Hist.opg. - Børskrakket og marxismen

Marxisterne mener, at planlægningsøkonomi er det mest hensigtsmæssige - alt skal planlægges og styres fra centralt hold; priser, output (hvor meget der produceres), hvor mange producenter osv. Dvs. det modsatte af Smith og klassikernes lassiez-faire (stavning...mm..) og den usynlige hånd. Som jeg forstår det, var det, der gik galt i USA netop, at der overhovedet ikke blev reguleret i økonomien. Marxisterne har derfor sikkert brugt det som eksempel på, at planøkonomien var det bedste.
Men ja, de tog også fejl - altså hvis vi er enige om, at Sovjetunionen og dens planlægningsøkonomi ikke ligefrem fremmede økonomisk vækst, og med andre ord, at en total styring af den amerikanske økonomi, nok heller ikek havde været løsningen i forhold til krakket.

Derfor kommer Keynesianerne ind og argumenterer for en blandingsøkonomi - for her skal der interveneres med økonomisk politik, når der er brug for det (og altså en blanding af "altid" og "aldrig" mht. statslig indblanding).