Historie

noter

07. oktober 2006 af eksamenshaj (Slettet)
Normalt er jeg supergod til at tage noter til indlæring og senere eksamenslæsning, men jeg har fået et problem. Ved historiefaget bliver mine noter så faktuelt omfattende, at jeg (måske) får svært ved at overskue dem til eksamen.
Er der nogle af Jer der har ideer til hvordan man får det hele med, uden at skrive alt for meget?

Brugbart svar (2)

Svar #1
07. oktober 2006 af FredeW (Slettet)

Tja, når man ikke ved, hvordan du normalt tager noget, kan det jo være lidt svært at komme med konkrete bud, men jeg vil da forsøge ;-)

Hvis du tager noter i hånden så skriv dem ind på computer bagefter. Der er flere fordele: Du får stoffet igennem hovedet en gang til, du kan strukturere det bedre (punktopstilling, markering af det vigtige med fed/kursiv osv.) og du kan kontrollere en gang mere om du i timerne har skrevet noget overflødigt ned.

Derudover gælder det vel bare om at blive så god som muligt til at 1) vurdere, hvad der er væsentlig og 2) skrive præcise dækkende nøgleord i stedet for længere sætninger.

Svar #2
07. oktober 2006 af eksamenshaj (Slettet)

#1
Jeg takker for dit svar.
Jeg skal træne mig mere op i væsentligheden, men er endnu ikke så stiv i faget, at jeg ved hvad der er centralt. (Har en vævende lærer, som kommer vidt omkring).

Brugbart svar (2)

Svar #3
07. oktober 2006 af Waterhouse (Slettet)

Og vurder hvor stort behovet for at tage noter er. Hvis det der ryger på tavlen alligevel står i din historiebog, så er det måske unødvendigt at skrive det ned - begræns notetagningen til de guldkorn som dukker op i løbet af timerne, og som du ikke kan finde andre steder.

Svar #4
07. oktober 2006 af eksamenshaj (Slettet)

#3
Tak skal du have.
Jeg plejer at tage noter til både det jeg hører og det jeg læser, fordi jeg derved ikke behøver at læse det igen. Desuden husker jeg bedre, når jeg omformulerer det med egne ord.
Problemet er først opstået nu, med al den faktuelle viden der er i historie. Jeg stoler ikke på min egen sans for hvad der er vigtigt ifht pensum, fordi læreren skøjter rundt af sidespor i lange baner, hvilket er forvirrende. Eftersom jeg er ret perfektionistisk skriver jeg hellere for meget end for lidt.
Men jeg må hellere overgive mig til skæbnen.

Skriv et svar til: noter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.