Studievalg og videregående studie

Litteraturvidenskab

29. juni 2006 af Milla_88 (Slettet)
Hey...
Jeg har lige afsluttet 2.g og er begyndt at tænke lidt grundigere over valg af videregående uddannelse... Pt står litteraturvidenskab øverst på min liste over drømmeuddannelser, så jeg ville høre, om der er nogen af jer, der kan fortælle lidt om den uddannelse eller anbefale nogle sider...? Min baggrund for at vælge dette fag ville være, at jeg holder meget af at analysere og fortolke og beskæftige mig med litterære perioder... Desusen har jeg en ønske om en dag at have mulighed for at udgive noget skønlitterært... ville være dejligt, hvis der var nogen, der havde en lidt bybere forståelse for, hvad faget går ud på, og evt hvad man skal forberede sig på, hvis man vælger denne uddannelse...

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. juni 2006 af 150972 (Slettet)

Et spændende studie, hvor der skal læses RIGTIG meget litteratur på mange forskellige sprog (tysk, engelsk, fransk, italiensk, spansk, osv). Mulighederne for at få et lønnet arbejde er meget begrænset, da uddannelsen ikke giver kompetance til gymnasiet.

Jeg tror jeg vil anbefale dig at kigge lidt på nedenstående link:

http://studier.ku.dk/studier_a-z/litteraturvidenskab/

Hvis du vil være forfatter, skal du i stedet for forsøge at blive optaget på forfatterskolen. Skolen blev grundlagt af Poul Borum tilbage i 80erne. Det er ikke et krav at havde læst litteratur for at blive optaget på forfatterskolen. Uddannelsen er statsanerkendt og du kan få SU.

http://www.forfatterskolen.dk/

Svar #2
29. juni 2006 af Milla_88 (Slettet)

Mange tak, rigtig gode links! Overvejede for en kort periode forfatterskolen, problemet for mig at se er bare, at de kun optager 8 om året. Har læst et sted, at mange af dem, der forsøgte at blive optaget på forfatterskolen, men blev afvist, senere søgte ind på litteraturvidenskab. Så tænkte, at det var en mulighed. Men kan godt se, det kan blive et problem med den senere beskæftigelse. Men ved du, om man efter endt uddannelse i litteraturvidenskab kan tage en kort overbygning og blive ansat som journalist, hvis det skulle blive nødvendigt?

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. juni 2006 af 150972 (Slettet)

Det kan man!

Brugbart svar (0)

Svar #4
30. juni 2006 af Roman Garcia

150972 skrev:
"Mulighederne for at få et lønnet arbejde er meget begrænset, da uddannelsen ikke giver kompetance til gymnasiet."

Det er ikke korrekt, man skal bare have den rigtige supplering, så er man også kompetent til at undervise på gymnasiet. Det fremgår i hvert fald af ug.dk.
Studiet består af en naturligvis af en BA-del og en kandidat-del. På BA-delen er der to års litteratur og et års supplering. Hvis man vælger det rigtige supplerings fag, så bliver man også kompetent til at undervise i ex dansk i gymnasiet. Det er der også mange der gør, da mulighederne for job som nævnt er begrænsede.

Brugbart svar (0)

Svar #5
30. juni 2006 af allan_sim

#4.
Det kræver dog, at man også supplerer med et sidefag, da man yderst sjældent ansætter etfagskandidater i stx/hf.

Brugbart svar (0)

Svar #6
30. juni 2006 af Roman Garcia

#5
ja det kræver, at man supplere med et sidefag. Det skal man jo alligevel, så hvorfor ikke vælge noget, man kan undervise med.
Af ug.dk og studiebeskrivelsen på AU fremgår det, at der er undervisere på gymnasiet, så det er altså langt fra umuligt. Derudover vil jeg da også sige, at man som litteratur kandidat med nordisk som sidefag har nogle kompetencer, som den almindelige gymnasielærer i dansk ikke besidder.

Skriv et svar til: Litteraturvidenskab

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.