Eksamen Samfundsfag.. C

den sidste hedder den selektive model.. men i kan jo lige rette mig hvis det er..

Den universielle model (danmark) går ud på at hjælpe alle, altså at staten går ind for at hjælpe alle, altså offentlig hjælp.. gratis pga. skatten..

Den Residuale (USA) der er ingen hjælp, alt foregår på ens egen regning.. altså der er ingen offentlig hjælp-- man betaler jo hel ikk skat der..

Den selektive (Tyskland, Frankrig) der er ingen offentlig hjælp, alt foregår indenfor familien??

er det lidt rigtigt eller??
jeg kan slet ikk finde ud af ideologierne..

Det er ikke helt rigtigt.

I den residuale hjælper man de ALLER svageste, men meget færre end i den universelle. Den bygger på den liberalistiske tanke gang.

I den selektive er man forsikret ar arbejdsgiveren hvir man er i arbejde, eller hvis en af ens familie medlemmer er i arbejde. Den bygger på konservatismen.

Og den universelle bygger på socialismen.

VK regeringen er liberalistisk.

okay det vil sige hvis jeg boede i Tyskland (selektive model) og jeg IKKE var i arbejde, men min bror f.eks var, så ville hans arbejdsgiver, betale husly,lægeomkostninger osv?? eller??

OG den universielle model hjælper alle gennem staten? det samme gælder den residuale?

så den universielle og den residuale minder om hinanden, bortset fra den universielle hjælper mere..

er det ikke rigtigt??



kan i hurtig fortælle om ideologierne, for jeg sys det er for svært formuleret i bogen, kan ikke rigtigt finde ud af det ;(

eller er jeg helt fortabt???

Hejsa (:

Jeg fandt lige nogle noter fra i år:

3 velfærdsmodeller:
• Den danske/universelle/skandinaviske model:
- Meget skat, meget stat, mindre marked
- Omfordeling i stort omfang
- Lige ydelser til alle, solidaritet
- Høj kompensationensgrad fx for arbejdsløse, der får meget af deres indkomst 'refunderet' af staten.
Fordele:
- Økomisk og social lighed
- Samlet administration
- Ikke afhængig af markedsmekanismer
Ulemper:
- Dyr løsning, meget administration
- Mindre individuel økonomisk frihed
- Lille forskel ml. overførselsindkomster og lavtlønnede jobs, så det kan ikke betale sig at arbejde.

• Den liberale/residuale model
- Lidt/ingen skat, mindre stat, mere marked
- Før offentlige opgaver udliciteres i stedet til private firmaer
- Statens rolle: residual/natvægter, sørge for ro og orden + sikkerhedsnet for mennesker med sociale problemer, som hverken kan løses af markedskræfterne eller frivilligt socialt arbejde.
Fordele:
- Konkurrence, som medfører billigere udførelse af opgaver + højere niveau.
- Individuelt valg af ordninger, ikke fælles.
Ulemper: Adgang til ydelser er afhængig af økonomisk situation, hvilket medfører økonomisk og social ulighed.

• Den kontinentaleuropæiske/subsidiaritetsmodellen/den selektive model
- Familien, som samfundets fundament, sørger for pasning og pleje af fx børn og ældre, dvs ingen offentlige institutioner.
- Offentlige ydelser mod familien, ikke individet
- Forsikringsordninger gennem arbejdsgiveren, så ydelser afhængig af tilknytning til arbejdet.
- Staten spiller en lille rolle
Fordele:
- Større tilknytning til familien
- Eget valg af ydelses-ordninger
- Skattelettelser ved flere børn, hvilket kan give flere arbejdsdygtige
Ulemper:
- Større ulighed, da sociale ydelser er afhængig af éns tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Mindre individuel frihed, da man kan være tvunget til at passe andre, evt fastholdelse af kønsroller
- % socialisation af børn, som kan give negativ social arv


Ideologier:

• Socialisme:
Værdier: lighed, solidaritet og fællesskab.
Menneskeopfattelse: alle er en del af fællesskabet, ansvar og medmenneskelighed.
Statsopfattelse: Meget stat, mindre marked. Meget skat og omfordeling, som giver økonomisk og social lighed.

• Liberalisme:
Værdier: rationalitet, individualitet, selvstændighed.
Menneskeopfattelse: mennesket er rationelt og selvstændigt, og alle skal derfor selv bestyre penge mm.
Statsopfattelse: Mindre stat (kun en "natvægterstat", som holder ro og orden, og et socialt sikkerhedsnet for de allersvageste i samfundet), meget marked. De før offentlige opgaver udliciteres i stedet til private firmaer.
Men da alle mennesker ikke har samme økonomiske mulighed for fx uddannelse, kan det skabe mere ulighed i samfundet, og give flere marginaliserede.

• Konservatisme:
Værdier: traditioner, gamle værdier, som monarki, kulturarv mm. Familie, uddannelse mm. Gradvise reformer og ændringer i samfundet.
Menneskeopfattelse: alle mennesker er vigtige i samfundet, og vi er afhængige af hinanden. Men samtidig har alle også en plads i hierakiet, og skal også kunne underlægge sig autoriteten.
Statsopfattelse: en liberal økonomisk politik.

Jeg håber, du kan bruge det til noget :-)
Ellers må du lige spørge, så kan det være, du får svar..

HVad jeg lige hurtigt har kunnet forfatte:

Velfærdsstaten
en stat der omfordeler befolkningens penge via overførselsindkomster og serviceydelser

Velfærdsmodeller.

Residuale. (grundliggende model)
omfordeler vertikalt, dvs. udelukkende fra rig til fattig. dvs. lav omfordeling.
Rettet mod de svageste..
styret af behov
lav skat
De svage i samfundet har ikke de samme muligheder for at stille krav (fordi de er så afhængige)
De havende/højndkomst-gruppen får mest ud af det pga. lave skatter.
Den velfærdsmodel, der udligner mindst.
Den anvendes bl.a. i USA og UK.

Den universelle (eller skandinaviske model)
Udbygning af den residuale model
Omfordeling fra alle til alle
Både vertikal og horisontal omfordeling, dvs. både fra rig til fattig (Robinmodellen) og fra dig selv et sted i livet til dig selv et andet sted i livet (fra mig til mig princippet)
Motto: Yde efter evne, nyde efter behov.
Skattefinansieret -> høj skat
Lighed i fokus.
Bygger på solidaritet
Stor udligning.
Modellen anvendes i norden.

(Social) Forsikringsmodellen (den korporative model)
Bygger på, at familierne selv sørger for sine egne og sørger for forsikringer.
Man forsikrer sig selv, men staten forsikrer de fattigste.
Højt skatteniveau
Få serviceydelser (bygger på hjælp fra private org. eller fam.)
Opnår en del udligning/omfordeling
Motto: sociale rettigheder gør man sig fortjent til
Modellen anvendes bl. a. i tyskland.

Den universelle model indeholder lidt af den residuale og lidt af forsikringsmodellen.
Den universelle ligner den residuale på opbygning og forsikringsmodellen i omfang af omfordeling.

Horisontal fordeling: Vandret fordeling (over livet/tidslinie)
Vertikal fordeling: lodret fordeling – fordeling nedad fra rig til fattig)
USA har ikke en velfærdsstat, det har vi i DK, pga. vores type af omfordeling.


Jeg undskylder, hvis der er mange trykfejl. Men det har skullet gå ret hurtigt.

Det med ideologierne er svært at klare hurtigt, da det er et meget omfattende emne. Der opstår allerede et problem, når man skal definere "ideologi", for ikke engang her er der enighed: En udbredet definition lyder noget i retningen af "et sæt af ideer, der ligger til grund for en verdensanskuelse og som giver anvisninger til, hvordan et samfund bør indrettes".

Når det så er sagt, støder vi hurtigt ind i næste problem: Der er mange forskellige retninger inden for ideologierne.

En mulighed, hvis man vil skabe sig et hurtigt overblik, er at tage udgangspunkt i de forskellige ideologiers menneskesyn, idet menneskesynet er noget af det, der varierer mest, og vel til en vis grad kan siges at danne udgangspunkt for de forskellige ideologiers videre ideer.

Eksempelvis liberalismen: Her ses mennesket traditionelt som stærkt, individuelt, selvforsørgende og rationelt.
Hvad følger der så heraf? Jo, der følger, at mennesket "ejer sig selv", og dermed at mennesket må have frihed. Altså skal staten spille en så lille rolle som muligt. (Ja, argumentet er ikke knivskarpt, men du har forhåbentlig fået fat i meningen).
Traditionelt vigtige liberale værdier er (udover frihed): Upartiskhed, fornuft, tolerance og retfærdighed (bemærk dog at der inden for de forskellige grene af liberalismen er forskellige opfattelser af frihed).

Konservatismen er sværere. Et synspunkt går på, at konservatismen mere ved, hvad den er imod, end hvad den egentlig går ind for.
Jeg vil dog prøve at skride lidt ned til dig alligevel ;-)
Menneskesynet er ikke nær så positivt som liberalismens. Her ses menneskets evner som mere begrænsede; de søger sikkerhed, og man kan ikke stole på deres rationalitet.
Traditionelt vil de gerne have en relativt stærk stat, som kan skabe ro og orden og disciplinere.
Et andet vigtigt punkt er, at traditioner er vigtige. Rationalet er her (forenklet), at "hvad der har overlevet tiden er godt".
Her skal du bemærke, at konservatismen på nogle punkter er svær. Blandt andet har en gren af konservatismen overtaget mange af liberalismens økonomiske synspunkter.

I socialismen anses mennesket normalt som et "socialt væsen". Det kan ikke rigtig ses uden for dets sociale sammenhænge, men til gengæld mener socialismen, at der inden for disse sammenhænge er gode muligheder for menneskelig udvikling.
Traditionelle værdier er fællesskab, lighed og samarbejde.

Håber det kan bruges :-)

Har min SSO om velfærdsstaten, der er det mest nødvendige om alle modellerne osv.

Kan sende den på mail hvis det er?

#0

Kig på #5. Det jeg skrev, var bare lige, hvad jeg havde i hovedet.

# jaarh.. må du meget gerne.. min mail er [email protected]

#6

forstår ikke?? har usa ingen velfærdsstat?? de har da den residuale model?? er det ikke en velfærdsstat??

altså nu er det jo sådan at vi har en VK regering..

Venstre og Konsevative..

hmm og Venstre er liberale og de konservative er konservativ?? hmm de har da ik samme ideologi, men både liberalisme og konservatisme er ude på højrefløjen?? er det derfor de kan danne regering??

men vi kan vel godt være enige om et parti helt ude på venstrefløjen ikk kan danne regering med et andet parti var højrefløjen?? eller hvad`` ??

og hvad er kapitalisme??

De Konservative er sgu ikke ret konservative længere :p (min ydmyge mening altså).
Og i det omfang de er, er der hvert fald tilstrækkelig mange områder, hvor de er nogenlunde enige til, at de kan arbejde sammen.
Og jo, man ville vel normalt i hvert fald placere konservatisme og liberalisme tættere på hinanden end på socialismen. (Selvom den slags kassetænkning er lige ved at være i overkanten).

Et venstrefløjsparti og et højrefløjsparti kan selvfølgelig sagtens danne regering sammen, men det er ikke specielt sandsynligt.
Små eksempler på sådanne regeringsdannelser findes dog: Anker Jørgensens SV-regering fra 1978-79 (mener jeg) og den nuværende tyske koalitionsregering under Angela Merkel.

hmm kan i forklare hvad DRONNINGERUNDEN går ud på??

Hvad er fordelene og ulemperne i de 3 velfærdsmodeller, og hvilket er mest hensigtsmæssig?

#12

Jo det kan de jo sådanset godt, det sker bare sjældent.

#16

Det er jo subjektivt at vurdere hvilken velfærdsmodel der er mest hensigtmæssig. Selvfølgelig er der ikke en der er bedst for alle (for så ville alle jo benytte sig af lige netop den).

Fordelene og ulemperne ved dem, er derfor også ganske subjektive at vurdere. Fx kan man sige at en af ulemperne ved den universelle model (fx Danmark) er, at staten fylder så meget, at den overtager en lang række forpligtelser, som tidligere har været eksempelvis familiens indbyrdes medmenneskelige forpligtelser. Men samtidig kan man pege på at dette er en fordel, fordi staten ikke kun sørger for de der kunne få anden hjælp, men også for de hvis medmennesker eller familie er ude af stand til at hjælpe dem.

Hvad en mener er en fordel, kan en anden altså mene er en ulempe..

Derfor synes jeg det er mest hensigtsmæssigt hvis du kigger længere opppe, hvor definitioner på de forskellige velfærdsmodeller (og bud på fordele og ulemper) står.

Prøv i øvrigt selv at gøre op hvad DU mener er fordele og ulemper ved den enkelte model, for her er der jo intet endegyldigt facit så længe du kan dokumentere dine påstande..


I ØVRIGT. Er der nogen der har en samlet liste over hvilke lande der bruger de givne modeller? Thi det kunne jeg virkelig godt bruge i forbindelse med noget statistik jeg skal til at regne lidt på...

Liberalisme (oprindeligt)

- Opstod i starten af 1700-tallet.
- Kongen og adelsmænd bestemte og ejede jorden dengang.
- Der var ingen frihed til at tro eller skrive hvad men ville
Som omrør mod overstående opstod Liberalismen, som betyder frihed. Der tænkes på 3 friheder i Liberalismen:

1.Personlig Frihed, til at tænke, skrive og tro hvad man vil. Endvidere skal man have ret til at eje huse, fabrikker mv. Det er det vi kalder privat ejendomsret.
2.Politisk frihed betyder, at alle mennesker har ret til at være med til at bestemme f.eks. ved valg.
3.Økonomisk frihed er frihed til at kunne skabe sig selv nogle gode økonomiske rammer. I praksis skal det ske ved, at alle konkurrerer med alle. Det betyder, at den, der producerer varerne bedst og billigst, får solgt sine varer. Og den, der kan tilbyde sin arbejdskraft billigst, får arbejde.

Liberalismen går ud på at:

- Man har frihed til at skabe sig et godt liv til sig selv.
- Hvis man ikke får et godt liv er det ens egen skyld.
- Man er sin egen lykkes smed/ man er selv ansvarlig for sin fremtid.
- Det enkelte menneskes frihed er det vigtigste, statens rolle er blot at beskytte borgens frihed. (politi og domstole)

Liberalisme i dagens Danmark

Kun få i Danmark kan bakke op om den oprindelige Liberalisme, dem kalder man ”hårde liberalister” De fleste vil gerne have at staten tager sig af mere end politi og domstole. F.eks. mener de at staten også skal hjælpe ældre og svage, derfor kaldes de ”bløde liberalister”. Vi har både personlig- og politisk frihed i Danmark. Vores økonomi er dog kun til deles liberalistisk fordi staten også sørger for undervisning, sygehus, veje, sociale ydelser mv. Partiet Venstre bygger på liberalistiske grundtanker.

Socialisme

- Mange tilhængere i slutningen af 1700-tallet.
- Da fabrikker og maskiner kom i 1800-tallet begyndte folk at flytte fra land til by.
- Det var nemt at få arbejde på fabrikkerne, med der var dårlige arbejdsvilkår og løn.
Pga. af overstående opstod der nye tanker om at forbedre arbejdsvilkårene. De ville skabe et samfund hvor goderne var mere lige fordelt, så ingen led nød disse tanker er Socialisme:

1.Grundlæggende mener socialisterne, at mennesket er socialt af natur. Det vil sige at mennesker både har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden.
2.Socialisterne mener, at det ikke er muligt at skabe frihed, så længe der er nogle, der tjener styrtende med penge, mens andre næsten ingen har. Når nogle få mennesker ejer fabrikkerne, og arbejderne kun kan leve af at sælge deres arbejdskraft, vil der altid være ulighed. Uden økonomisk lighed er der ingen frihed. Skal man skabe frihed, er man derfor nød til at skabe økonomisk lighed.
3.Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælles eje af produktionsmidlerne. Der må altså ikke være nogen enkelte mennesker, der ejer banken, supermarkedet, fabrikker mv. Alle virksomhederne skal ejes af hele samfundet. I praksis betyder det, at det er staten der ejer det hele. På den måde kan man bedre opnå, at ingen tjener for meget, og ingen tjener for lidt.

Socialismen går ud på at:

- De stærke i samfundet skal hjælpe de svage.
- Udligning af de sociale forskelle. (forskel mellem rig og fattig)
- Nogle mener at man skaber et socialistisk samfund ved at fjerne dem, der bestemmer. Dette kaldes revolutionære eller ”hårde socialister”.
- Andre mener at man skaber et socialistisk samfund ved hjælp ad små ændringer af samfundet. Dette kaldes reformisme eller ”bløde socialister”.

Socialisme i dagens Danmark

Socialisterne i Danmark er for det meste ”bløde socialister”, som Socialdemokraterne og SF, enhedslisten er ”hårde socialister”. I Danmark er socialisterne enige med liberalisterne på visse punkter. Den offentlige sektor spiller en stor rolle i det danske samfund. Politi, domstole, veje, sygehuse, biblioteker, undervisning mv. er alt sammen en del af den offentlige sektor. Den økonomiske ulighed prøver vi også at indskrænke ved skatter og hjælp til de svage.

Konservatisme

- Opstod i starten af 1700-tallet
- Konservatisme kommer af ordet ”konservere” det betyder at bevare.
I den konservative ideologi går man ind for at bevare samfundet som det er.

Konservatismen går ud på at:
- ”Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får”.
- Gå langsomt frem med små ændringer i samfundet.
- Deler liberalismens tanker om markedsøkonomi.
- Fri konkurrence og privat ejendomsret.
- Staten skal værne om traditionerne og værdierne som kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen.
- At staten går ind og laver regler for befolkningen og erhvervslivet, hvis det er i samfundets interesse.
- At staten i vis grad skal sikre de svageste i samfundet og skal påtage sig ansvar for de svageste borgere.

Konservatisme i dagens Danmark
Den konservative ideologi findes herhjemme ved partiet Det Konservative Folkeparti. Men den præger i høj grad også partier som Venstre og Dansk Folkeparti.

jeg siger mange tak til laerkepernille for det svar hun har givet.

jeg har ledt så mange gange efter hvad de enkelte partier hører til hvilken ideologi

jeg ved bare ikke hvad man skal søge efter :D

skal definerer de forskellige velfærdsmodeller som "det gode samfund"? er der nogen der kan hjælpe med det?