Oldtidskundskab

Xenofons udgave af Sokrates' forsvarstale

29. maj 2006 af Anna18 (Slettet)
Hej hej

Er der nogen der har nogle gode idéer hvordan man skal gribe denne tekst an hvis man trækker den.
Altså hvilke emner der er gode at komme ind på.
Og hvad man kan perspektivere til.

Svar #1
29. maj 2006 af Anna18 (Slettet)

Ingen der har læst denne tekst?

Svar #2
30. maj 2006 af Anna18 (Slettet)

.

Brugbart svar (1)

Svar #3
30. maj 2006 af styrmand (Slettet)

jeg er også i panik, kan slet ikke finde noget om teksten nogensteder

Brugbart svar (1)

Svar #4
30. maj 2006 af Karenmh (Slettet)

Jeg har læst den.
Det er en god ide at perspektivere til Platons udgave af samme.
Ligheder-forskelle etc.

Brugbart svar (1)

Svar #5
30. maj 2006 af styrmand (Slettet)

til Karenmh...

Har du notater til denne, som du måske har lyst til at give ud af? det ville være super hvis du har

Brugbart svar (1)

Svar #6
30. maj 2006 af Karenmh (Slettet)

Jeg kan godt prøve at kigge.. Men ellers er det nemmere hvis du bare siger hvad du godt vil vide. Kan huske at vi lavede noget gruppearbejde om hvad der blev lagt vægt på i de forskellige tekster. først læste vi platon og så Xenofon. Men hvis det ikke skal bruges før i næste uge eller fredag kan jeg godt kigge..

Brugbart svar (1)

Svar #7
31. maj 2006 af Karenmh (Slettet)

Nå her er det så:
Foretag en sammenligning af de to udgaver med hensyn til:
1: kildegrundlag: Platon var til under retssagen idet han var Sokrates' elev men Platon har først nedskrevet denne tale senere. Xenofon var også elev hos Sokrates men var ikke til stede under retssagen. Xenofons kilde er Homogenes som mundtligt har berettet om forsvarstalen. Xenofon har nedskrevet forsvarstalen mere end 13 år efter retssagen da Anytos var død.

2: Formål med teksten: Xenofon mener at forsvarstalen er blevet misforstået af de andre som også har fortolket den og derfor ønsker han at give det rigtige billede af Sokrates. platon ønsker at videreføre Sokrates' minde og fortælle at henrettelsen af Sokrates var forkert og ikke burde have fundet sted. Justitsmord!

3. Platons tekst er længere end Xenofons, som er forholdsvis kort. Platons tekst er sandsynligvis længere da han selv har været til stedet under retssagen, hvor i mod Xenofon ikke har været der og efterfølgende har fået fortalt om retssagen fra andre.

4: De to tekster strækker sig over samme tidsrum men opdelingen er meget forskellig. Platon har opdelt forsvarstalen i tre, Xenofons er opdelt i adskillige afsnit. Platon har en mere neutral udgave af forsvarstalen mens Xenofon kommer med sine egne kommentarer og personlige bemærkninger. Xenofon lægger mest vægt på den første tale Sokrates holder. Xenofons tekst er meget kortfattet.

5: Xenofon omtaler en begivenhed før retssagen hvor Homogenes snakker med Sokrates, så omtales retssagen og siden episoder efter retssagen. Platon koncentrerer sig udelukkende om retssagen..


6: Indholdet i de to tekster adskiller sig lidt fra hinanden, men det gennemgående grundtema er det samme. Sokrates' tale i Platons udgave er mere detaljere end den vi finder hos Xenofon og er ikke lige så personlig idet Platon omtaler sig selv i 3. person.

7: Sokrates er den klogeste mand i hele verden men det mener han ikke selv. "Den klogeste er den som ved hvad han ikke ved" Sokrates har fået fortalt af oraklet i Delfi at han er den klogeste mand og han prøver at modbevise dette ved at eksaminere folk. Sokrates mener at man skal leve sit liv efter om man vil være retfærdig eller uretfærdig, og efter om man vil være et godt eller ondt menneske. Han er en selvsikker mand. Han forsøger, da han jo er en god mand, at hjælpe samfundet ved at eksaminere folk, og derfor må han ofre ting som familie. (Sokrates havde faktisk en kone) Sokrates er tilfreds med det liv han har levet og anser sig selv for værende et godt og retfærdigt menneske. Zeus, den daimoniske stemme, taler til Sokrates og fortæller ham hvad han skal gøre. Han er filosofisk anlagt og dette kommer til at koste ham livet. Han bliver beskyldt for at være sofist, men da han ikke tager penge for sin eksamination er han det ikke.

8: Den fælles kerne i de to tekster er indholdet af forsvarstalen. Da Platon ikke har nogle episoder efter eller før, eller nogle personlige kommentarer eller samtaler med andre, må dette være det eneste de to tekster har til fælles. Begge der har skrevet teksterne var Sokrates' elever som ønsker at gengive hvad der virkelig skete.. Forskellene kan være opstået på grund af tidsforskelle i nedskrivningen og måden hvorpå de har skaffet sig information.

Skriv et svar til: Xenofons udgave af Sokrates' forsvarstale

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.