Samfundsfag
Lavvækst, hvorfor?
- Er der nogen, der ved, hvad grunden er til, at der var en lavvækst i denne periode?
- Og hvorfor udviklingen vendte, og Danmark fik høj vækst efter 1994?
- Kan lavvækst sammenlignes med lavkonjunktur?
- Findes der nogle historiske eksempler på lignende lavvækst?
Og det er IKKE spørgsmål fra en opgave - det er bare mig, der 'går ud over' pensum... (:
På forhånd - mange tak for hjælpen!
Svar #1
11. november 2003 af *A* (Slettet)
Resten tør jeg slet ikke gætte på
Svar #3
12. november 2003 af Katrine (Slettet)
Dvs, at hvis der er lavkonjunktur så medfører det ændringer i faktorerne som så gør, at BNP-væksten er mindre eller status quo.
Svar #4
12. november 2003 af Niels (Slettet)
Jeg kan ihvertfald forklare dig hvorfor den begyndte at stige igen:)
I 1993 kom der en nye skattereform:
1. skattelettelser til de fleste skatteydere
2. ændringer af realkreditloven, så boligejere fik mulighed for omprioritering af gamle lån og optage nye
3. offentlige tilskud til boligforbedringer og udskiftning af gamle biler
4. offentlige tilskud til ”hjemmeservicevirksomheder”
5. offentlige tilskud til orlovsordninger til barselsorlov mv.
At den havde en nedgang fra 1990 til 1993 mener jeg du kan se ved at kigge på arbejdsløshedstallene, de skulle gerne være stigende
hvis der er noget jeg ikke har svaret på eller skal uddybe må du jo skrive igen
Svar #5
12. november 2003 af Kaare (Slettet)
Svar #6
12. november 2003 af Ktulu (Slettet)
Så vi er enige om, at de førte en ekspansiv finanspolitik, som vendte lavkonjunktur til højkonjunktur?
Så der var højkonjuktur fra 1993 til 2001, for i 2001 falder BNP-væksten til 1 % istedet for 2,5 - 3 %, som der var i 93 - 2000.
Arbejdsløshedstallene passer med dette, de falder drastisk i 1993-94.
Men hvorfor kom der en lavvækst i 93 og hvorfor har der siden 2001 været lavvækst?
Svar #7
12. november 2003 af SP anonym (Slettet)
Svar #8
12. november 2003 af Ktulu (Slettet)
Fx skyldes nuværende lavkonjunktur ikke Fogh og co. Denne er udbredt globalt i især Vesten...
Svar #9
13. november 2003 af Katrine (Slettet)
Jeg beklager meget, hvis jeg er til ringe hjælp, men jeg har jo ikke EØ men global økonomi på en kortere videregående uddannelse.
Svar #10
13. november 2003 af Niels (Slettet)
Da der vel var en generel afmatning i økonomien omkring 2001 (IT-boblen og Biotek-boblen) er dette vel en meget god forklaring
Svar #11
13. november 2003 af Ktulu (Slettet)
Jeg svarer ikke på mit eget spørgsmål - for jeg mangler stadig et svar på, hvorfor vi oplevede denne lavkonjunktur optil 1993...
Niels>>>
Afmatning? Hvad mener du præcist med det - overophedning?
Og hvad mener du med "It-boblen og Biotek-boblen"?
Svar #12
13. november 2003 af Niels (Slettet)
Nope. Jeg mener at der komme en lavkonjunktur som du også selv har påpeget.
Problemet med dit spørgsmål er at der er komplekst at jeg ville kunne bruge en hel aften på at forklare forskellige faktorer og så ville jeg sandsynligvis stadigvæk mangle en del faktorer fordi verdensøkonomien er så kompleks.
Derfor forsøger jeg at give et bud på en af de vigtigste årsager, nemlig IT-boblen.
Det næste er en forklaring og noget fra en rapport om IT-boblen.
I september 2000 var syv af 9 selskaber i KVX-indekset IT-selskaber mens det i dag kun er 4 af 10 og 4 af de oprindelige 7 er gået konkurs!!
Ved børsnoteringen af mange IT-firmaer var det ofte tilfældet, at de var overtegnet adskillige gange f.eks. 30 gange og månederne efter introduktionen var præget af en lodret stigning i kurserne.
Jo mere volatile aktier, jo større er muligheden for at få en stor gevinst i form at en høj aktiestigning, men ligeledes er muligheden for at aktierne taber i værdi større. Prisen på et aktiv (aktier) afhænger bl.a. af forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling. Derudover skal der tages højde for de effekter, der ikke direkte er knyttet til IT-boblen som forklaring på IT-boblen, men som kan have haft betydning for aktiemarkederne både positivt og negativt f.eks. begivenheder som 11. september i USA, spekulationer om krig, udtalelser fra førende økonomer og politikere angående forventninger til økonomien.
Mange var hoppet med på bølgen og havde købt IT-aktier, da dette jo var ”fremtiden”, dette gjaldt hele IT-sektoren. I stedet burde investorerne have vurderet aktierne enkeltvis i stedet for at betragte hele sektoren som en lovende investering. Det at mange havde købt IT-aktier og kun IT-aktier betyder, at der ingen spredning er i deres beholdning af aktier. Dermed er man mere sårbar overfor ændringer på aktiemarkedet. Den samme psykologiske effekt, der havde medført en voldsom stigning i aktierne, er måske samme effekt, som betød det endelige for den boomende IT-industri.
Det er netop denne forventning som spillede en stor rolle.
Man kan betragte investorernes adfærd som irrationel, da perioden var været præget af flokadfærd (herding), hvor den enkelte investor så bort fra sin egen information og fulgte de andre investorers handlinger, fordi han tror, de ved mere. D
Dette er svært at eftervise, hvis ikke umuligt, men jeg mener det skyldes, at kun dette kan forklare investeringer på trods af høje aktiekurser, som har bund i overvurderede virksomheder.
Men min opfattelse af forløbet er, at aktiemarkedet ikke var præget af rationalitet, og at samspillet mellem mange af de diskuterede effekter har gjort sig gældende, hvor forventningerne så har været en fælles bagvedliggende faktor. Antallet og betydningen af noise traders på aktiemarkederne under IT-boblen kan have været større end investorer med rationelle forventninger og dermed medført irrationalitet. Det er også relevant at betragte påvirkningen investorene imellem. Men jeg er overbevist om, at et stigende antal investorer på aktiemarkederne, overvurderede aktiver, uigennemskuelighed, irrationalitet, alle har haft betydning for aktiemarkedet. Psykologien i markedet har vist sin indflydelse og det er denne faktor, jeg betragter som hovedårsag bag IT-boblen. Altså entusiasmen hos investorerne var dominerende ved kursstigningen og frygten for at tabe penge ved kursfaldene. Aktiemarkederne er til en vis grad forudsigelige, men man kan aldrig være sikker da forbrugernes handlinger aldrig kendes helt præcist, hvilket ses da økonomer søger alternative metoder til at forklare udsving på aktiemarkederne.
Dette var lidt om IT-boblen som jo netop sprang omkring 2001.
Altså lavkonjunktur. Hvis du får lidt nyere tal kan du se en ikke helt så kraftig påvirkning (Biotekboblen)
MEn jeg vil gerne understrege dette blot er en faktor som blot er en blandt mange !!!
Skriv et svar til: Lavvækst, hvorfor?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
