Regeringens politik

Start med at chekke dansk håndbog i politik.
Mht. til arbejdsløshed, er du jo sige at en masse ydre omstændigheder har indflydelse, recession osv. Regeringen har ved deres skattestop ønsket at se en stigende vækst, men det skete ikke, dels pga. recessionen men også general dårlig politik (borgerlig) da de ikke fører en tilstrækelig ekspansiv politik.

Nu skal du jo tænke på, at den ekspansive makropolitik kun sætter de konjunkturarbejdsløse i arbejde. Strukturarbejdløse er jo ikke arbejdsløse, fordi der mangler arbejde, men fordi de ikke kan fungere på arbejdsmarkedet. Det er derfor regeringens strukturpolitik, jeg søger efter.

Hvis det må være mig tilladt at komme med en politisk kommentar, så tror jeg du kommer til at lede længe...

Se evt. Informations leder fra i fredags

http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=155227

Det ER en lederartikel, d.v.s. det er jo ikke en videnskabelig analyse af forholdene, men der er trods alt grænser for hvad man skal skrive i en leder uden at det i det mindste har en smule hold i virkeligheden.

Ja, vi kunne jo også lade staten opsuge alle de arbejdsløse - nej det holder ikke. Og du har ret, når du siger, at det ikke er en videnskabelig artikel. Lederen vrøvler, når den siger, at skattelettelserne rammer de højtlønnede: læs her, hvis du gider:

"Regeringen har i foråret 2003 indgået en skatteaftale med Dansk Folkeparti, hvis hovedelement er lavere skat på arbejdsindkomst. Skattenedsættelsen er fordelt ligeligt på to elementer.

Det ene element er en forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. år-ligt fra 2004 til 2007, dvs. med 48.000 kr. i alt. Det har en skatteværdi på 2.880 kr. Ca. 740.000 nuværende mellemskatteydere vil fremover ikke skulle betale mellemskat, og de får således en marginalskattenedsættelse på godt seks pct.

Det andet element er indførelsen af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af ar-bejdsindkomsten op til mellemskattegrænsen, hvilket giver et maksimalt fra-drag på 6.800 kr., hvis skatteværdi er ca. 1/3. Alle i beskæftigelse får et fra-drag – og alle beskæftigede under loftet, der i 2007 vil være hævet med 48.000 kr., får en marginalskattenedsættelse på 0,8 pct.
Skattenedsættelserne er målrettet de laveste og de mellemste arbejdsind-komster, således som det blev anbefalet i EU's beskæftigelsesstrategi og henstillingen til Danmark, jf. nedenfor. Det er især mellemskattegrænseforhø-jelsen, der giver en marginalskattenedsættelse, hvorfor det også især er den-ne, der bidrager positivt til timebeslutningen (ændringen i det udbudte antal arbejdstimer). Beskæftigelsesfradraget bidrager hovedsaglig til at øge for-skelsbeløbet mellem at være i beskæftigelse og i ledighed, og det bidrager så-ledes især positivt til deltagelsesbeslutningen (beslutningen om at tage be-skæftigelse). I alt forventes skattenedsættelsen at øge arbejdsudbuddet med 10-12.000 fuldtidsansatte. Heraf skyldes ca. 1/3 øget erhvervsdeltagelse eller lavere ledighed, mens ca. 2/3 skyldes skattenedsættelsens påvirkning af timebeslutningen. "

Hej Ktulu - interessant indlæg! Det handler jo godt nok mest om skattepolitik (hvor kommer det i øvrigt fra?) men med et beskæftigelsesmæssigt sigte. Som jeg læser det, så skulle fidusen være, at lavere skat på arbejde skulle øge incitamentet til at tage beskæftigelse. Men hvis dette skal ses som et *beskæftigelses*-politisk tiltag, så bygger det på en antagelse om at dette øgede incitament faktisk fører til at flere arbejdsløse søger beskæftigelse. Man skal altså tro på at de fleste arbejdsløse ser sig selv i en valgsituation, hvor de vælger mellem om de vil forsørges eller om de vil søge beskæftigelse.

Efter min mening er det denne antagelse, der er det afgørende: holder den eller holder den ikke? Hvis den ikke holder, så er de skatte politiske tiltag jo til ingen nytte i beskæftigelsesmæssigt øjemed.

Personligt tror jeg ikke den holder. At blive ansat er gensidigt - udover at den arbejdssøgende skal ville arbejdsgiveren, så skal arbejdsgiveren også ville den arbejdssøgende. D.v.s. det arbejde som den arbejdssøgende lover at kunne udføre, skal være mere værd for arbejdsgiveren end den løn han må betale for at få arbejdet udført. Den arbejdssøgene skal være sin løn værd. Det er med ufaglærte og sociale tilfælde sjældent tilfældet: ingen vil ansætte dem, der ER ikke arbejde til dem, lige meget hvor meget du sulter dem.

En ægte liberal løsning ville jo så være at afregulere arbejdsmarkedet, så lønningerne blev lave nok til at modsvare det folk rent faktsik kunne yde i arbejde, og så tilsvarende nedregulere diverse understøttelser, så det blev ved at kunne betale sig at arbejde. Men dette kan ikke lade sig gøre politisk, for det første fordi arbejdsmarkedet i høj grad regulerer sig selv via aftalesystemet og uden om det politiske system, og for det andet fordi det ville være i strid med dansk mentalitet. Regeringen fører jo ikke en liberal politik på dette punkt - den fremhæver konstant velfærdssamfundet og dets bevarelse - fordi den ved at folk flest og DF i særdeleshed vil have det sådan.

Så jo, nogle få skatteændringer (beskæftigelsesfradrag! - hvorfor ikke bare sætte arbejdsmarkedsbidraget ned?), kan du da godt kalde indgreb mod strukturarbejdsløsheden - men politiske tiltag, der virklig batter noget, dem tror jeg stadig du kommer til at lede længe efter.

Jeg ved godt jeg ikke er samfundsekspert, men jeg har prøvet både offentlig og privat ansættelse samt dagpenge og aktivering, og har tænkt en del over det - håber du kan bruge mine kommentarer :-)

Det er fra "Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelsen 2003"
http://euo.dk/dokumenter/ft/bilag/2002_2003/20031375/

Jeg mener også, at mange er ude fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan fungere på arbejdsmarkedet - den strukturelle arbejdsløshed. Men mange er også ude fra arbejdsmarkedet, fordi de lever trygt og fedt på de forholdsvist høje overførselsindkomster. Danmark i mange år ført opkvalificeringsstrategien, med gode resultater - men der er stadig en gruppe af arbejdsløse, hvor dette ikke hjælper. De skal have et los i røven, og forstå at de ikke bare kan dangledere den derhjemme - de skal mærke, at man ikke bare kan være på bistand, hvis man ikke gider lave noget. Det er denne gruppe, som regeringens strammerstrategi er møntet på - og sammen med den allerede eksisterende opkvalificeringsstrategi - vil det være et godt tiltag mod den strulturelle arbejdsløshed.

Og jo, regeringen kan nedsætte mindstelønnen - indirekte. Det gøres ved en ekstrem strammerstrategi, hvilket vil bevirke, at folk ikke så nemt fyres. Dette fordi fagforeningerne vil tage hensyn til, at fyringer vil være mere katastrofale for den enkelte medarbejder, og virksomhederne vil – for fx at overleve i en lavkonjunktur – blive presset til at nedsætte lønningerne i stedet for at fyre folk.
Men denne politik fører regeringen heldigvis ikke, for den har utrolig mange negative bivirkninger, som fx forringet mobilitet, eftersom de lave lønninger og understøttelsessatser giver arbejderen og den arbejdsløse ringere muligheder for at uddanne sig, vedligeholde et godt arbejdsdueligt helbred, samt at evt. flytte til et ledigt job et andet sted i landet.

Så alt i alt mener jeg, at det er et spændende tiltag regeringen har gjort for at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed.

Regeringen sucks!!

www.modkraft.dk

www.arbejderen.dk

Kan du selv formulere dine holdninger?
Jeg har oplevet mange gange, at man bare poster et link og siger: SE SE! - de har bare SÅ ret.
Det er lavt og intetsigende...