Andre fag

sso-indledningen

17. december 2006 af The nørd (Slettet)
er der krav til hvor lang en indledningen skal være? min fylder ca 13 linie :S skal den fylde mere?
og skal indledningen være på en side for sig selv?

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. december 2006 af Asunder (Slettet)

Jeg plejer at skrive en ½ til 1 side som indledning.
Udover det kalder jeg den ikke indledning med forord, da jeg synes der er forskel på de to ting. underligt, men sårn er jeg.
Og sæt den på en side for sig selv. Der er ikke noget krav om det, men jeg synes bare det virker bedst.

Brugbart svar (0)

Svar #2
17. december 2006 af Anil (Slettet)

I din indledning er det vigtigt at du kommer ind på hvad du har valgt og hvorfor. Derudover synes jeg det fungerer rigtig godt hvis man starter med at lave en tragtindledning - dvs. at man starter med at behandle sit emne overordnet og så kredser man ind.. Dette behøver ikke at fylde meget, men giver et godt billede af det større perspektiv.. Indledning må max. fylde 1 side..

Held og lykke!

Svar #3
17. december 2006 af The nørd (Slettet)

min indledningen ser således ud, er det helt forkert?
og hvad mere kan jeg tilføje?

Jeg har i min opgave valgt at skive om Vormärz i Tyskland og Heinrich Heine, fordi det forekommer mig interessant, at beskæftige mig med en tid præget af protester, og et forfatterskab og et værk med karakteristiske træk der er præget af den tid. Jeg er blandt andet blevet inspireret af oplysningstiden, der også karakterisere en forfatter-genration i protest, et samfund der vil løsrive sige, hvilket jeg har beskæftiget mig med i dansk og historie undervisningen, og nu også kunne tænke mig at beskæftige mig med, med henblik på det tyske. Jeg vil gøre rede for Heinrich Heines liv og forfatterskab, og tiden Vormärz, derefter ville jeg analysere og tolke Heinrich Heines ”Deutschland. Ein Wintermärchen” men særlig henblik på den samfundskritiske satire som foreligger i værket. Til sidst har jeg fået til opgave at vurdere værket med henblik på dets autobiografiske træk, det vil jeg blandt andet gøre ved at læse nogle breve Heinrich Heine selv har skrevet, og derefter sammenligne med det han skriver i værket.

Brugbart svar (1)

Svar #4
17. december 2006 af jacobberget (Slettet)

Det er jo en smagssag. Jeg bryder mig ikke om den slags indledninger, men nu er det jo heller ikke mig der skal bedømme din opgave :)

Jeg har struktureret min indledning således (mine noter i parantes - skriver om Johannes V. Jensen "Kongens Fald")
- Overordnet (skæbne-begrebet, hvad ?)
- Indkredser (-> Johs. V. Jensens forfatterskab)
- Mit emne (-> Kongens Fald, hvori ligger skæbnebegrebet?)
- Appetitvækker (fortæller noget jeg har fundet frem til i løbet af min analyse)
- Redegørelse for disposition med udgangspunkt i opgaveformuleringen (først vil jeg, dernæst..., endelig, afslutningsvis...)

Håber du kan bruge det til noget!

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. december 2006 af Waterhouse (Slettet)

Min superkorte sso-indledning:

"Moskva, 1729. Den tyske matematiker Christian Goldbach, huslærer for den russiske zars børn, arbejder på
et problem, han indtil nu ikke har været i stand til at nde løsningen på. Han sender breve rundt til en række
af sine kolleger, i håb om at de kan bidrage med den idé han mangler.1 En af dem, der svarer på Goldbachs
brev, er Leonhard Euler, allerede dengang anerkendt vidt og bredt for sin matematiske begavelse. Eulers
løser Goldbachs problem, og hans løsning skriver sig ind i matematikkens historie."

...og så kastede jeg mig direkte ud i selve matematikken.

Brugbart svar (0)

Svar #6
17. december 2006 af Guruen (Slettet)

min indledning fylder 12 linjer efterfulgt af min problemformulering, så 13 er da ikke for kort. Min erfaring er dog at en omformulering af din indledning vil virke mere tillokkende for både censor og lærer..
Her er min til inspiration:

Hvis vi drager mod øst støder vi på et land, der har svært ved at definere sig selv som en helhed. Som et bælte hen over midten af landet langs den 38. breddegrad ligger et af de stærkest bevogtede områder, man kan finde i verden. Denne ca. fire kilometer brede zone, der deler Korea i to dele; Nord – og Sydkorea, har noget misvisende fået navnet ”Den demilitariserede zone”.
Fra et vestligt synspunkt som vores, kan det være svært at forstå, hvorfor en så stærkt markeret og bevogtet grænse overhovedet er en nødvendighed for at et land skal kunne fungere. En sådan markant opdeling af et land må nødvendigvis også have ført konsekvenser med sig, ikke mindst for landets videre udvikling og men også for befolkningen, der blev delt i to grupper uden en overordnet fællesnævner, der kunne samle de to grupper.
Det er med udgangspunkt i ovenstående at jeg har valgt at skrive om Koreas deling og udvikling.

Skriv et svar til: sso-indledningen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.