Side 2 - Saddam !!

Forresten - vi kan allerede se de utrolige resultater af USA og koliationens glimrende arbejde: Libyen har lige opgivet alle planer om udvikling af A-våben og bio-våben...

jeg kan kun give Ktulu 100% ret. Jeg mener det var godt at vi fik fjernet saddam. Og det alene er grund nok til mig for at gå i krig.

Ktulu skev

"Jeg mener det var godt at vi fik fjernet saddam"
Hvem er vi Ktulu...er du soldat ????


kik på de lande usa støtter imellemøsten og nordafrika
Saudiarabien, Egypten,Ethopipen osv.

Samtlige lande undertrykker deres befolkning og dræber enhver opposition
der vil have demokrati.Samtlige lande har overtrådt FN's love.

Ps. Iraks befolkning vil stå sammen om befrielsen af deres land, efter Saddam.Tror du de vil acceptere at blive undertrykt af usa efter saddam.
Næppe. Som en iraker udtrykte "vi vil hellere dø, end at gå igennem det samme.Vi ved godt at usa ikke er her fordi de vil hjælpe irak's befolkning ..men fordi de vil stjæle det sorte guld.

Hey.. plz.. er der nogen som vil være søde og tjekke en lille stil fra mig, den er angivet, den hedder "dansk stil - plz"

Unknown>>>

Nej jeg er ikke soldat men statsborger i et demokrati, ergo er jeg indirekte med til at føre krig mod Saddam - det var det, der lå i "vi".

I de lande, du nævner, som støttes af USA - presser USA også på for at få gennemtvunget demokrati. Desuden sagde jeg, at det vigtige var, at USA fjerende trussler mod vesten, i form af fjentlige terrorstater eller regimer, som truer med masseødelæggelsesvåben. Det var det primære med Irakkrigen. At en ondskabsfuld diktator røg med i købet er utroligt positivt - men stadig ikke det oprindelige mål.

Og de lande, du nævner, er netop ikke fjentlige overfor vesten - derfor føres der ikke en så kontant kurs overfor dem. Her arbejder man 'bare' så småt med at hjælpe et demokrati på benene - og lader det tage den tid, det skal tage. Det kunne man ikke med Saddams Irak - det var alt for farligt at lade Saddams beholde sin truende position.

Er det imod retssikkerheden, at politiet undersøger, om du laver kriminalitet? Nej vel? - Saddam smed 'politiet' ud, da han nægtede FN-inspektørerne adgang til hans våben-depoter. Da FN ikke ville gribe ind over for det helt klare brud på international lov, og at Saddams Irak dermed udgjorde en meget reel trussel - er det kun retfærdigt, at USA greb ind. Der var i allerhøjeste grad massere af legitim grundlag for Irakkrigen. Opsummerende kan der nævnes i flæng:


-Forkastelse af international lov.
-Reelle trussler om masseødelæggelsesvåben.
-Krigsforbryderisk og kriminel statsleder.
- Diktatorisk undertrykkelse af en hel befolkning.


Desuden er jeg ikke enig med dig i, at Irakkrigen har skabt meget splid mellem USA og Europa. Det har skabt splid mellem USA og Frankrig og Tyskland. Der var massere af europæiske lande, som bakkede op om Irak-krigen - og endda deltog (England, Danmark, Spanien, Italien og Polen - lige hvad jeg husker)
Som EU-modstander, mener jeg, at det også var et kærkomment bevis på EUs manglede forudsætninger for at være, hvad mange gerne vil have, at EU er. Det viste også Tysklands og især Frankrigs patetiske fornærmelse over ikke mere at være en stormagt, hvilket de netop vil rette op på via EU.

Vedrørende terror så tror jeg, at man ved at fjerne Sadam og også Taliban-styret i Afganistand faktisk fjerner meget af grundlaget for terrorisme og hvervning af terrorister. Man afskrækker heller ikke terrorister og terrorceller - man bekæmper og fjerner dem...

Og endeligt mener jeg ikke, at prisen var for høj. De civile tab under krigen var forholdsvist få - og bare et år med Sadam giver uden tvivl flere drab på civile personer i Irak.

^
det ovenstående er vel nok det noget af det værreste omgang sludder jeg har hørt fra dig ktulu. jeg vil opfordre studi's andre brugere og dig ktulu at læse denne artikel , http://www.foreignpolicy.com/issue_janfeb_2003/walts.html , der på bedste vis underkaster dine argumentationer herforoven. at kalde irakkrigen for en kamp imod terror, er som at kalde hitlers kampagne for en drøm om fred, eller vietnamkrigen for en amerikansk succes. HA.

læs desuden den her
http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?SectionID=15&ItemID=4736

og den her er god.. viser blandt anden hvordan millioner af mennesker, heriblandt ktulu, blev bedraget af colin powell under hans cirkusshow i fn. http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?SectionID=15&ItemID=3043

der er flere hvor det kommer fra. så please aflys jeres abonnent hos DF ungdom og læs noget rigtig journalistik.

http://brasil.indymedia.org/media/iraqiwar.avi

Du kan ikke mene, at denne artikel er et stykke fornuftigt litteratur. Det er oversimpplificeret propaganda af værste skuffe!

FX:

Citat:
In fact, the historical record shows that the United States can contain Iraq effectively—even if Saddam has nuclear weapons—just as it contained the Soviet Union during the Cold War.

og

"Yet the United States can contain a nuclear Iraq, just as it contained the Soviet Union."

Aldrig har jeg hørt magen til pladder. Der er enorme forskelle på koldkrig-situationen med sovjet og på Irak-spørgsmålet. Der vil ikke være den terrorbalance mellem Irak og USA, som der var mellem Sovjet og USA. Der er styrkeforholdet også i bl.a. konventionelle våben alt for forskelligt. Derfor vil der fx ikke være muligheder for "afpasset svar" osv. Forudsætningerne for terrorbalance findes slet slet ikke, Irak-situationen kan slet ikke smammenlignes med Sovjet - deT er ganske simpelt enorm dårlig historisk baggrundsviden.
Men desuden mener forfatteren altså, at det ellers ville være glimrende, hvis verden oplevede en nye koldkrig nu med Ìrak. Hvad fanden er det for et argument!? Det ville da være forfærdeligt, hvis der kom en ny kold krig. Den har været der - den bedste vandt, og det skal vi glæde os over.

Igennem hele artikelen argumenteres der for, at der ikke grund til at tro, Saddam vil være en trussel. Man analyserer hans opførsel og konkluderer, at han ikke ville kunne bruge masseødelæggelsesvåben (WMD) - tror de da. Og ja det er nemlig ikke sikkert - intet var sikkert. Hverken om han havde WMD eller ville bruge dem. At analysre hans personlighed og så drage konklusioner om, at han ikke udgør en trussel - selvom han har WMD i hånde - er edderbankme et spinkelt grundlag at afskrive trusslen på! Ingen kan være sikker på Saddams opførsel - især hvis hans magtposition skulle for alvor blive truet. Og dette så vi nemlig ikke rigtig ved Iran-krigen eller golfkrigen - hvilke forfatterne bruger som eksempler på, at Saddam egentlig er en meget rolig og fornuftig mand.


De her forfatteres incitament for at mene, hvad de mener, er ikke for at finde en fornuftig løsning på Irakspørgsmålet. Nej, de kæmper for, at der skal dannes modpoler til USA, altså at bryde USAs solo-polatitet. Det er uden tvivl derfor, de ønsker en ny koldkrig. Det er patetisk og fuldstændig hensynsløst overfor befolkningerne i de vestlige lande.

Ærgeligt at sådan noget propaganda går lige direkte ind hos mange mennesker.

Ved sgu ikke, hvorfor jeg lige pludslig blev anonym - det var mig Ktulu, der skrev ovenstående...

Forresten Darkseer, du siger at artikelen "underkaster" mine argumenter - og nej det gør den ikke. Find gerne steder i artiklen, hvor mit første indlæg bliver "underkastet".

artiklen viser at saddam ikke er en hensynsløs psykopat der fra den ene dag til den anden angriber lande uden grund.
*a careful look at Saddam’s two wars shows his behavior was far from reckless. Both times, he attacked because Iraq was vulnerable and because he believed his targets were weak and isolated.

du skriver at siden 'politiet' blev smidt ud af irak var der et legitimt grundlag for krigen. israel har i 3 årtier NÆGTET våbeninspektører ind i deres land, hvorfor invaderer man ikke israel? eller nordkorea?.

desuden er du på vild spor når du siger at våbeninspektørene blev smidt ud, for hans blix og elbaradei SAGDE at de ikke var færdige med deres arbejde da amerikanerne sagde at FN skulle få deres folk ud. måske taler du om den forrige hold af våbeninspektører, der blev smidt ud i 98, da det kom frem at flere af inspektørene SPIONEREDE for den amerikanske regering,
jvf. tidligere inspektør Scott Ritters udtalelser.

du skriver -Reelle trussler om masseødelæggelsesvåben.

sidst saddam brugte masseødelæggelsesvåben var sidst i 80'erne, og dengang blev han bakket op af den amerikanske regeringe, bla. var rumsfeld i irak for at sælge de helikoptere der blev brugt til giftgasangreb på kurdere.
*Furthermore, if Saddam cannot be deterred, what is stopping him from using WMD against U.S. forces in the Persian Gulf, which have bombed Iraq repeatedly over the past decade? The bottom line: Deterrence has worked well against Saddam in the past, and there is no reason to think it cannot work equally well in the future.
du har tydeligvis misforstået artiklen. du har taget 2 sætninger ud af context og fortsætter derfra. de to skribenter skriver at man kan skræmme saddam, ligesom man kunne skræmme ussr, når du skriver at magtbalancen er forskellen fra dengang og nu, skyder du jo digselv i foden. *Derfor vil der fx ikke være muligheder for "afpasset svar" , du siger altså at amerikanerne ikke kunne indæmme/skræmme saddam fordi han ikke ville kunne svare tilbage
i samme omfang som ussr`? det lyder som en paradoks. for irak anno 2003 havde nok entrekvart promille af den styrke ussr havde, derfor burde man NETOP kunne inddæmme saddam.
*If the blackmailer and the target state both have nuclear weapons, however, the blackmailer’s threat is an empty one because the blackmailer cannot carry out the threat without triggering his own destruction.
hvorfor i al verden skulle saddam sætte sit eget liv og sin magt på spil, ved at samarbejde med terrorister?
du har endnu ikke gjort redefor

1) hvordan irak var et led i krigen mod terror?
2) hvilke reelle trusler om WMD der var?

**Ingen kan være sikker på Saddams opførsel - især hvis hans magtposition skulle for alvor blive truet. Og dette så vi nemlig ikke rigtig ved Iran-krigen eller golfkrigen - hvilke forfatterne bruger som eksempler på, at Saddam egentlig er en meget rolig og fornuftig mand.**
du har åbenbart ikke læst artiklen rigtig nok.


The Iran-Iraq War, 1980–88
Iran was the most powerful state in the Persian Gulf during the 1970s. Its strength was partly due to its large population (roughly three times that of Iraq) and its oil reserves, but it also stemmed from the strong support the shah of Iran received from the United States. Relations between Iraq and Iran were quite hostile throughout this period, but Iraq was in no position to defy Iran’s regional dominance. Iran put constant pressure on Saddam’s regime during the early 1970s, mostly by fomenting unrest among Iraq’s sizable Kurdish minority. Iraq finally persuaded the shah to stop meddling with the Kurds in 1975, but only by agreeing to cede half of the Shatt al-Arab waterway to Iran, a concession that underscored Iraq’s weakness.

It is thus not surprising that Saddam welcomed the shah’s ouster in 1979. Iraq went to considerable lengths to foster good relations with Iran’s revolutionary leadership. Saddam did not exploit the turmoil in Iran to gain strategic advantage over his neighbor and made no attempt to reverse his earlier concessions, even though Iran did not fully comply with the terms of the 1975 agreement. Ruhollah Khomeini, on the other hand, was determined to extend his revolution across the Islamic world, starting with Iraq. By late 1979, Tehran was pushing the Kurdish and Shiite populations in Iraq to revolt and topple Saddam, and Iranian operatives were trying to assassinate senior Iraqi officials. Border clashes became increasingly frequent by April 1980, largely at Iran’s instigation.

Facing a grave threat to his regime, but aware that Iran’s military readiness had been temporarily disrupted by the revolution, Saddam launched a limited war against his bitter foe on September 22, 1980. His principal aim was to capture a large slice of territory along the Iraq-Iran border, not to conquer Iran or topple Khomeini. “The war began,” as military analyst Efraim Karsh writes, “because the weaker state, Iraq, attempted to resist the hegemonic aspirations of its stronger neighbor, Iran, to reshape the regional status quo according to its own image.”

Iran and Iraq fought for eight years, and the war cost the two antagonists more than 1 million casualties and at least $150 billion. Iraq received considerable outside support from other countries—including the United States, Kuwait, Saudi Arabia, and France—largely because these states were determined to prevent the spread of Khomeini’s Islamic revolution. Although the war cost Iraq far more than Saddam expected, it also thwarted Khomeini’s attempt to topple him and dominate the region. War with Iran was not a reckless adventure; it was an opportunistic response to a significant threat.

The Gulf War, 1990–91
But what about Iraq’s invasion of Kuwait in August 1990? Perhaps the earlier war with Iran was essentially defensive, but surely this was not true in the case of Kuwait. Doesn’t Saddam’s decision to invade his tiny neighbor prove he is too rash and aggressive to be trusted with the most destructive weaponry? And doesn’t his refusal to withdraw, even when confronted by a superior coalition, demonstrate he is “unintentionally suicidal”?

The answer is no. Once again, a careful look shows Saddam was neither mindlessly aggressive nor particularly reckless. If anything, the evidence supports the opposite conclusion.

Saddam’s decision to invade Kuwait was primarily an attempt to deal with Iraq’s continued vulnerability. Iraq’s economy, badly damaged by its war with Iran, continued to decline after that war ended. An important cause of Iraq’s difficulties was Kuwait’s refusal both to loan Iraq $10 billion and to write off debts Iraq had incurred during the Iran-Iraq War. Saddam believed Iraq was entitled to additional aid because the country helped protect Kuwait and other Gulf states from Iranian expansionism. To make matters worse, Kuwait was overproducing the quotas set by the Organization of Petroleum Exporting Countries, which drove down world oil prices and reduced Iraqi oil profits. Saddam tried using diplomacy to solve the problem, but Kuwait hardly budged. As Karsh and fellow Hussein biographer Inari Rautsi note, the Kuwaitis “suspected that some concessions might be necessary, but were determined to reduce them to the barest minimum.”
Saddam reportedly decided on war sometime in July 1990, but before sending his army into Kuwait, he approached the United States to find out how it would react. In a now famous interview with the Iraqi leader, U.S. Ambassador April Glaspie told Saddam, “[W]e have no opinion on the Arab-Arab conflicts, like your border disagreement with Kuwait.” The U.S. State Department had earlier told Saddam that Washington had “no special defense or security commitments to Kuwait.” The United States may not have intended to give Iraq a green light, but that is effectively what it did.

Saddam invaded Kuwait in early August 1990. This act was an obvious violation of international law, and the United States was justified in opposing the invasion and organizing a coalition against it. But Saddam’s decision to invade was hardly irrational or reckless. Deterrence did not fail in this case; it was never tried.

But what about Saddam’s failure to leave Kuwait once the United States demanded a return to the status quo ante? Wouldn’t a prudent leader have abandoned Kuwait before getting clobbered? With hindsight, the answer seems obvious, but Saddam had good reasons to believe hanging tough might work. It was not initially apparent that the United States would actually fight, and most Western military experts predicted the Iraqi army would mount a formidable defense. These forecasts seem foolish today, but many people believed them before the war began.

Once the U.S. air campaign had seriously damaged Iraq’s armed forces, however, Saddam began searching for a diplomatic solution that would allow him to retreat from Kuwait before a ground war began. Indeed, Saddam made clear he was willing to pull out completely. Instead of allowing Iraq to withdraw and fight another day, then U.S. President George H.W. Bush and his administration wisely insisted the Iraqi army leave its equipment behind as it withdrew. As the administration had hoped, Saddam could not accept this kind of deal.

Saddam undoubtedly miscalculated when he attacked Kuwait, but the history of warfare is full of cases where leaders have misjudged the prospects for war. No evidence suggests Hussein did not weigh his options carefully, however. He chose to use force because he was facing a serious challenge and because he had good reasons to think his invasion would not provoke serious opposition.

Nor should anyone forget that the Iraqi tyrant survived the Kuwait debacle, just as he has survived other threats against his regime. He is now beginning his fourth decade in power. If he is really “unintentionally suicidal,” then his survival instincts appear to be even more finely honed.

History provides at least two more pieces of evidence that demonstrate Saddam is deterrable. First, although he launched conventionally armed Scud missiles at Saudi Arabia and Israel during the Gulf War, he did not launch chemical or biological weapons at the coalition forces that were decimating the Iraqi military. Moreover, senior Iraqi officials—including Deputy Prime Minister Tariq Aziz and the former head of military intelligence, General Wafiq al-Samarrai—have said that Iraq refrained from using chemical weapons because the Bush Sr. administration made ambiguous but unmistakable threats to retaliate if Iraq used WMD. Second, in 1994 Iraq mobilized the remnants of its army on the Kuwaiti border in an apparent attempt to force a modification of the U.N. Special Commission’s (UNSCOM) weapons inspection regime. But when the United Nations issued a new warning and the United States reinforced its troops in Kuwait, Iraq backed down quickly. In both cases, the allegedly irrational Iraqi leader was deterred.

Krigsforbryderisk og kriminel statsleder.
- Diktatorisk undertrykkelse af en hel befolkning.
lad os tage fat på de andre ting som du mener legimitere krig..

ifølge din logik burde usa angribe.

zimbabwe'
nordkorea
cuba
indonesien
saudi arabien
iran
pakistan (som er deres største allierede derude)
kuwait

Hverken om han havde WMD eller ville bruge dem.***

intet var sikkert siger du..

Much of Powell's evidence is outdated. Most of his data on Iraq's nuclear program dates to the 1980s, including his assertion that Iraq has attempted to buy uranium from Africa. There is only one source for enriched uranium in Africa: South Africa. The former apartheid government of South Africa--an ally of the Reagen administration--sold enriched uranium to Iraq in 1989; however, the South African government turned over its nuclear program to U.N. monitors in 1993. Currently all of South Africa's weapons grade material is under the oversight of the International Atomic Energy Agency (IAEA), the same U.N. commission that destroyed Iraq's nuclear capability in the mid-1990s. The IAEA declared on January 27th that there are no signs that Iraq has restarted its nuclear program. , http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?SectionID=11&ItemID=3009

en ting er sikkert, man misbrugte og opdigtede beviser for påståede våben. jeg vil vædde med at du for 5 måneder siden sagde. SEEEE HAN PRØVEDE AT KØBE URAN I NIGER.. men se nu: det kom jo frem at det var løgn. sen. joseph wilson var så modig at fortælle at han ikke fandt nogle våbensalg mellem irak og niger, og hvad var hans belønning? hans kones identitet som cia agent blev offentliggjort.

There's no doubt about it: Colin Powell is a great performer, as he showed yet again at the U.N. Security Council the other day. On television, he exudes confidence and authoritative judgment. But Powell owes much of his touted credibility to the fact that he's functioning inside a media bubble that protects him from direct challenge.



Powell doesn't face basic questions like these:



* You cite Iraq's violations of U.N. Security Council resolutions to justify the U.S. launching an all-out war. But you're well aware that American allies like Turkey, Israel, and Morocco continue to violate dozens of Security Council resolutions. Why couldn't other nations claim the right to militarily "enforce" the Security Council's resolutions against countries that they'd prefer to bomb?



* You insist that Iraq is a grave threat to the other nations of the Middle East. But, with the exception of Israel, no country in the region has made such a claim or expressed any enthusiasm for a war on Iraq. If Iraq is a serious threat to the region, why doesn't the region feel threatened?



* You say that the Iraqi regime is committed to aggression. Yet Iraq hasn't attacked any country for more than 12 years. And just eight days before Iraq's invasion of Kuwait on Aug. 2, 1990, the U.S. envoy to Baghdad gave what appeared to be a green light for the invasion when she met with Saddam Hussein. An Iraqi transcript of the meeting quotes Ambassador April Glaspie: "We have no opinion on your Arab-Arab conflicts, such as your dispute with Kuwait. Secretary (of State James) Baker has directed me to emphasize the instruction ... that Kuwait is not associated with America." Mr. Powell, why don't you ever mention such information?



* Washington tilted in favor of Iraq during its war with Iran in the 1980s. Like other U.S. officials, you emphasize that Saddam Hussein "gassed his own people" and used chemical weapons against Iran, but you don't talk about the intelligence data and other forms of assistance that the United States provided to help Iraq do those things. If the history of Baghdad's evil deeds is relevant, why aren't facts about U.S. complicity also relevant?



* When you warn that the U.N. Security Council "places itself in danger of irrelevance" if it fails to endorse a U.S.-led war on Iraq, aren't you really proclaiming that the United Nations is "relevant" only to the extent that it does what the U.S. government wants?

desuden vil jeg næppe kalde en intelligent artikel fra to berømte professore, en fra Harvard, for 'patetisk og fuldstændig hensynsløst'. må jeg være fri.

Powell lovede krig eller mord

Per Stig Møller fik klar besked om USA's krigsplaner mod Saddam allerede i juli sidste år


Af Bo Elkjær - 12:55 - 26. okt. 2003


Saddam Hussein skulle væk. Prisen og metoden var ikke afgørende, men målet lå fuldstændig nagelfast - og Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K), blev personligt informeret om målet 3. juli sidste år.

Saddams styre skulle fjernes enten med diplomatiske, økonomiske eller militære midler. Militært var amerikanerne i gang med at overveje både en 'hemmelig operation eller en åben konfrontation'.

Det fremgår af en ny bog, 'I spidsen for Europa', af journalisterne Michael Ulveman og Thomas Lauritzen. Bogen handler om det danske EU-formandskab i sidste halvår af 2002.

STÆRKE FØLELSER
Det var på grund af dette formandskab at udenrigsminister Per Stig Møller blev informeret om de amerikanske planer. Det skete ved et personligt møde mellem Colin Powell og Per Stig Møller.

Det uformelle og hjertelige møde mellem Colin Powell og Per Stig Møller fandt sted i stegende hede i kaptajnens salon om bord på skoleskibet Danmark, der var i Washington under den danske regerings officielle besøg i USA.

Her understregede Colin Powell, at der ikke skulle være tvivl om præsident Bushs ønske om at fjerne Saddam Hussein.

'Sagen er for den amerikanske præsident forbundet med stærke følelser', fastslog Colin Powell.

NYE PROBLEMER
Ved mødet udryddede Colin Powell enhver usikkerhed om, hvor langt USA ville gå i forhold til Iraks Saddam Hussein.

Bogens nye oplysninger kører endnu et par gevaldige ridser ind i lakken på udenrigsminister Per Stig Møller og regeringen i Irak-skandalen.

For det første står det klart, at regeringen vidste, at USA's krigsplaner ikke handlede om masseødelæggelsesvåben, men derimod om at fjerne Saddam Hussein.

Ikke mindre end 111 gange fra november 2002 til april 2003 sagde Per Stig Møller og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at det handlede om at afvæbne Irak.

Men det gjorde det altså ikke.

For det andet står det klart, at regeringen allerede i juli 2002 vidste, at krigen var stort set uundgåelig.

HYPOTETISK UUNDGÅELIG
På trods af denne viden fastholdt både Per Stig Møller og statsminister Anders Fogh Rasmussen helt indtil få uger før krigsudbruddet, at krigen var 'hypotetisk' og 'eventuel'.

14. november 2002 - altså over fire måneder efter mødet med Colin Powell - sagde Per Stig Møller i Folketinget: 'Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om, hvorvidt der vil være behov for militær magtanvendelse, og i givet fald i hvilken form og i hvilket omfang denne magtanvendelse kunne tænkes at tage.'

I samme tale kaldte Per Stig Møller alle bekymringer om dansk bidrag til krigen for 'spekulationer' og omtalte flere gange den kommende krig som en 'hypotetisk situation'.

Men det var den altså ikke.

Og det vidste Per Stig Møller.



Fogh er en løgner

Tidligere våbeninspektør retter massiv anklage mod den danske regering


Bo Elkjær - 14:10 - 8. okt. 2003


Den tidligere våbeninspektør for FN Scott Ritter er lynende klar, når han skal kommentere statsminister Anders Fogh Rasmussens påstand: 'Vi ved, at Irak har masseødelæggelsesvåben':

- Hvis det er, hvad jeres statsminister siger -at han ved, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak - så er han en løgner, der burde smides ud af regeringen. Så vil jeg kalde ham for en løgner lige nu. Lige i ansigtet på ham. Han er en løgner, fortæller Scott Ritter til Ekstra Bladet i telefonen fra New York, hvor han bor.

Fra 1991 til 1998 arbejdede Scott Ritter som våbeninspektør for FN og var blandt andet leder af et af inspektionsholdene i Irak. Under den første Golfkrig i 1991 kæmpede Ritter som kaptajn i det amerikanske marinekorps.

Scott Ritter vandt stor respekt som våbeninspektør frem til 1998, og da han trak sig, blev hans afgang dybt beklaget af den daværende leder af FN's inspektioner, amerikaneren Richard Butler. Det amerikanske udenrigsministerium hyldede i 1998 Scott Ritter for at have udført 'et beundringsværdigt arbejde under besværlige, ja ligefrem farlige omstændigheder'.

- Jeg vidnede for det danske Folketing sidste år sammen med den svenske FN-inspektør Rolf Ekeus. Forklarede, at Irak ikke udgjorde en trussel. Jeg forklarede, at ingen har givet konkrete beviser, der kan udbygge og underbygge den amerikanske regerings påstande om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

- Hvis jeres statsminister siger, at han ved, at Irak har masseødelæggelsesvåben, så må han komme frem med de oplysninger, der underbygger den påstand. Hvad bygger han den viden på?

blind for fakta
- Hvor detaljeret er din viden om det irakiske atomvåbenprogram?

- Meget detaljeret. Jeg efterforskede det. Jeg er nødt til at sige, at ud af de fire kategorier masseødelæggelsesvåben var den nukleare den, der blev allermest grundigt efterforsket og ødelagt.

- Det er ikke værd at undersøge det i dag. Der er ikke noget atomvåben-program i Irak. Ikke det fjerneste. Det blev elimineret. Enhver, der siger det modsatte, er blind over for fakta og uvidende om, hvad det vil sige at have et nukleart våbenprogram.

- Din og min regering har sagt, at Irak har kemiske, biologiske og atomare våben og forbindelser til terrorister. Og det er alt sammen løgne?

- Yup.

- Ikke en stump beviser?

- Nope.

- Ikke et eneste figenblad at gemme sig bag?

- Nope.

- Hvad så med de mobile laboratorier?

- Der er ingen mobile laboratorier.

- Det sagde Colin Powell i Sikkerhedsrådet?

- De eksisterer ikke. Det har de aldrig gjort. De blev opfundet af en afhopper, der var under kontrol af Ahmed Chalabis Iraqi National Congress, INC.

opdigtet materiale
- Han har aldrig talt sandt, siger den tidligere våbeninspektør.

- Han fodrede Bush-administrationen med afhoppere, og de brugte disse fyres oplysninger som fakta. Men det er et faktum, at de løj. Alle i efterretningsverdenen vidste dette. Ingen af Ahmed Chalabis afhoppere kunne bestå løgnedetektor-testen. Derfor blev de her fyre ikke overgivet til CIA på sædvanlig vis. Hver eneste gang en af Ahmed Chalabis afhoppere blev afhørt af CIA, så faldt han uvægerligt igennem med et brag.

- Det er derfor, de blev afhørt af Office of Special Plans i Pentagon, hvor deres oplysninger blev behandlet som den rene sandhed og bragt direkte videre til præsidenten.

- Hvad med Colin Powells beviser i Sikkerhedsrådet?

- Den fremlæggelse handlede mere om indenrigspolitik end om beviser. Det var rent teater. Colin Powell sagde ingenting. Det var rent opdigtet materiale. Han er en løgner.

- Du bruger det udtryk meget?

- Det er jeg desværre nødt til. For der er ingen anden måde at sige det på. Colin Powell begik ikke en fejl. Han troede ikke selv fuldt og ærligt på, hvad han sagde. Han gik ind og plukkede målrettet i efterretningerne for at finde de oplysninger, der passede til hans konklusioner.

- Der er intet af det, han sagde, der efterfølgende er blevet underbygget. Intet! Se på de førerløse fly, der skulle regne død og ødelæggelse over hele verden og alle mennesker. De kan ingenting. Det forklarede jeg, allerede da Powell holdt den tale, at de fly intet kunne. Det er den konklusion, alle er nået frem til i dag. De fly er en vittighed. Vi undersøgte de fly. Jeg undersøgte flyene. Vi vidste, at de intet kunne. Men ingen ville høre efter.

- Colin Powell vidste, at den lastbil, han viste på fotografiet, var en brandbil, ikke et desinficeringskøretøj. Men det sagde han alligevel.

- Det vidste han?

- Selvfølgelig vidste han, at det var en brandbil. Så det er absurd at sidde her og sige, at vi skal tale pænt om Colin Powell. Han fortjener det ikke! Vi er i krig, og amerikanere dør. En dansk soldat er død! Og tragisk nok risikerer vi flere ofre. Colin Powell begik mord. Han er skyldig i amerikanske og en dansk soldats og tusindvis af irakeres død, siger Scott Ritter.

http://www.ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=221462

Truslen der blev væk


Bo Elkjær - 14:10 - 8. okt. 2003


HELE VERDEN lytter med, da Colin Powell taler til FN's Sikkerhedsråd 5. februar 2003. Talen bliver sendt direkte på tv og i radio i en lang række lande verden over.

Colin Powell har et lille glas med, som han holder op som dramatisk dokumentation for situationens alvor. Glasset indeholder en lille smule pulver.

'Mindre end en teskefuld tørret miltbrand, en lille smule, nogenlunde denne mængde. Det er nogenlunde en teskefuld. Mindre end en teskefuld tørret miltbrand i en kuvert lukkede hele USA's Senat i efteråret 2001. Det sendte adskillige hundrede mennesker på hospitalet til hastende medicinsk behandling og dræbte to postarbejdere, blot fra en mængde, cirka denne mængde, som befandt sig i en kuvert', siger USA's udenrigsminister, Colin Powell, og retter derefter sin anklage mod Irak:

'Irak deklarerede 8500 liter miltbrand. Men UNSCOM vurderer, at Saddam Hussein kunne have produceret 25.000 liter.'

UNSCOM er det inspektionshold, som FN havde i Irak i perioden fra 1991 til 1998.

'Hvis koncentreret i tør form ville denne mængde være nok til at fylde titusindvis og atter titusindvis af teskeer. Og Saddam Hussein har ikke på passende vis redegjort for bare én eneste teske af dette dødbringende materiale', siger Powell.

MED SIT EKSEMPEL trækker udenrigsminister Colin Powell en direkte linje fra Iraks produktion af miltbrand til de terrorangreb, der fandt sted i 2001, da en række kuverter med miltbrand blev sendt til medier og politikere i USA.

Eksemplet er problematisk.

For det første stammer den miltbrand, der blev brugt til angrebene i 2001, ikke fra Irak, men fra USA. FBI's undersøgelser af den miltbrand, der blev sendt i USA, viser, at den stammer fra den såkaldte Ames-variant af miltbrand, der kan spores tilbage til USA's forsvarslaboratorier på Fort Detrick i staten Maryland.

For det andet er det miltbrand i tørret pulverform, udenrigsminister Colin Powell taler om og viser frem. Irak har kun produceret miltbrand i flydende form, hvilket er bekræftet af FN's inspektionshold UNSCOM allerede før 1996.

Tørret miltbrand har næsten ubegrænset holdbarhed. Flydende miltbrand henfalder over en kortere årrække.

MILTBRANDEN er et af hovedanklagepunkterne mod Irak. USA beskylder Irak for, siden før den første Golfkrig, at have opbygget lagre af kemiske og biologiske våben, herunder miltbrand.

Den 19. december sagde USA's udenrigsminister, Colin Powell, at 'UNSCOM konkluderede, at Irak ikke har redegjort for minimum 2160 kilo vækstmedie. Det er nok til at producere 26.000 liter miltbrand -tre gange den mængde, Irak har deklareret; 1200 liter botulinum toksin og 5500 liter clostridium perfrigens -16 gange den mængde, Irak har deklareret.'

Colin Powell og USA's anklage mod Irak er altså ikke, at Irak har produceret 25.000-26.000 liter miltbrand. Anklagen er, at Irak har haft -og måske stadig har -vækstmedier til at producere de store mængder miltbrand.

Vækstmedie i sig selv er harmløst. Men det er et uundværligt grundlag for produktion af biologiske våben. Det er det næringsmiddel, som de dødbringende bakterier skal have for at udvikle sig.

De vækstmedier, Irak er mistænkt for at have, er indkøbt senest i 1989. De har ifølge den tidligere våbeninspektør for FN Scott Ritter en holdbarhed på fem år og var altså ubrugelige til produktion af biologiske våben senest i 1994.



EN ANDEN ANKLAGE handler om nervegassen VX. Den 7. marts afrapporterer chefen for våbeninspektørerne, Hans Blix, i FN's Sikkerhedsråd. Her fremlægger han rapporten 'UNRESOLVED DISARMAMENT ISSUES', der er dateret den 6. marts. Rapporten bliver kopieret af den danske FN-mission i New York og e-mailet til Udenrigsministeriet i Danmark 10. marts. Den bliver stemplet som modtaget den 11. marts.

I rapporten redegør Hans Blix for de forbudte biologiske og kemiske våben, FN's inspektører har ledt efter i Irak, blandt andet nervegassen VX.

Irak har produceret denne nervegas i to omgange. I første omgang blev der produceret 2,4 ton VX i perioden fra 1985 frem til slutningen af maj 1988. Irak har påstået, at denne VX blev destrueret i 1988, fordi stoffet var henfaldet og dermed værdiløst. FN-inspektørerne under UNSCOM har ved undersøgelser fået bekræftet, at Irak har destrueret VX som påstået -dog uden præcist at kunne klarlægge den mængde, Irak destruerede i 1988.

Det spiller imidlertid ingen rolle, at Irak ikke kan redegøre for, hvor stor en mængde VX der blev destrueret i 1988.

Det står nemlig klart, at alle de VX-gasser, der blev fremstillet frem til 1988, for længst er henfaldet og dermed harmløse. Det fremgår af den dokumentation, Irak har fremlagt for FN, og som er blevet analyseret af våbeninspektørerne: 'Der er bevismæssig dokumentation, der støtter Iraks redegørelser for alle de begivenheder, der fandt sted mellem 1985 og slutningen af maj 1988'.

I april 1990 producerede Irak yderligere 1,5 ton VX. Irak har selv hævdet, at den fabrikerede VX var stærkt ustabil og derfor blev destrueret samme år. I februar 2003 foreslog Irak, at FN's våbeninspektører foretog jordprøver, der hvor stofferne angiveligt var blevet destrueret. Men spørgsmålet om de 1,5 ton VX nåede aldrig at blive afklaret, inden krigen startede 19. marts 2003.

Der er altså konkrete oplysninger om mængden af produceret og efterfølgende destrueret eller henfaldet VX. Over halvdelen af de i alt 3,9 ton er destrueret eller henfaldet senest i 1988. Resten er påstået destrueret i 1990, uden at FN's våbeninspektører dog kunne nå at få bekræftet det, inden de blev trukket ud, og krigen gik i gang.

DETTE VED den danske regering senest den 11. marts, da den danske FN-missions kopi af våbeninspektørernes rapport bliver journaliseret i Udenrigsministeriet.

Det er derfor bevisligt mod bedre vidende, at udenrigsminister Per Stig Møller ti dage senere, den 21. marts 2003 -under den afsluttende debat om dansk krigsdeltagelse -går på Folketingets talerstol og siger:

'Med hensyn til VX-nervegas... har Irak erkendt, at man har produceret fire ton VX-nervegas, hvoraf to dråber på huden er dødbringende. Fire ton VX-nervegas, og bare to dråber på huden er dødbringende. Man kan ikke redegøre for, hvad der er sket med det', siger Per Stig Møller.

For det første, og det har Per Stig Møller altså på det tidspunkt vidst i ti dage, så er der blevet redegjort for over halvdelen af stofferne -de er blevet destrueret 15 år tidligere. Det fortier udenrigsminister Per Stig Møller.

For det andet er årsagen til, at der ikke kan redegøres for resten, at våbeninspektørerne er blevet trukket ud, og at Irak er blevet angrebet, før spørgsmålet om de resterende 1,5 ton VX-nervegas er blevet endeligt afklaret.

I juni 2003 bliver udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget bedt om at redegøre for sin påstand om Iraks VX. Per Stig Møller bliver blandt andet bedt om at fortælle, om han mener, at stoffet stadig er aktivt.

PER STIG MØLLERS SVAR, der bliver afleveret i Folketinget den 16. juli 2003, må betegnes som vildledende:

'De omtalte 4 ton VX-nervegas er identisk med de 3,9 ton, som Irak selv erkendte at have produceret. Der hersker ifølge UNMOVIC's dokumenter stor usikkerhed, både hvad angår de producerede og destruerede mængder, samt om hvilken produktionsmetode og dermed stabilitet af stoffet, som Irak var nået frem til. At spørgsmålet stadig bekymrede FN's våbeninspektører, fremgår af det forhold, at VX-spørgsmålet og de mange løse ender i denne forbindelse var det første punkt, som Hans Blix valgte at omtale under sin rapport til Sikkerhedsrådet den 27. januar 2003 i kapitlet om kemiske våben.'

I svaret, der altså bliver afleveret i juli 2003, henviser Per Stig Møller til Blix' foreløbige redegørelse fra januar 2003 og siger, at der er 'stor usikkerhed' om mængder og holdbarhed af den irakiske VX.

Men på det tidspunkt, hvor Per Stig Møller sender sit skriftlige svar til Folketinget, har Udenrigsministeriet i over fem måneder ligget inde med Hans Blix' redegørelse fra 7. marts 2003 -hvor FN's inspektører har redegjort så detaljeret for VX-stofferne, som det var muligt, inden krigen gik i gang -blandt andet, at store dele af VX-gasserne bevisligt er destruerede.

OGSÅ DEN 19. MARTS 2003 er udenrigsminister Per Stig Møller på talerstolen i Folketinget for at tale om irakiske kemiske og biologiske våben:

'Våbeninspektørerne har godtgjort, at Irak har produceret 19.000 liter botulinum, 8400 liter miltbrand og 2000 liter aflatoksin, til trods for at de irakiske myndigheder frem til sommeren 1995 hævdede, at der ikke eksisterede eller havde eksisteret et biologisk våbenprogram. Det er et citat af hr. Niels Helveg Petersen fra den 17. februar 1998, og der er vist ikke nogen, der tror, at nogle af de ting, som hr. Niels Helveg Petersen konstaterede eksisterede den 17. februar 1998, er blevet destrueret siden, for ellers havde vi jo nok fået det oplyst. Altså er situationen blevet værre', siger Per Stig Møller.

Her taler udenrigsminister Per Stig Møller mod bedre vidende. Igen er det Hans Blix' sidste rapport fra marts 2003, der moddokumenterer udenrigsministerens påstande. De biologiske giftstoffer, som Per Stig Møller nævner, er henfaldne.

Om botulinum konkluderer Hans Blix, at 'alle sådanne lagre af botulinum toksin, uanset om det er i lagre eller i våbenform, der eksisterede efter 1991, ville ikke være aktive i dag'.

Om aflatoksin konkluderer Hans Blix, at 'sådanne lagre ville være henfaldet og rumme lidt, om overhovedet nogle, aktive stoffer i 2003'.

Det ved Per Stig Møller senest den 11. marts 2003. Senest denne dag har Udenrigsministeriet set den bevismæssige dokumentation for, at både de 19.000 liter botulinum og de 2000 liter aflatoksiner i dag er henfaldne og dermed værdiløse og inaktive.

Alligevel går udenrigsminister Per Stig Møller otte dage senere på talerstolen og siger for det første, at 'der er vist ikke nogen, der tror', at stofferne er blevet destrueret siden 1998, for det andet, at situationen er 'blevet værre'.

DET ER IKKE KUN udenrigsminister Per Stig Møller, der vildleder omkring de irakiske biologiske våben.

Danmark erklærer Irak krig den 21. marts 2003. Under det efterfølgende pressemøde fortæller statsminister Anders Fogh Rasmussen, at vi 'skal ikke glemme, hvad det hele handler om', nemlig 'at Saddam Hussein ikke har redegjort for tusindvis af liter miltbrand{hellip} og store mængder biologiske gifte'.

Men statsminister Anders Fogh Rasmussens påstand er altså ikke i overensstemmelse med sandheden. Som Hans Blix har klarlagt, så er de store mængder biologiske gifte, som statsministeren nævner, for længst henfaldne.

Disse eksempler på, at regeringen, på trods af konkret viden om det modsatte, har fremstillet spørgsmålet om de irakiske masseødelæggelsesvåben som et stadigt voksende problem, er ikke enkeltstående.

I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B118 om dansk krigsdeltagelse bliver der stillet talrige spørgsmål til regeringen. Et af spørgsmålene til udenrigsminister Per Stig Møller lyder: 'Vil ministeren redegøre for, hvilke beviser der findes for, at Irak besidder masseødelæggelsesvåben?' Per Stig Møllers svar begynder med denne forklaring: 'Under den første våbeninspektion i Irak fra 1991 til 1998, forestået af UNSCOM, blev der navnlig fra 1995 fundet og destrueret store mængder kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben. Denne proces blev aldrig afsluttet, som følge af at våbeninspektørerne på grund af Iraks obstruktion af deres arbejde måtte forlade landet i 1998.'

Svaret er forkert.

Scott Ritter, som er tidligere ledende våbeninspektør for FN, siger til Ekstra Bladet: 'Vi fandt ingen masseødelæggelsesvåben efter 1993.'

EFTER KRIGEN BLIVER udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget tvunget til at redegøre for det fejlagtige svar. Per Stig Møller fortæller, at der er tale om en slåfejl, begået af en embedsmand i ministeriet, og at der skulle have stået 'før' i stedet for 'fra' i sætningen 'under den første våbeninspektion i Irak fra 1991 til 1998, forestået af UNSCOM, blev der navnlig fra 1995 fundet og destrueret store mængder kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben'.

Men ændringen fra 'fra' til 'før' fjerner enhver mening i Per Stig Møllers svar til Folketinget. Det oprindelige spørgsmål lyder som bekendt, hvilke beviser der findes for, at Irak har våben. Med rettelsen af den påståede slåfejl fra 'fra' til 'før' er Per Stig Møllers svar til Folketinget nu, at de beviser, der findes for, at der er våben i dag, er, at irakerne især ødelagde dem for otte år siden.

I forbindelse med spørgsmålet om destruktionen af de irakiske våben efter 1995 skriver Per Stig Møller:

'I 1995 hoppede general Hussein Kamel, Saddam Husseins svigersøn og chef for Iraks hemmelige våbenprogrammer, af til Jordan. Han fremkom med en lang række detaljer om Iraks våbenprogrammer, herunder både det biologiske våbenprogram og atomvåbenprogrammet, som Irak ikke tidligere -i modstrid med sine forpligtelser -havde givet UNSCOM oplysninger om.'

Her bliver konkret viden holdt tilbage, så de to sætninger overfladisk set er korrekte, men indholdet stærkt fordrejet. Med henvisningen til Hussein Kamels afhopning i 1995 og den efterfølgende afhøring af UNSCOM kommer det til at fremstå, som om FN af Hussein Kamel har fået ny konkret viden om eksisterende irakiske våbenprogrammer, som Irak har haft held med at holde skjulte i perioden fra 1991 til Kamels afhopning i 1995.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Hussein Kamel fortalte til UNSCOM, at alle irakiske våbenprogrammer, både biologiske, kemiske og atomare, var blevet stoppet i 1991 og alle ulovlige stoffer destrueret samme år.

'Alle kemiske våben blev ødelagt. Jeg beordrede ødelæggelsen af alle de kemiske våben. Alle våben -biologiske, kemiske, missiler, nukleare blev ødelagt', forklarede Hussein Kamel i den afhøring foretaget af UNSCOM, som udenrigsminister Per Stig Møller henviser til.





Læs dette, kom tilbage og fortæl hvordan Irak udgjorde en trussel..

http://ekstrabladet.dk/marketing/saertillaeg.iasp

bestil Ekstrabladets Hvidbog gratis

1)hvordan irak var et led i krigen mod terror?
2) hvilke reelle trusler om WMD der var?

Ja som du selv siger, har jeg nemlig redegjort for resten. Jeg tager intet ud af context nogen som helst steder. Fordrejer jeg måske noget af det, som står i teksten? nej vel - så drop det pis.

Irak var et led i krigen mod terror pga. husning af terrorceller mm. Men som sagt er det helle ikke overhovedet, hvad jeg lægger som grundlag for Irak-krigen. Det har jo gjort rede for.

Trusslerne om WMD fra Irak var utroligt reelle. Ingen viste, om han havde de våben, og han ville hverken indrømme eller afvise anklagerne.
Og ja der var FN-inspektører i Irak, som blev trukket ud - men det var fordi, de blev trukket rundt ved næsen af irakerne. Der blev fusket, og der blev vildledt - endnu en indikationen på, at Saddam kunne have WMD - hvorfor skulle han ellers sætte sin magt på spil!?
Og at saddam skulle være en fornuftigt mand, som i kraft af, at han vil beholde sin magt ikke ville gøre noget dumt - fx bruge WMD - er jo netop modbevidst, fordi han gav køb på sin magt - ved ikke at adlyde USA og verdenssamfundet!!

Du tror straks, at jeg bare kører hele den pro-amerikanske stil - det er da fordomsfuldhed. Nej - jeg mener også, at Israel skal efterleve verdenssamfundets regler. Men de står dog heller ikke umiddelbart, som en trussel mod vesten.

Nord-korea er så småt igang med at droppe sine WMD-planer og efterleve de internationale regler - og skal derfor selvfølgelig ikke angribes. Men dette kan da sagtens komme på tale, hvis de genoptager deres planer og står som en trussel mod verdensfreden og vesten.

Og hold kæft noget smøre du losser ud, det gider jeg selvfølgelig ikke læse, idet det bare er postet artikeler. Skriv dog selv dine indlæg! Jeg gider sgu da ikke sidde og tage stilling til alt, hvad du finder af underlige artikler!

Min holdning til Irak-krigen er klar, modstandernes holdning er klar. Du kan være enig eller uenig i de forskellige argumenter, men vis nu lidt indsigt og lad være med at falde for alverdens propaganda - om det er fra den ene side eller den anden. Tænk for dig selv og dan dine holdninger uafhængigt!

jeg kan ikke se hvorfor jeg skal omformulere andre folks ord, eller oversætte dem. de artikler er ikke underlige artikler, du tør bare ikke læse dem. de få artikler jeg har skrevet BEVISER at det du skriver er noget vås. om så du tør at læse dem er op til dig.