Samfundsfag

Elevbevægelsen

22. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Hvorfor omhandler samfundsfag ikke elevbevægelsen i Danmark, når det er en yderst vigtig ting for det danske samfund, og ikke mindst de unge mennesker, der netop modtager samfundsfag..?
Jeg kunne godt se at det udeblev fra timerne, hvis man ikke havde tid til det, men man skal ikke bruge mange lektioner på.

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Hører det ikke mere hjemme i historie-timerne. I samfundsfag skal man lære, hvordan samfundet er skruet sammen. Lære noget om blandt andet den demokratiske lovgivningsproces og noget om de samfundsøkonomiske virkemidler. Man skal ikke lære om den historiske udvikling, som danner baggrunden for det nuværende samfund. Det vil jeg sige hører under faget historie. I historie er tiden yderst sparsom, og jeg tvivler på, at man har tiden til at gennemgå alle detaljer, der har været med til at forme dagens samfund.

Svar #2
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Jo men så burde fagbevægelsen jo også høre historietimerne til.

Svar #3
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Elevbevægelsen er da demokrati, politik og en del af vores politiske system

Brugbart svar (0)

Svar #4
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#2
Fagbevægelsens historiske betydning bør høre under historie. Dog har fagbevægelserne stadig stor indflydelse i det nuværende samfund. Det er vigtig at forstå fagbevægelsen, før man fuldt ud forstår mekanismerne i nutidens samfund. Derfor er det vigtig at have fagbevægelsen med i samfundsfag.
Elevbevægelsen spiller ingen rolle i det nuværende system. De har spillet en historisk rolle, men man behøver ikke at forstå elevbevægelserne for at kunne forstå det danske samfund i dag. Deres rolle er udspillet på nuværende tidspunkt. Det kan være, at deres indflydelse ændrer sig, men indtil da, hører elevbevægelserne under faget historie.

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#3
For at forstå hvordan det danske samfund er skruet sammen, er det ikke en forudsætning, at man kender til elevbevægelsen. Elevbevægelsens rolle i det nuværende samfund er minimal. Det er derimod en forudsætning, at man kender til fagbevægelsen, hvis man vil vide, hvordan det danske samfund fungerer.

Svar #6
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Det er dels rigtigt, men dog har elevbevægelsen stadig stor betydning, da det er de studerendes "fagbevægelse".

Svar #7
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Alle studerende har jo de rettigheder de har, pga. der er nogle der har sat krav, det er i disse tilfælde elevbevægelsen

Brugbart svar (0)

Svar #8
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Eleverne har en plads i bestyrelserne på universiteterne, og det giver naturligvis en form for indflydelse. Dog mener jeg ikke, at det er vigtigt at vide, hvordan universiteterne træffer beslutninger for at kunne forstå det danske samfund??
Elevbevægelsen har ikke nogen reel indflydelse på det danske samfund, og derfor skal bevægelsen heller ikke tages med i samfundsfagsundervisningen. De ting man lærer i samfundsfagstimerne, skal man vide, før man fuldt ud forstår, hvordan det danske samfund er skruet sammen. Elevbevægelsen er ikke en af disse ting. Derfor ville det være spild af tid, at snakke om elevbevægelsen i samfundsfagstimerne.

Elevbevægelsen er helt sikkert interessant, men det må blive i historietimerne, hvis dette emne skal have plads.

Svar #9
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Elevbevægelsen er organisationer for sig selv i DK og i udlandet, og har ikke noget med enkelte universiteter, gymnasialeuddannelsesskoler eller tekniskeskoler at gøre. Når der er problemer mv. på skolerne er det folk i elevbevægelsen der enten laver kampagner, går i pressen, strejker eller går til politikerne (UVM mv.)
Dette viser blot at man burde fortæller om dem, idet der ikke er nogen der ved hvad det er.

Brugbart svar (0)

Svar #10
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Men hvad er deres reelle betydning i det danske samfund??
Er det væsentligt at forstå elevbevægelsen, før man fuldt ud forstår det danske samfund?
Det mener jeg ikke. Det er derimod væsentligt at kende til fagbevægelsen, da deres indflydelse på det danske samfund stadigvæk er betydelig.
At nogle elever laver kampanger, går i pressen eller strejker har jo ikke den store indflydelse på det danske samfund. Selv Ældresagen har mere indflydelse end elevbevægelsen.
Jeg har meget svært ved at se, hvorfor man skulle bruge tid på elevbevægelsen i samfundfagstimerne.
Jeg mener derimod, at man burde bruge mere tid på lobbyisterne. Det brugte vi ikke særlig meget tid på, men deres indflydelse er betragtelig.

Svar #11
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Elevbevægelsen er betydelig, men jeg har aldrig nævnt at man skulle have det i starten...

Brugbart svar (0)

Svar #12
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#11
Historisk set har elevbevægelsen spillet en rolle, men dens rolle i nutidens danske samfund er praktisk talt udspillet, og derfor er der ikke plads til elevbevægelsen i samfundsfagsundervisningen.
Hvis man vil forstå det danske samfund, er det ikke en forudsætning at kende til elevbevægelsen. Deres indflydelse er stærkt begrænset, og jeg kan ikke se nogen begrundelse for, at elevbevægelsen burde tages med i samfundsfagstimerne.

Svar #13
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Je vil lige inden denne debat fortsætter henstille dig til at du undersøger dette, specielt da jeg selv sider i hovedebestyrelsen i en sådan organisation, og hvis du holdt dig up to date ville du vide at der dagligt sker massive handlinger fra disse organisationer!!!

Brugbart svar (0)

Svar #14
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Det undre mig ikke, at du sidder i hovedbestyrelsen.
Dette ændre dog ikke ved, at elevbevægelsens reelle magt i det danske samfund er yderst indskrænket.
Hvornår har elevbevægelsen sidst haft indflydelse på vigtige tiltag??
Hvis man skal have elevbevægelsen med i samfundfagstimerne, så skal det være fordi, at en forståelse af elevbevægelsen er en forudsætning for at kunne kende det danske samfund fuldt ud. Det er overhovedet ikke tilfældet. Ældresagen har mere indflydelse end elevbevægelsen. Skal man så også have ældresagen med i undervisningen?

Svar #15
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Ældresagen har intet med det politiske system i Dk hvis man ser på at undervisningen skal gives til den danske ungdom.. Der er hele tiden store sager igang så du må selv tjekke dette.

Brugbart svar (0)

Svar #16
23. august 2006 af Peden (Slettet)

#15:
Du mener altså at eleverne skal tvinges til at lære om den organisation, du er medlem af hovedbestyrelsen af? Er det ikke en fej måde at gøre opmærksom på sig selv.

Er DGS, i dens nuværende (hvis det er den du er medlem af) ikke bare en omgang marksisme på nye flasker, der kun kan råbe op og lave ballade?

Brugbart svar (0)

Svar #17
23. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Lobbyister har forholdsvis meget indflydese i Danmark. Blandt lobbyisterne er ældresagen med sikkerhed en org., som har en vis form for magt.
Elevbevægelsen derimod har ikke indflydelse i det danske system, som kan berettige, at bevægelsen tages med i samfundfagstimerne.
Jeg vil lige stille mit sprøgsmål igen. Hvornår har elevbevægelsen sidst haft indflydelse på vigtige tiltag i det danske samfund??

Brugbart svar (0)

Svar #18
23. august 2006 af Peden (Slettet)

#16:
...og der mener jeg Marxisme naturligvis.

Brugbart svar (0)

Svar #19
23. august 2006 af Peden (Slettet)

#17:
Oven i det kunne man spørge: Hvor mange af eleverne i folkeskolene/gymnasierne er medlem af en elevforening?

Svar #20
23. august 2006 af Holger Bech Nielsen (Slettet)

Hvorfor burde man så lære om fagbevægelsen, der nævner man heller ikke nogen specifikke organisationer, det samme skal heller ikke ske med elevbevægelsen.

Derudover er jeg på ingen måde medlem af DGS, det er efter min mening dem der snakker højst, men laver mindst. Og nej jeg sidder i den internationale elevbevægelse ikke DGS.

MHT. til sager elevbevægelsen har varetaget er skolestart, gruppeeksamen, karakterskala etc.

Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.