Velfærd og solidaritet

1) De burde kun falde hvis ikke der blev lavet nogen udvikling. Altså hvis vi ikke fandt på nye kure mod sygdomme, eller mere effektiv kirurgi.

2) Godt spørgsmål, det kommer an på så meget. Er nogen af dem for eksempel gravide? Under uddannelse, syge eller lignende?

3) Efterløn er er en ordning der blev indført for at få flere ældre til at trække sig tilbage, dengang synes man at der var brug for plads til de unge på arbejdsmarkedet. Hvis alle "ældre" trækker sig tidligt tilbage, og får efterløn idag, så sætter det et kæmpe pres på resten af befolkningen, for nogen skal jo betale regningen. Nogen mener så at det kan hjælpe dem der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, og det er sikkert også rigtigt, men det er et fåtal. Hvordan det forholder sig med førtidspension ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på at en masse får denne ydelse uberettiget. (Man kommer til at tænke på HA'erne :) )

4) Staten bør i indskrænkes, og det samme bør den såkalte velfærdsmodel. Den gør folk til passive bidragsmodtagere, istedet for at tage aktivt del i deres eget liv, lader de det være op til kommunen og staten at tage beslutningerne, og det er en skam.

3)Jeg kan ikke helt forstå dit argument.Er det for eller imod?`

Bjarkee

4) jeg vil sige, at vores velfærdssystem er baseret på vores progressiv skattesystem..Så hvis der ikke er nok til at financere dette, kan man groft sagt ikke fortsætte..

Det er også det Anders Fogh mener i sin bog " Fra Social stat til minimal stat" at vi ( staten) bør eller rettere skal stille og roligt afgive opgaverne fra sig og endeligt SKAL markedsøkonomien tage over fordi - i følge ham - er den bedst og mest retfærdig!

#2: Lige en præcisering/omformulering/et eller andet til dit spørgsmål nr. 3:

Da man lavede efterlønnen var der som jeg forstår det to bærende argumenter: 1) De nedslidte skulle have mulighed for at trække sig tilbage 2)de ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle efterlade plads til de unge.

Problemerne/modargumenterne i dag:

ad 1): Det er ikke kun de nedslidte, der bruger efterlønnen. Dermed er der for mange, der bruger ordningen, og det skaber et pres på systemet - samtidig med, at den demografiske sammensætning har ændret sig, så der nu er behov for at flere ældre forbliver på arbejdsmarkedet og forsørger sig selv og bidrager til samfundet.

ad 2): Denne bygger på en statisk opfattelse af arbejdsmarkedet, som man forlængst har opgivet (dvs. at der er et bestemt antal arbejdspladser, som så skal fordeles). Man ved nu i dag, at arbejdsmarkedet er dynamisk og derved kan udvide sig hvis der kommer flere om jobs'ne og mere gang i økonomien (virksomheder udvider fx).

Ang. førtidspensionen, så kan det godt være, at nogle får den uberretiget (men sådan er det vel med mange ydelser) - min mening er dog, at den retter sig mod en særlig svag gruppe i samfundet, som har behov for den. De kan, hårdt sagt, alligevel ikke bruges på arbejdsmarkedet, så der er ingen grund til at holde dem i systemet og lade dem blive frustrerede og få psykiske problemer pga aktivering, arbejdsprøvning osv, som de alligevel ikke kan håndtere. Det er mennesker som ikke KAN arbejde, og derfor har førtidspensionen stadig sin berettigelse.


/Chichu

Undskyld jeg skriver så meget ;-)

Ang. sp. 1:

Sundhedsudgifterne stiger primært pga. vores høje levestandard (dvs. livsstilssygdomme) samt at vi bliver ældre og ældre. Det er sådan, at meget fattige mennesker er meget syge. Jo rigere de bliver, desto mindre syge bliver de. Denne udvikling topper dog på et tidspunkt, og så begynder folk at blive mere syge igen. Kurven får så at sige et knæk, hvilket netop skyldes livsstilssygdomme.