Jeg er meget ked af det..

Det er rigtigt svært når ens forældre skal skilles og der er derfor rigtigt mange børn, der bliver både vrede og kede af det.

Det er som om at alt bliver kaos og man ved ikke hvad der skal ske, og om man vil få det godt igen. Man kommer til at gå med en masse tanker, som man ikke ved, hvad man skal gøre ved.

Det er klart, at du er ked af det. Det gør rigtigt ondt, når ens mor er utro ved din far, (og at de ikke elsker hinanden mere?). Det er jo dem, der betyder så meget for dig og du elsker dem begge to – så skulle de også elske hinanden.

Når man står i en situation, som den du står i lige nu, kan det føles som om der er et atomkraftværk inden i én, der er lige ved at eksplodere. Man kan lukke lidt af trykket ud ved at dele sine tanker med andre, så man ikke går alene med det. Det kan være et hårdt arbejde hele tiden at prøve at undgå at eksplodere.

Jeg synes, det er rigtigt flot, at du godt selv kan mærke, at du er vred og ked af det pga. skilsmissen.
Jeg synes, det er ok, at du bliver sur på din mor. Du må gerne skælde hende ud. Det er ikke godt, at gå og gemme det inden i sig selv. Så bliver du bare mere ked af det.

Tag en snak med din mor eller din far - du kan fortælle hende/ham, at du er bedrøvet og at du er ked af det og fordi det hele er kaotisk lige nu. Det kan være, at de gerne vil hjælpe dig og snakke med dig om det, hvis du siger det.

Det lyder lidt voldsomt, at du vil tage din mor på fersk gerning? Du ender bare med at gøre ondt, værer. Og det er vel ikke en hemmelighed, eftersom de skal skilles?
Men du kan vel fortælle hende, at hun har såret dig dybt, og at du er skuffet på hende.

Til slut skal du lige huske på, at du jo på ingen måder har mistet dine forældre og at du derfor stadig kan se dem i hverdagen; og fordi de skal skilles, betyder det jo ikke at de ikke længere vil elske dig.

Held og lykke.

Jeg synes det godt, at du spørger om hjælp, istedet for at gå og klemme inde med det.
Det er vigtigt at huske på, at det ikke er noget du har gjort, der gør at din mor opfører sig som en lukket bog følelsesmæssigt. Mødre er mennesker som alle andre, og måske hun har nogle problemer med at lade folk komme sig nær, selv om hun virkelig elsker dem dybt.
Jeg synes ikke, at du skal forsøge at blande dig for meget i årsagerne til dine forældres ægteskab og skilsmisse, men prøv i stedet at fortælle dem om dine egne følelser, som du har ret til at have.
Du kan heller ikke påtage dig ansvaret for din fars sorg og vrede, som han må komme igennem på sin egen måde. Måske skulle du forsøge at tale med din bror om det. Hvis du har svært ved at tale med nogen du kender, skulle du måske opsøge en psykolog, som er vant til at hjælpe folk, og som har tavshedspligt.
Held og lykke med det hele.

Nu er jeg måske en anelse hård her - men det er min mening, at din mor skal have en ordentlig opsang! Hvis hun ikke er til at tale med, så må der råbes! Det lyder mere eller mindre som at det er hendes skyld alt sammen!

Uden at vide tror jeg ikke at et sådant ægteskab kan reddes. Så tror egentlig det er ligemeget om du kan fange hende på fersk gerning!

Jeg synes det er stort af dig, at bekymre dig så meget om din far og bror!

Det lyder som en forfærdelig situation - så held og lykke med det!

Jeg synes du skal vise dine forældre dit indlæg, det kan måske give dem noget at tænke på/over. Jeg er meget enig med de indlæg der er kommet, men frem for alt skal det ikke gå ud over ungerne, at forældrene (der skal to til at danse!) fucker det hele op. Og specielt er det vigtigt at ungerne ved, at det ikke er deres fejl og/eller ansvar! Det er ikke dit ansvar at opklare mysteriet mellem dine forældre. Jeg vil i øvrigt, for din egen sundhedsmæssige skyld, opfordrer dig til at lade være med at indlede dig på at skulle opklare noget som helst. Kravet om et familiemøde med åbne kort er måske vejen frem? Men det er altså ikke dig, der skal være torvtrækker her. Du kan blot opfordrer til det. Måske på den måde får du endelig ordentlig svar på spørgsmål.

Kh
TanteOda
Jeg tænker på dig! :-)