Geografi
tør- fugtadiabatisk...
Hvad er tør og fugtadiabatisk??? Og hvor præcis ligger forskellen for de to begreber ved stabil og ustabil luft?
Svar #1
03. juni 2006 af Snemanden (Slettet)
Når noget afkøles adiabatisk, betyder det, at der ikke sker energiudveksling til den omgivende luft.
Umættet luft afkøles tøradiabatisk, dvs. 1 grad pr. 100 meter opstigning
Mættet luft afkøles fugtadiabatisk ved opstigning, dvs. 0,5 grader pr 100 meter opstigning. At det kun er 0,5 grader pr. 100 meter skyldes, at den energi, som blev brugt til at fordampe vandet, atter frigivet ved fortætning. (Det er forklaringen på, at der er forskel!)
Nu da jeg har fortalt, at begreberne gælder for hhv. mættet og umættet luft, kan du nok se, at der ikke er en bestemt grænse. For kigger du på vands mætningskurve, ser du, at luft kan indeholde mere vanddamp, jo varmere luften er. Men,men.
Lad os tage et eksempel:
Vi har en luftmasse, som stiger til vejrs over et bjerg. Luften er umættet til at starte med. Imens luften stiger op, vil den afkøles 1 grad pr. 100 meter, indtil den har nået dugpunktet og dermed er mættet. Fortsætter luften med at stige op, vil den herfra kun afkøles 0,5 grader pr. 100 meter indtil den når toppen. På vejen ned af bjerget vil luften derimod stige 1 grad pr. 100 meter hele vejen ned. Dette resulterer i, at luften er blevet varmere end den var før den steg til vejrs. Den er også blevet mere tør, fordi den har afgivet fugtighed i form af stigningsregn. Vinden kaldes en føhnvind.
Håber det var forklaring nok!
Fortsat god aften
Svar #2
03. juni 2006 af vag (Slettet)
Når luften afkøles fugtadiabatisk betyder det, at lufttemperaturen falder med 0,5°/100m. og når luften afkøles tøradiabatisk falder lufttemperaturen med 1,0°/100m. Luften opvarmes ligeledes på samme måde, når man går ned i højde.
Grunden dertil er, at der ved mættet luft frigøres latent varme ved kondensation, hvorfor temperaturændringen bliver mindre end i umættet luft.
Svar #3
03. juni 2006 af vag (Slettet)
Om sommeren når solen bager og luften står stille kan der ske det, og luften opvarmes superadiabatisk. Det kan resultere i, at temperaturfaldet er op til 3°/100m...
... men så er vi ude over alm. niveau ;-)
Svar #4
03. juni 2006 af Snemanden (Slettet)
Svar #5
03. juni 2006 af vag (Slettet)
http://www.nyborg-gym.dk/uv/sw/klima_meteo_uv.htm
Svar #6
03. juni 2006 af vag (Slettet)
Nej, det står ikke i bogen fordi det faktisk først indgår når man studerer meteorologi på universitet - men derfor kan vi da godt tage det alligevel :-)
Når luften står helt stille er der ingen omrøring. Vi kender det mest fra om natten, hvor vinden pga. den manglende termik "falder af" (aftager til ingenting) og der dannes derfor et inversionlag mellem 30-100 meter oppe i atmosfæren.
Har vi et højtryk hængende klokkeklart over hovederne på os, vil der ikke være nogen vind og kun svagt nedsynkende luft. Her kan solen opvarme jorden så kraftigt i de første 0-ca. 50m at temperaturen kan springe flere grader fra lige over jorden til par et par hundred meters højde.
Det kalder man superadiabatisk opvarmning/afkøling. Det sker ofte om sommeren, men er altså ikke et hverdagsfænomen.
Svar #7
03. juni 2006 af Snemanden (Slettet)
Nu er det ikke for at spilde al din tid, men har lige et par spørgsmål, hvis det er okay? (Synes nemlig at klima er blevet ret spændende, efter jeg er begyndt at læse til eksamen :))
Nå, men inversionlag betyder det ikke, at det øverste luftlag er varmere end det nedenunder? Hvorfor er det logisk, at et sådan lag bliver dannet?
Når du siger: "Har vi et højtryk hængende klokkeklart over hovederne på os", er det så ikke i de nederste 30 meter?
Svar #8
03. juni 2006 af vag (Slettet)
Inversionslag betyder, at temperaturen stiger med højden i det pågældende luftlag - og altså kan man godt sige at luften højere oppe er varmere end den nedenunder. Det er "logisk" at sådan et lag dannes da termikken ophører når solen går ned, og den varmeste luft langsomt stiger opad. Jorden afkøles meget hurtigt - især om vinteren.
Mht. højtrykket tror jeg jeg formulerede mig uklart. Jeg mente bare når der var højtryksdomineret vejr - men jeg er vandt til at se tingene på et vejrkort, så derfor sagde jeg "over os" :o)
Nu går jeg ind og ser Nattevagten. Kigger igen senere ;-)
Svar #9
03. juni 2006 af Snemanden (Slettet)
Svar #10
03. juni 2006 af Jorvik (Slettet)
Jeg tror faktisk jeg forstår det nu...
absolutely fabulous!!!
Svar #11
06. juni 2006 af Snemanden (Slettet)
Nu har jeg kigget lidt på det igen. Forsøgt med google, men det giver ikke rigtig nogle resultater, når man skriver superadiabatisk!
Nu prøver jeg lige at beskrive det med mine egne ord (C-niveau geografi ;)), og så håber jeg, at du vil rette mig?
Okay, vi har tør- og fugtadiabatisk, som er hhv. 1 og 0,5 grader pr. 100 meter. Så finder der også superadiabatisk, som er op til 3 grader pr. 100 meter. Dette fænomen sker ikke særlig ofte, men når det sker, er det oftest om sommeren.
Det sker, når luften står stille, og solen bager. Når luften står stille, er der nemlig ingen omrøring. Dette kender vi bedst fra om natten, hvor vinden altså er aftager til ingenting (=vindstille) pga. den manglende varme opadstigende luft (er det ikke det, termik betyder?). Dette resulterer i, at der dannes et inversionslag, som betyder, at temperaturen stiger med højden i det pågældende luftlag, hvilket kan forklares ud fra, at den varme luft søger opad.
Ang. højtrykket så er jeg ikke helt med (endnu). Forudsætningen for at det kan lade sig gøre er det også, at der er højtryk "over os"? Så der er lavtryk ved jordoverfladen?
Og så pga. højtrykker, som ikke medfører vind (hvorfor ikke?), kan solen opvarme jorden maget. Fordi vinden ikke tager varmen med, og det hele så går til jorden?
På forhånd mange tak!
Svar #12
06. juni 2006 af vag (Slettet)
Superadiabatisk opvarmning/afkøling opstår helt korrekt, under de forhold som du har beskrevet. Men vær meget varssom emd at bruge begrebet - hverken eksaminator eller censor vil fatte en brik af det du siger. "Den superadiabatiske lapserate" (som afkølingen helt nøjagtigt hedder) er meteoroligi-stof på universitetet, og indgår IKKE i klimatologi.
Når jeg siger "højtryk over os" mener jeg, at vi har et højtrykscenter til at ligge over landet (tænk på et vejrkort f.eks http://www.wetterzentrale.de/pics/Rtavn1261.html, og læg ikke så meget i selve ordstillingen. Det betyder højtrykspræget vejr).
Hverken et lavtryk eller et højtryk vil medføre vind hvis det ligger lige over landet. De helt ekstreme tilfælde er det tropiske orkaner, hvor der er vindstille i orkanens øje.
Skriv et svar til: tør- fugtadiabatisk...
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.