Tyrkiet og EU

Ja, det skulle være blevet ved EF - en union er i bedste fald til ingen nytte.

Spørg evt. hvorfor Tyrkiet ikke skal optages (ifølge statsministeren) med den begrundelse, at de stadig har dødsstraf, når de nu afskaffede dødsstraffen for 2 år siden. For vores statstminister er vel ikke ignorant og uajourført? :-)

... har du en kilde til den udtalelse?

Det blev sendt i et interview på DR for nylig, hvor Anders Fogh sagde, at han var betænkelig ved at optage Tyrkiet i EU pga dødsstraffen (som de altså har afskaffet).

... andre?

Er den kilde ikke god nok? Med mindre redaktionen selvfølgelig har klippet det sammen, efter hvad de ville have ham til at sige. Du har nok ret, skeptiker.

arj... jo jo... en er ok... selvom det er en ret så unøjagtig kildeangivelse i det her tilfælde...

det var mere om der var andre syn på sagen??

nårh ok :-)

Der er nu også mange, som er fortalere for at optage Tyrkiet i EU; dem skal man nu ikke gøre uret. Blandt de mest gennemtrængende røster blandt fortalerne for at optage Tyrkiet i EU er USA (sidst jeg tjekkede var USA godt nok ikke med i EU). I det globale ´sikkerhedspolitiske´ spil er Tyrkiet en vigtigt, måske uundværlig, brik, da det er porten og broen fra Europa til Mellemøsten. Tyrkiet er en (potentiel) krudttønde på det mellemøstlige skakbræt. USA og andre ligesindede frygter blandt andet, at man ved at afvise Tyrkiet i EU kaster dem lige lukt i ´islamisternes´ favn i Mellemøsten. Tyrkiet er set med militærstrategisk optik en nødvendig allieret for såvel USA som EU i bevarelsen af ´sikkerhedsmæssige´ hensyn og interesser i Mellemøsten (navnlig) Irak, på Balkan og i Centralasien: Man må endelig ikke glemme, at Tyrkiet stillede flyvebase til rådighed for UK og USA for ikke så længe siden til brug i deres angreb på Irak. Flyvebaser samt Tyrkiets centrale beliggenhed generelt i forhold til USA's nye fjende - ´islamisterne´ i den muslimske del af verden fra Asien til Afrika – vil være ganske belejligt for USA, UK og det øvrige EU i den fortsatte såkaldte ´krig mod terror´, som ingen ende synes at vil få foreløbig. Det ville være et militært nederlag og en katastrofe, hvis man ikke fortsat kunne få tilladelse at bruge Tyrkiet som base for fremtidige angreb. Et afslag fra EU kunne meget let gå hen og udløse et afslag til amerikansk-britisk fremtidig brug af Tyrkiet som militærbase, frygter USA. Men spørgesmålet er så bare hvorfor skal vi give penge til Tyrkerne, som efter min mening er en af de største hustlere i hele verdenen efter USA.
De EU-fuckhoveder burde få kosteskaftet ud af røvhullet og investere penge der hvor der er brug for.

Meget enig i #8

--->>> Fjolset!

Dit indlæg er fyldt med fejl!

For det første gav Tyrkiet ikke USA tilladse til at bruge deres baser imod Irak, det kan godt være, at regeringen i Tyrkiet sagde ja i starten, men efter en stor protest fra befolkningen trak de deres tilbud tilbage! Der er et stort had til USA i Tyrkiet, ikke i regeringen, men fra befolkningens side!

Jeg citerer, "Premierminister Recep Tayyip Erdogan anbefalede at lade USA angribe fra Tyrkiet, men på grund af intern modstand i det regerende AK-parti, der har absolut flertal i det tyrkiske parlament, besluttede parlamentet ikke at lade amerikanske tropper operere på tyrkisk jord. Beslutningen vakte enorm begejstring i Tyrkiet, hvor over 90% af befolkningen var imod krigen mod Irak, og resulterede i spontane glædesdemonstrationer" #1)

Jeg synes, at det ville være synd og ikke mindst for latterligt at ta' Tyrkiet med i EU lige p.t. på baggrund af deres store militære arsenal og ressourcer!

Tyrkiet er ikke klar til at komme i EU! Deres såkaldte forbedringer, såsom at fjerne dødsstraf er blot en propaganda for EU om at blive et medlem! Men Tyrkiet overholder ikke de menneskerettigheder fra Geneve-konventionen, hvor bl.a. kurdere er stærkt undertrykte og politiet i Tyrkiet ikke kan agerere ifølge de konventioner som er stillet til dem! Tyrkiet bestræber sig meget på at komme ind i EU, de har gjort fremskridt ved at give kurderne deres egen avis og tv etc. Men dette er ikke nok, i og med at det blot udefra ser godt ud, men intern er der ikke de helt positive holdninger til kurderne!

Tyrkiet skal nok komme i EU, spørgsmålet er blot, hvornår! Jeg gætter på, at dette ikke er en realitet før 2008!

Fjolset>> Hvis du kan finde belæg for det du skriver, vil jeg blive glad! Da dine argumenter ikke er holdbare.

1#= Kilde :http://www.sap-fi.dk/si/179/179-22.html

... kan det godt passe at tyrkiet var det før de 10(12) der nu blir optaget til at tilkendegive at de gerne ville ind? var det ik i 74 eler deromkring... der har østlandene jo nok ikke haft de planer...

he he

Tyrkiet i EU...mit hjertebarn. ;0)

Hermed min vinkel på sagen:

Dansk Folkeparti (DF) startede i april måned en usmagelig skræmmekampagne mod tyrkisk medlemskab af Unionen. Partiet tordnede mod udsigten til at optage hen imod 70 millioner tyrkiske muslimer i EU og da partiets holdning til udlændinge i al almindelighed, og muslimer i særdeleshed, er kendt for de fleste, blev kampagnen mødt med let skuldertræk og et skævt smil.

Kampagnen var nok hvad vi alle kunne forvente fra DF og der er vel ingen skade i at det nationalromantiske parti slår sig lidt på brystet i forbindelse med et EU-valg. Eller hvad?

DFs kampagne har imidlertid gjort større skade end partiet nok selv aner. Vi er nemlig mange, der under ingen omstændigheder ønske at blive sat i forbindelse med DF og resultatet blev derfor - forudsigeligt nok! - at forskere, journalister og lederskribenter hurtigt valgte at tie eller ukritisk indtage det modsatte synspunkt.

Kampagnen blev således startskuddet til en besynderlig debat i aviser og tv hvor meningsdannere, på tværs af partier og ideologier, forsøgte at gøre tyrkisk medlemskab til en afgørende forudsætning for et succesfuldt EU – og et stabilt Tyrkiet.

Argumenterne for at optage Tyrkiet i EU var imidlertid tyndere end Mogens Camres pandehår og da en politiker i fuld alvor – og endda i bedste sendetid! – proklamerede at Tyrkiet naturligvis havde plads i EU da landet deltager i Eurovisions MGP stod det klart for enhver at vi havde med et emne at gøre som få politikere turde at beskæftige sig med.

Som tilhænger af EU-projektet har det været forstemmende, at opleve, at kun nationalromantikerne i Dansk Folkeparti arbejder aktivt for at undgå Tyrkisk medlemskab af Unionen til trods for at over 52 procent af befolkningen ikke ønsker Tyrkiet i EU (kun 38 procent støtter det tyrkiske kandidatur!). Ikke just de bedste forudsætninger for at få ændret den gængse danske opfattelse af EU som et elitært og ufolkeligt projekt!

Befolkningens skepsis går på tværs af partierne og en undersøgelse, foretaget for UgebrevetA4, viser at denne holdning fx også afspejles i det radikale Venstre hvor et flertal også er modstandere af at optage Tyrkiet i EU.

En dugfrisk undersøgelse foretaget for DR bekræfter dette billede og viser desuden at denne skepsis også er dybt rodfæstet blandt venstrefløjens vælgere.

Men betyder det at vi (altså de 52%) er politisk kortsluttet og nu dyrker fremmedfjendske holdninger?

Naturligvis ikke. Jeg betragter stadig det multikulturelle samfund som et gode for Danmark, og ser fx meget gerne det muslimske Bosnien optaget i EU i nær fremtid.

Men hvis vi ønsker et levedygtigt EU er det imidlertid tvingende nødvendigt at diskutere bæredygtighed ift. hvor mange medlemmer, der kan optages, samt hvor EU´s geografiske grænser skal trækkes. Den kan være en svær og ubehagelig diskussion men den bør under ingen omstændigheder udskydes længere...

Spørgsmålet er derfor hvorfor vores politikere kollektivt er gået i baglås når talen falder på Tyrkiet? Skyldes dette at Dansk Folkeparti kampagne mod tyrkisk medlemskab af Unionen?

Er vi herved tilbage ved den klassiske problematik om at Tyrkiet er et muslimsk land og at mange politikere derfor frygter at blive stemplet som "anti-muslimske" hvis der argumenteres mod medlemsskabet? Noget kunne desværre tyde på det. Anders Samuelsen taler eksempelvis varmt for tyrkisk medlemskab af EU men har ligeså (in-)konsekvent afvist enhver tanke om at lukke Rusland ind i Unionen.

Det er mildt sagt bekymrende at ingen ansvarlige politikere under EP-debatten har haft tilstrækkeligt mod til at udskifte skåltalerne med en levende, og fordomsfri, debat om de betydelige konsekvenser som et tyrkisk medlemskab vil få for EU som politisk institution samt det danske velfærdssamfund:

Er det fx realistisk at tro på et politisk beslutningsdygtigt EU med et Tyrkiet, der allerede i dag har flere indbyggere end Grækenland, Sverige, Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Østrig, Slovakiet, Cypern, Irland og Belgien TILSAMMEN?!

Forfatningens Dobbelt-flertalsprincip, betyder eksempelvis at Tyskland og Tyrkiet (hvoraf tyrkere og efterkommere i dag udgør mere end 2 % af den samlede befolkning) alene kan blokere i EU. Dette vil naturligvis betyde et kollaps af de politiske beslutningsprocesser.

Og hvad vil det betyde for indvandringen, ghetto-problemerne og integrationsindsatsen at Tyrkiet optages i en Europæisk Union, der herefter vil grænse op til lande som Syrien, Iran og Irak?

I dag udgør udlændinge og efterkommere under 10 % af den samlede danske befolkning mens samme gruppe ulykkeligvis udgør hele tre ud af fire familier med begge forældre på bistandshjælp.

Indenrigsministeriet seneste prognose peger på at antallet af indvandrere og efterkommere i de kommende 20 år vil blive næsten fordoblet.

Indvandrere og efterkommere med oprindelse i mindre udviklede tredjelande, som eksempelvis Tyrkiet, vil allerede under nuværende forudsætninger, udgøre mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere i 2021.

Endeligt viser tal fra1999 at 72 pct. af 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var således på indkomstoverførsler i løbet af 1999 mod 42 pct. af danskerne.

Jeg er skuffet over at vi ikke har haft tilstrækkeligt mod til at tage en saglig debat om bæredygtigheden i at optage Tyrkiet i EU, og jeg savner, at der politisk demonstreres mod, og vilje, til at arbejde aktivt for at et sagligt nej til Tyrkiet i EU.

Hvis EU-projektet skal lykkes er vi alle forpligtet til at tale bæredygtighed; også når det går ondt og bliver ubehageligt!

Jeg har intet imod flotte skåltaler men vi er nødsaget til at få flere vitaminer ind i debatten om Tyrkiets forestående optagelse i EU.

Personligt at jeg tilhænger af en tredje vej hvor lande som eksempelvis Rusland og Tyrkiet kan indgå i et tæt partnerskab med EU uden eksempelvis at være omfattet af arbejdskraftens fri bevægelighed.


Mange hilsener

Michael

PS. Se i øvrigt: https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=55721

Hvem siger at tyrkerne vil komme til et lille land som Danmark... Det skal den danske befolkning ikke tro. Der vil ende med færre og færre tyrker i Dk, eftersom de fleste vil flytte herfra..
Tror helt klart, at de vil vende tilbage til Tyrkiet, eller andre lande.

jeg håber I ved at debatten er et halvt år gammel:)

Ja jeg skulle også henvise til det i #12 nævnte link.

#14 #15

Det er korrekt. Men emnet er vigtigere end nogensinde...

:)

#13

Som jeg har været inde på tidligere her på studieportalen:

Jeg er enig med dig hvad angår borgere fra de nye EU-lande, og jeg har aldrig ment at der har været saglige grunde til at antage at indvandringen fra de nye EU-lande vil være af betydning (eneste udfordring i min optik kan være en indvandring af romaer/sigøjnerne, der ikke ligefrem har de bedste levevilkår i de nuværende lande).

Derfor er jeg også modstander af de hindringer og begrænsninger, som er lagt i vejen for de nye medlemslande ift. arbejdskraftens frie bevægelighed.

Men Tyrkiet er en helt anden historie. 4 millioner tyrkere og efterkommere alene i Vest-Europa fortæller den historie med al tydelighed.

En af de mest benyttede referencer i den nuværende debat om konsekvenserne ved indvandringen fra Tyrkiet efter optagelsen i EU har været at det ”nok ikke bliver så voldsom som antaget da det jo hverken blev tilfældet med Grækenland, Spanien eller Portugal”.

Det er korrekt at indvandringen fra Portugal, Spanien og Grækenland ikke var som mange – ganske udokumenteret – frygtede. MEN:

FOR DET FØRSTE er Tyrkiets befolkning i dag større end Portugal, Grækenland og Spaniens befolkninger tilsammen. FOR DET ANDET havde hverken portugiserne, grækerne eller spanierne, i modsætning til tyrkerne, tradition for at forlade deres respektive hjemlande til fordel for andre vesteuropæiske lande. FOR DET TREDJE havde hverken portugiserne, spanierne eller grækerne de gode og store netværk i de øvrige europæiske lande som tyrkerne har i dag.

Jeg har desværre ikke kunnet finde tal fra 1981 da Grækenland, Spanien (86) og Portugal (86) tiltrådte EF. Jeg har dog fundet nogle tal fra 1999 - altså mere end 18 år efter landene var optaget i fællesskabet og derfor allerede ”burde” have indvandret til andre europæiske lande.

På det tidspunkt var der blot 2132 indvandrere og efterkommere fra Spanien mens både Grækenland og Portugal havde så få borgere og efterkommere i Danmark at de end ikke er opgjort i tabellen fra Danmarks Statistik. Det er dette forhold man derfor skal sammenholde med at over 52.000 personer med tyrkisk oprindelse allerede bor her i dag, til trods de facto indvandrestop siden 1970erne.

Blot for at sætte dette i perspektiv: Fra samme statistiske materiale kan man se at statsborgere fra USA, Island, det tidligere Sovjetunionen, Holland, Thailand, Finland, Filippinerne, Frankrig, Kina, Indien, Italien, Afghanistan, Spanien, Rumænien, Sri Lanka, Marokko og Canada TILSAMMEN udgjorde 50846 borgere i Danmark på daværende tidspunkt.

Enhver sammenligning mellem Tyrkiets optagelse i EU og situationen omkring optagelsen af Spanien, Portugal og Grækenland må derfor, i bedste fald, betegnes som udokumenteret ønsketænkning.

Amerikanske forskere, der har samlet de hidtidige beregninger for hvor mange tyrkere, der forventes at ville forlade Tyrkiet i tilfælde af at landet optages i EU peger i øvrigt på "at den tyrkiske optagelse i EU vil medføre en stor første bølge af tyrkere på mellem 20 til 30 procent af landets unge mænd og kvinder".

Det er bl.a. ovenstående perspektiv vi skal have in mente når vi taler om konsekvenserne ved Tyrkisk optagelse i EU. Men det er blot en af mange grunde til at vi skal finde en alternativ vej for Tyrkiet.

Og dette er blot en af mange grunde til at vi skal vise mod, og sund fornuft, omkring dette pikante spørgsmål.

Lande som Tyrkiet og Rusland kan ikke optages i Unionen uden at hele EU-projektet nedbrydes indefra.

Det er derfor ikke et spørgsmål OM det vil ske men blot et spørgsmål om hvad det vil koste NÅR det sker.

Mange hilsener

Michael

-> michael hvordan kan du komme med så lange kommentarer? enten er det fordi du er politiker, MEGET interesseret i tyrkiet/EU eller bare en der har masser af tid...

Det kan godt være spørgsmålet er dumt men det er seriøst lange indlæg du kommer med!

bare lidt nysgerrig:D

#18

Kære kyllerylle

Blot en interesse for, og kærlighed til!, EU-projektet.

Det er stærkt bekymrende at et klart flertal er imod Tyrkiet men at ingen tør stå ved det offentligt.

Tyrkiet er derfor med hastige skridt på vej mod optagelse.

Vi taler om et land, der stadig officielt benægter folkedrabet på over 1 million kristne armeniere. Vi taler om et land der under optagelsesforhandlinger med EU stadig har ca. 40.000 besættelsesstyrker i et andet EU-land. Vi taler om et land, der grundlæggende skal gennemgå en økonomisk, social og kulturel revolution uden historisk sidestykke for at kunne indgå i EU på lige fod med de øvrige medlemslande.

Jeg er helt på linie med Giscard d'Estaing, der allerede i november 2002 udtrykte det tyrkiske paradoks i følgende poetiske vendinger: ”de som taler for, at Tyrkiet skal optages i virkeligheden de, som er modstandere af den europæiske union” samt ”…at Europa bør få orden på sine begreber og finde ud af, hvilke forbindelser, EU ønsker med sine nabolande”

Tyrkiet er et naboland.

:)

Michael