Bo vs. Lykketoft

Nu er det jo ikke i sig selv positivt at der er mange alternativer til posten som formand. Bo Rohde er naturligvis i sin gode ret til at stille op men det er forkert at se det som et demokratisk problem hvis kun Lykketoft stillede op for det ville jo netop være udtryk for at ingen andre mente at de ville kunne gøre det bedre. Personligt er jeg da heller ikke i tvivl om hvilken af de to jeg helst ville overlade statsministerposten hvis det kommer så vidt. Lykketoft er en intelligent mand som har en imponerende landspolitisk erfaring og han vil sandsynligvis i store træk stå ved den linje som han gennem de sidste mange år har formet sammen med Nyrup. Rohde kunne da muligvis også blive en god statsminister men der skal altså mere end 8 minutters impulsiv snak til at overbevise mig om at han er mere kompetent end lykketoft. Nyrup forsømte at sørge for at han havde en logisk afløser men forhåbentlig vil det ikke også ske for Lykketoft. Han kna meget vel blive en overgangsfigur som kører en god kadidat til statsministerposten i stilling men "overgangsperioden" behøves ikke nøsdvendigvis af den grund at være kort. Hvis Lykketoft klarer at bringe markant fremgang til næste valg kan han meget vel sidde som statsminister i en periode eller to før udskiftning kommer på tale.

Ganske enkelt mener jeg ikke at en mand som Bo Rohde under nogen omstændigheder ville kunne egne sige som en god formand for et givent parti, selvom at han "ligger og tumler rundt på gulvet" som resten af de socialdemokratiske vælgere. Jeg tror rendt udsagt at hans mudkastning mod Lykketoft skader partiet mere end det gaver, selvom mange socialdemokrater er enige med ham i, at Mogens Lykketoft ikke er "nok" til at bringe den fornødne fornyelse i partiet. Personligt er jeg ikke heller ikke særligt begejstret, hvilket primært skyldes at han ønsker at føre en finans- og skattepolitik der går ud på, at man gennem skattestigninger tvinger dem som allerede "har i forvejen" til at bidrage endnu mere, jo mindre de altså ønsker at ryge ud af deres ejendomsboligere. Desuden anser jeg ham som person som langt mindre tiltalende end næsten alle andre politikere idet han snakker ned til "borgerlige svin" som mig - og i øvrigt om over halvdelen af Danmarks befolkning, som ligeledes ikke har sat deres kryds ved hans parti.

Hmm.. Jeg tænkte det sgu nok - Mogens Lykketoft er nok virkelig så antiamerikansk som dem han blev sammenlignet med under sit seneste besøg i Moskva :~)

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=1572084/

Personligt ser jeg da også mange positive sider ved USA's engagement i den sidste halvdel af det 20. århundrede, men dette syn er jeg måske ene om?

Ja :~)

Så er dette synspunkt vel yderligere ét som jeg ikke deler med så mange andre end enkelte tilbageværende imperialister, nemlig at jeg mener at George W. Bush og George W. Bush Junior under deres tid som præsidenter for de forenede stater har ført to af verdenshistoriens mest positive krig? Nu ikke fordi jeg mener at en krig overhovedet kan være direkte retfærdig, men som jeg ser det, har man jo i disse to krige netop forsvaret to så væsentlige værdier i relation til individet - demokratiet og ytringsfriheden. Set ud fra en sådan betragtning, indbefattet at man desuden støtter demokratiet og ytringsfriheden, så er der vel ingen grund til blot - ja, nærmest per refleks - at stille sig i direkte til USA's åbenbart "forfærdelige imperialistiske krigsførsel".

Jeg skal nok skrive et ordentligt svar men det bliver ikke lige i dag for jeg har en masse teori jeg skal have skrevet til i morgen - tro mig, jeg ville hellere diskutere USA :) Har du læst min opgave "velsignelsesrig krig"?

Ja, det har jeg nu - rent faktisk ganske inspirerende læsning. Det lader imidlertid til at vi to hver især har en forskellig tilgang til historiske og samfundsfaglige problematikker, selvom jeg dog ikke vil udelukke at vi muligvis grundlæggende er enige...

Hvad siger du, har du været inde og læse min opgave uden at efterlade en kommentar? Du skulle skamme dig :)

Nå men til den amerikanske imperialisme. Jeg ser selv en del positivt i krigen i Afghanistan men det at man ser noget positivt i en krig USA har udkæmpet betyder jo ikke at USA nødvendigvis gjorde det med et positivt formål i sigte. Krigen i Afghanistan var jo vel at mærke ikke en krig for frihed og demokrati men derimod en krig med det formål at beskytte USA's egne interesser og at "fange Osama". Det er meget markant at USA udkæmper sine krige når det føler sig truet. Grundlæggende ligger det ikke i den amerikanske mentalitet at blande sig i verden for at bekæmpe ondskab og diktatur. Hvis du ser på alle USA's krig vil du helt overvejende finde at de har været svar på en ret direkte trussel: der blev først accept af engagement i 1. og 2. verdenskrig efter USA direkte var blevet angrebet, USA blandede sig i Vietnam efter det var lykkeds at opstille et bilelde af en såkaldt dominoeffekt som udgjorde en trussel mod USA, USA angreb Irak da det så at hele dets industrisamfund var truet sammen med olien og USA har senest angrebet Afghanistan med den begrundelse at truslen Osama måtte bekæmpes. Ligeledes ser du nu at USA kun internt kan forsvare en krig mod Irak ved at komme på en meget let håbndterlig trussel - nemlig de påståede masseødelæggelsesvåben som kan bruges til at forsyne terrorister. Du ser jo ikke USA gå ind i krige rundt omkring i verden fordi det ser et regime som undertrykker og myrder sin befolkning. Historien viser klart at undertrykkelse er bedøvende ligegyldigt idet USA i Vietnam aktivt støttede et regimie som var præcist så diktatorisk og undertrykkende som sit alternativ og i Afghanistan støttede USA selv den Taliban bevægelse i kampen mod USSR som senere begyndte at udgøre en trussel mod USA.

Jeg er ikke nødvendigvis modstander af en krig som USA tar del i men indtil USA fører en krig uden selviske bagtanker begynder jeg heller ikke at prise USA for dets storsind. Personligt mener jeg at USA kunne bruge sit enorme militære budget meget bedre - kunne redde mange flere liv og sikre en meget større frihed - ved at leve op til sine forpligtelser overfor FN til at tage del i den internationale bekæmpelse af fattigdom. I stedet kører USA sit eget løb og giver godt nok "udviklingshjælp" men koncentrerer det som støtte til militante regimer som Israel so USA har et interessefællesskba med. Når man ser på det positive USA har udrettet militært kunneman med rette se på hvordan de ellers kunne have brugt disse penge. Det er jo ikke fordi andre lande ikke engagerer sig internationalt men snarere fordi de løser problemerne på en anden måde ved at bruge af sine budgetter til at stabilisere verden. Det giver ikke helt lige så meget prestige men måske forhindrer det mere menneskelig lidelse end USA's krige.

Jeg er fuldkommen enig med dig i, at den primære grund til amerikansk interesseaffære i udenrigspolitik skyldes landets egne - økonomiske - interesser. Dog ser jeg stadig Golfkrigen og Krigen i Afghanistan som noget ganske positivt, idet formålet med begge disse krige udover en regulering af magtbalancen var, at afskaffe henholdsvis militære og religiøse diktaturer - udfaldet herefter blev dog ikke i Golfkrigen til det "ultimative", pga. Ruslands ønske om at beholde Saddam på magten under ønske af ikke at afgive det bipolære verdenssamfund. Endvidere finder jeg din tese omkring, hvorvidt det aldrig har været i noget lands primære interesse at blande sig i et andet lands samfundsstruktur, med henblik på at give borgerne deres, ifølge FN, berettigede muligheder og rettigheder. Ser vi derimod på enkelte individers kamp i krig, bygger deres deltagelse i en given krig vel primært, at de selv ser en mening med deres kamp, udover f.eks. det land man kæmper fors økonomi. Mange amerikanere valgte formentlig i højere grad at deltage i kampen i 2. verdenskrig, pga. personlige moralske aspekter af, hvorvidt et så imperialistisk diktatur som Hitler's skulle bekæmpes, fremfor at deres kamp ville kunne sikre USA's stadige dominerende position. Naturligvis skyldtes også denne krig "angrebet på fædrelandet", men et eller andet sted var aggrasionen ved Pearl Harbor vel blot en skildring til den amerikanske befolkning af, hvilke rædsler man oplevede i Europa og i Asien - noget som den menige amerikaner i datidens samfund kunne have svært ved at vide, grundet modtagelse af færre informationer end i det informationssamfund vi lever i, i dag. Personligt vil jeg tro, at jeg frivilligt kunne have fundet på at melde mig til tjeneste i den amerikanske hær, hvis jeg havde levet i datidens samfund - ja, hvis en muslimsk eller kristen organisation prøvede på at overtage magten i vores samfund ved et kup, ville jeg videre heller ikke tøve med at deltage i kampen, under ønske af at forsvare demokratiet :~)

Når jo, jeg må vel forresten også lige få skrevet en kommentar til den opgave :)

Hmm... ja jeg tror godt vi kan blive enige om at krigen i Afghanistan overvejende har et positivt potentiale. Dog vil jeg gerne understrege at det kræver en massiv hjælpeindsats hvis dette potentiale skal udleves. Der er stadig hundredetusinder af fordrevne afghanere og mange flere sulter og dør af kulde så hvis de værste følger af krigen skal afbødes kræver det at de deltagende lande fælles arbejder på at genopbygge landets økonomi. Det nytter ikke noget at USA lige så stille trækker sig ud og bruger deres ressourcer på at forfølge egne interesser andetsteds i verden lige så snart mediefokus på Afghanistan er forsvundet. Nu må vi se om USA formår at leve op til sit ansvar... Irak kan vi som nævnt i min opgave også godt blive enige om havde positive resultater.

Derimod er jeg langt fra enig i at begge krige havde som formål at afskaffe diktatorer og militære regimer! USA har absolut ikke udvist nogen interesse i dette og som bekendt har hovedparten af nutidens militærregimer på et eller andet tidspunkt været støttet af USA når det passede ind i deres storpolitiske spil. USA ville da naturligvis også have afsat Saddam hvis de rent faktisk ahvde set en interesse i dette - siden hvornår er det blevet USA's politik at opretholde en magtbalance til fordel for Rusland? Sagen er nok nærmere at Saddam er en ganske glimrende skræmmefigur at have stående i baggrunden til at sikre at olien flyder uhindret. Irak leverer masser af olie til resten af verden og så længe mellemøsten som helhed er afhængig af big brother USA's beskyttelse mod Saddam kunne forholdende ikke være meget bedre for USA. I dag har situationen nok ændret sig for USA har med stor sandsynligvis rent faktisk ressourcer til at kontrollere udviklingen i Irak efter at Saddam er væltet. Det vil sige at de ikke længere risikerer at landet falder i et kaos som ville være dybt problematisk for den vestlige verden.

Jeg vilikke udelukke at individuel motivation spiller en rolle i USA's krigsførsel. Det er faktisk nok ganske sandsynligt men det er nok snarere en slags efterrationalisering for at højne moralen. Man bliver jo faktisk hvervet til militæret i USA så det er ikke helt frivillige soldater der udkæmper landets krige. Faktisk var der virkelig stor folkelig modstand mod at USA skulle involvere sig i 2. verdenskrig idet det var europæernes egne problemer som ikke burde eksporteres til USA. Det var så at sige ikke noget som det var værd at se sine sønner komme hjem i kister for. Modstanden blev naturligvis betydelig mindre efter Pearl Harbor idet det jo bragte USA i en krig med Tyskland gennem dette lands alliance med Japan. Hele myten om det storsindede USA som kom for at hjælpe Europa med sine problemer dukkede først op med Marshallhjælpen som naturligvis var ledsaget af en stor forherligelse af USA og "the american way of life" i Europa. Jeg vil slet ikke udelukke at der var enkelte ildsjæle i den amerikanske befolkning som rent faktisk følte en moralsk pligt til at forsvare demokratiet men det var bare ikke en udbredt opfattelse.

Tjoh.. Alt i alt synes vel kun de færreste, der har sadt sig ordenligt ind i "vores" historie, at USA ikke er andet end den storsindede beskytter af "demokrati, liberalisme og selv menneskeheden". Personligt har jeg dog oplevet at det er utrolig svært at danne sig en kritisk mening overfor USA, idet jeg i hvert fald selv har oplevet at blive lettere "opdraget" med en holdning til verdenshistorien og -samfundet der lød, at hvad USA gør og har gjort altid har været en tilstræbelse på at opnå "retfærdighed" - en holdning, som videre er blevet underbygget i høj grad af amerikanske krigsfilm og massemedierne. Godt nok lever vi i et informationssamfund, men helt frie til at danne vores egne holdninger vil jeg ikke selv mene vi er, idet langt den overvejende del af aviser f.eks. er udpræget subjektive, og hvor skulle man have lært at forholde sig til dette begreb, når man kun er 10 år gammel? Jeg er meget enig med dig i de tanker du gør dig i din stil "Massemedier og Indsigt", for så længe massemedierne ikke giver den fornødne nuancerede indsigt, kan de informationer man modtager oftere være mere frihedsbrænsende end -givende. Derfor går jeg så vidt ind for at man i grundskolen lærer at gå i dybden og se sammenhæng, således at man ikke lader sig indoktrinere, og derved frihedsberøve - derfor ser jeg det videre som en nødvendighed, at have en offentlig tv-kanal i ethvert land, som bestræber sig på at formidle viden så objektivt så muligt. Lader man f.eks. et medium som TV2 privatisere kunne man jo forestille sig at denne ville undlade at bringe nyheder om eventuelle sponsorer og andet, som kunne være ødelæggende for virksomhedens økonomi. Derved er jeg uenig med Anders Fogh i at "alt og alle" skal privatiseres for at fristille dem, idet jeg tror at en sådan udvikling vil være direkte frihedsbegrænsende i sidste ende, og ikke mindst en hindring for en realisation af den "sande" liberalisme som netop siger, at alle kun kan være frie, hvis de er lige stillet og har samme muligheder. Ellers er jeg generelt meget enig med Anders Fogh og VU i mange af deres forslag til, hvorvidt man kan realiserer Adam Smith's liberale teorier i praksis, og således sørger for at alle har de samme mu..ligheder, og derefter kan søge deres lykke uden andres indblanden. Denne opfattelse bygger jeg på en opfattelse af at penge nødvendigvis ikke er lig frihed og lykke, og at man sagtens kan være lykkelig selvom man ikke har en indkomst over gennemsnittet - nej, troede jeg rent faktisk på at penge var lig frihed, og der derved teoretisk set kun var begrænsede ressourcer til at skabe frihed til alle, ja, så tror jeg at mit holdningspunkt ville ligge langt til venstre for SF, såfremt min opfattelse omkring at alle er født lige stadig var gældende...

Jeg fik lige en lille tanke: Hvad skulle vi historisk set have gjort, hvis ikke vi havde haft USA, trods alt, som "vores" støtte? Så havde verdenshistorien jo højst sandsynligt ændret sig således, at aksemagterne havde kunne vinde 1. og 2. Verdenskrig, samt yderligere ingen anden stormagt til at holde Sovjetunionens dominerende imperialisme tilbage - ja, det var vel først ved Golfkrigen et samlet Europa kunne vise reel udenrigspolitisk politik. Et eller andet sted må vil vel "takke" USA for at have reddet demokratiet, selvom dette evt. skulle være sket under påskud af at dette hørte perfekt ind under USA's "politiske storspil"...

Det argument man nok vil blive mødt med når man argumenterer for offentlige medier mod en extremistisk liberalist er at et offentligt medie ikke er andet end et medie der er bundet af regler fra det offentliges side i stedet for markedets regler. Det er for så vidt også rigtigt nok med den lille modifikation at offentlige medier står til ansvar overfor demokratiet - altså kan de ikke så let bruges som et magtmiddel af det offentlige. Derudover er en tilnærmet objektiv offentlig kanal jo også bare et supplement til private initiativer og til sammen skulle der gerne opstå muligheder for adgang til medier der kritiserer samtlige af samfundets institutioner.

Jeg må nok indrømme at Adam Smith er lidt et hul i min idehistoriske viden for jeg har faktisk aldrig læst en tekst af ham - kun hørt ham beskrvet andre steder fra. Derfor er jeg heller ikke rigtig i stand til at vurdere om hans teorier er værd at leve op til men hvis du er inde i den vil jeg da meget gerne høre dit bud på hvad de går ud på.

Det vi derimod i hvert fald nok godt kan blive enige om er at fuldstændig økonomisk lighed ikke er en betingelse for frihed for individet. Det kommer nok an på hvordan man forstår frihed for hvis man forstår det som frihed til at gøre nøjagtig som man har lyst kan man naturligvis godt argumentere for at man ikke kan opnå lige frihed så længe nogle er i en bedre økonomisk position end en selv. Jeg mener bare - sikkert ligesom dig - at det vigtige når vi taler om frihed er at alle har mulighed for at realisere sig selv og sine potentialer indenfor samfundet. Med det mener jeg konkret at det bør være muligt for den dårligst stillede at have mulighed for fuld social mobilitet. Det er et ideal som Venstre nok også påstår at det deler men jeg har bare svært ved at se det afspejlet i deres førte politik. For eksempel har jeg enormt svært ved at se hvordan man sætter individer fri ved at indføre/bibeholde brugerbetaling på uddannelser og skære ned på den økonomiske udligning når vi samtidig kan se at de der får sig en god uddannelse i samfundet overvejende kommer fra rige hjem. Jeg har svært ved at forestille mig at det skyldes at man bliver født med flere evner når man kommer fra et rigt hjem og derfor er det jo netop et problem for den fulde realisering af individets potentiale.

Nu er det enormt svært at stille det historiske spørgsmål "hvad hvis". For egentlig mener jeg ikke at man kan tale om et alternativt historieforløb idet alt hvad der sker jo netop sker som den naturlige udvikling når verden står i en given situation. Hvad skal man for eksempel forudsætte når man taler om "hvad hvis vi ikke havde haft USA?". Skulle vi forestille os at USA af en eller anden grund aldrig havde revet sig løs fra England? Selv hvis vi går ud fra at et tilfælde kunne have ændret historien til at udvikle sig sådan ville situationen under verdenskrigene jo have været fundamentalt anderledes idet USA's ressourcer ville have været under bristisk kontrol. Eller skulle vi forestille os at kontinentet simpelthen ikke eksiterede? Det ville have betydet en fuldstændig anden udvikling i selve Europa idet udvekslingen i ressourcer og mennesker mellem kontinenterne slet ikke var ubetydelig. Lande i Europa ville have stået svagere - eller stærkere. Landes kulturelle udvikling ændrede sig også idet det var bestemte grupper der rejste til Amerika. Vi ville nok aldrig være havner i en situation der på nogen måde kunne sammenlignes med første og anden verdenskrig. Men hvem ved hvad vi så ville være havnet i. Det er jo vigtigt at huske at USA ikke er et land der lige pludselig opstod af sig selv en gang tilbage i historien og så reddede Europa under vores krige. Det er et land som blev skabt af Europæiske ideer og europæiske folk og alene denne skabelsesproces har ændret historiens gang i Europa. Man kan ikke se USA som en enhed der er selvstændig og afsides fra resten af verden og som kan bryde ind som en hånd udefra i verdens anliggender. USA's individer er i lige så høj grad som vi selv er en del af en kulturel og en historisk arv og fællesskab som betyder at vi ikke kan tillade os at se et folks udvilking som "dets eget ansvar". Europa er håbløst koblet op på USA og USA er håbløst koblet op på Europa - og resten af verden for den sags skyld. Der er ikke den del af verden hvor europæisk og amerikansk imperialisme og blotte tilstedeværelse har gjort en afgørende forskel. Individer er vores fælle ansvar lige meget hvilket land de måtte høre til. Deres historie er ikke mere "deres egen" end den er vores og derfor må vi også nødvendigvis føle et ansvar overfor individer overalt.

Nå det var en lidt længere udredning - sikkert som et resultat af at jeg ikke er enormt fokuseret her klokken 05 om natten :) Men jeg håber den også giver en smule mening når jeg står op i morgen :)

Som jeg ser det er vi mere eller mindre enige i vores opfattelse af mediernes nødvendighed under statens besidelse :)

Med hensyn til Adam Smith's teorier har jeg ligeledes heller ikke læst hans hovedværk(er), men så vidt jeg ved går vi ind for den samme form for liberalisme - nemlig, at det enkelte menneskes frihed er det essentielle, hvorfor staten kun skal være besidende af uddannelsesinstitutionnerne og hospitalsvæsenet, således at alle har lige muligheder til at "være deres egen lykkes smed". Min opfattelse af Adam Smith's teorier er altså kun noget jeg bygger på debatter/diskussioner i VU's forum, men jeg har fundet en side på Internettet, hvorpå man kan læse nogle af hans teorier, hvilket jeg har tænkt mig at give mig i kast med, når jeg en dag får tid...

Vi er enige om, at frihed ikke er betinget af økonomisk velstand, selvom jeg netop har oplevet at mange fra venstrefløjen mener dette, selvom de mener at de "rige kapitalister", alligevel nødvendigvis har et dårligere liv end dem, fordi de kun kommer frem af, fordi de "træder" på andre. Jeg er ganske enig med hvad der står på Venstre Ungdoms hjemmeside, men jeg giver dig ret i, at realiseringen af Venstres idégrundlag kunne gøres langt bedre. Som den "sande" liberalist jeg vil mene jeg er, synes jeg at den nuværende VK regering er alt for konservativ, selvom jeg er langt mere tilfreds med denne, end den gamle Nyrup-regering - udover håndteringen af formandsskabet for EU og andre udenrigspolitiske, må jeg sige at jeg synes, at det i det mindste "går i den rigtige retning". I det samfund som jeg anser for at være det "perfekte", vil den sociale arv helt miste sit grundlag. Generelt tror jeg nu mere at den sociale arv eksisterer i de "rige" hjem, hvor mange forældre ikke har nogen interesse i, at deres børn skulle ud og tage en ikke akademisk uddannelse og som voksne komme til at tilhører gruppen af middelmådigt lønnede - nej, snarere er det vel mere alment accepteret i mindre velstående hjem, at en af de unge ønsker at bruge sin intelligens. Jeg gad i hvert fald godt have set min fars ansigt, hvis jeg havde valgt en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet, for derefter at blive bygnings- eller fabriksarbejder, folkeskolelære, socalrådgiver, eller blot noget andet end jura og enkelte andre unviversitetsuddannelser :~)

Tja.. Det var vist en fejl med spørgsmålet "hvad hvis", men min pointe var blot, at USA indtil nu har været den eneste til at beskytte de værdier jeg anser for at være essentielle. F.eks. ville vi ikke have haft nogen til at blande sig i Golfkrigen, hvis USA ikke var skredet ind; selvom deres hensigter og metoder muligvis var moralskt forkerte, så må bare det at blande sig være et godt stykke på vejen til at få en given krig refærdiggjort...

Må man forresten spørge om, hvad man lavede oppe klokken 05 om natten på en hverdag? ;)

Jeg mener godt at man kan modarbejde social arv selv på de områder hvor den ikke er økonomisk betinget. For eksempel kan man gennem et effektivt og ordentligt prioriteret skolesystem sørge for at selv de unge der ikke kommer fra et akademisk hjem får mulighed for og opbakning til at stifte bekendtskab med en anden vej end den forældrene viser. Jeg mener at måden at komme social arv til livs er en indsats der både sikrer alle et økonomisk grundlag som man kan leve ordentligt for mens man studerer og samtidig sørger for effektiv vejledning under hele skoleforløbet så ingen føler sig nødsaget til at vælge den eneste vej man har stiftet bekendtskab med i hjemmet - nemlig den forældrene gik.

Nå men jeg må vel også hellere forklare hvorfor jeg var oppe midt om natten om tirsdagen :) Jeg var inde til Lord of the Rings marathon på 8 timer. Premieren på The Two Towers var et minut over midnat så det blev lidt sent :) Men det er også den bedst llavede film jeg nogen sinde har set!!! :~)

Well, det jeg har hørt i VU må indtil videre siges at være et noget forkert indtryk af Adam Smith jeg har fået, hvis jeg umiddelbart følger det jeg lige har læst på Internettet (http://www.leksikon.org/art.php?n=2344&t=0). Hans økonomiske teorier synes jeg dog lyder meget interessante, selvom jeg tror jeg vil vente med at danne mig et forhold til disse, til jeg rent faktisk har læst hans to hovedværker.

Så vidt jeg kan se det er vi yderligere enige i, at den sociale arv ikke bør eksiterer, idet dette fænomen vel også må anses for at nedbryde ethvert demokrati. Skal alle have lige muligheder bør et brud med den sociale arv vel også være direkte nødvendigt. Jeg husker f.eks. fra folkeskolen vores matematik- og samfundsfagslærer, der opfordrede alle, af i særdeleshed børn af i vores samfund højt rangerede forældre, til at bryde den sociale arv, ved at tage på efterskole, tage en eller anden form for håndværksmæssig uddannelse og desuden stemme SF eller enhedslisten :~) Tja.. Det er vel ikke kun børn fra velstillede og såkaldt snobbede forældre der har fordomme overfor for andre, nej, disse fordomme eksisterer vel også på den anden side af "barieren" :)

Hehe.. Umiddelbart kunne jeg ikke se anden forklaring på at være oppe klokken 05 om natten, end at man var til en fest (i hverdagen?), og at man havde drukket godt igennem, for hvordan ville man ellers kunne holde ud at være oppe til klokken 05? Ja, den film må have været i særdeles topklasse, hvis du ikke faldt i søvn midt i det hele...

Når jo forresten, jeg kom lidt i tvivl omkring opfattelsen af at være "rig". Ud fra hvilke kriterier vurderer du, hvorvidt en husstand er rig? - Er det blot folk som betaler topskat, eller er der tale om folk som har villa på strandvejen og et par dyre sportsvogne holdende i indkørslen der er tale om? :~)

Der findes kun en Rohde der bør bifaldes...men han hedder Jens til fornavn :-)