en naturlov. Begrebet kan f.eks. få folk til at tro, at børn af ufaglærte, uundgåeligt vil ende som ufaglærte uden mulighed for at ændre det. Det er altså ikke sådan, at man altid arver sine forældres sociale status. 

Det er bedre at tale om chanceulighed. Fx har et barn med forældre ufaglærte mindre chance for at gennemføre en universitetsuddannelse end et barn med forældre, som har en akademisk forældre.

Sociologi

At bekæmpe den negative sociale arv

I Danmark er man meget fokuseret på den negative sociale arv. Samfundet vil gerne have, at flere bryder den negative sociale arv, så børn ikke nødvendigvis arver forældrenes belastende forhold. 

Ungdomsuddannelse

For at bryde den sociale arv er det vigtigt, at man får sig mindst en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne har vist, at det er nemmere at få en ungdomsuddannelse, hvis...

-Der findes skrivebord, bøger, ordbøger, leksion, computere i hjemmet

-Familien ofte diskuterer politik, kunst, bøger, film eller andet 

-Børn og unge deltager i kulturelle aktiviteter som museumsbesøg, teaterture, koncerter, musicals osv.

-Familien spiser måltider sammen og diskuterer barnets hverdag med barnet

Mønsterbrydning

Hvis man har brudt med den negative sociale arv, kaldes man en mønsterbryder. En mønsterbryder er en person, som har brudt med det mønster, som er i en familie. Man er en mønsterbryder, hvis man har fået en meget længere uddannelse end sine forældre. Man er altså også mønsterbryder, hvis man selv er blevet skraldemand, mens ens forældre er jurister. At bryde mønsteret kan nemlig gå to veje. 

Lige adgang til uddannelse:I Danmark er der fri adgang til uddannelse. På den måde er alle ligestillede. Alle skal gennemføre mindst 9 års undervisning, og det er gratis. Det er gratis at gå på f.eks. gymnasiet eller universitetet. Hvis man er over 18 år og under uddannelse, får man SU. 

Formålet med SU er, at ingen skal undlade at tage en uddannelse på grund af økonomisk trange kår. 

Skoler og børnehavernes rolle:Børn kommer generelt meget tidligt i daginstitution fordi, at begge forældre arbejder. Den sekundære socialisering spiller derfor en større rolle, end den gjorde tidligere. Børnehaver og skoler er vigtige, når man ønsker, at børnene skal bryde den sociale arv. Når barnet er i institution er det ikke præget af sine forældre.