Historie
LENIN og Sovjetunionen
Jeg ved at der er mange herinde der er meget politisk og historisk bevidste, så hvis lige der er 1 eller 2 der har lyst og tid til at kigge dette igennem, så vil jeg være suuuuuper GLAD:)
Sovjetunionen efter revolutionen
Lenin om Sovjetmagtens nærmeste opgaver:
1) Lenin vurderer Sovjetunionens internationale stilling efter Brest - Litovsk freden marts 1918 som svag, overordentlig ustabil, absolut kritisk og truet af militærpartiet i de imperialistiske stater, der grænser til Rusland mod vest og øst.
2) Lenins generelle opfattelse af 1.Verdenskrig var at krigen har skadet hele den russiske samfundsorganisme og har været årsagen til landets dårlige økonomi på det tidspunkt Lenin skriver artiklen: ”Sovjetmagtens nærmeste opgaver”.
Hans opfattelse af mulighederne for fred på længere sigt var at der kun var én reel og håndgribelig garanti for freden, og det var spliden mellem de imperialistiske magter. En splid der skulle give udslag på den ene side i genoptagelsen af det imperialistiske blodbad mod vest og på den anden side i den yderste tilspidsede imperialistiske kappestrid mellem Japan og Amerika om herredømmet over Stillehavet og dets kyster.
For at dette skulle lykkedes for dem, måtte de samle kræfterne der er ”opbrugt” efter 1. Verdenskrig.
Svar #1
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Svar #2
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Men det var ikke kun krigen i sig selv, som Lenin mente var årsagen til det økonomiske forfald. Han var jo politiker og lagde derfor også vægt på manglerne i det tidligere kejserdømmes politik. Han mente jo en planøkonomisk model ville fungerer mere hensigtsmæssigt.
At Lenin gik ind for verdensrevolutions-tesen (opildne til revolution i de vestlige magter: soldaterne og arbejderne skulle vende sig imod deres ledere) er rigtigt nok. Dette blev så senere (efter Lenins død, i magtkampen mellem Stalin og Trotskij) manipuleret af Stalin til det omvendte, altså at Lenin skulle være tilhænger af socialisme i ét land-tesen, for at tage Lenin som indtægt for sin holdning.
Så det ikke forkert, det du har skrevet. Men i hvilken forbindelse skal teksten bruges?
Svar #3
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Forresten Mange tak for hjælpen:)
Svar #4
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Hvis du skal tage udgangspunkt i én bestemt tekst af Lenin og udelukkende på baggrund af denne uddrage hans holdninger - og hvis du har gengivet hans holdninger korrekt fra denne tekst - ja, så er det jo rigtigt nok...
Så hvis dette er tilfældet skal du bare beholde det, du har skrevet. Jeg kan jo ikke vide om du har behandlet denne tekst korrekt... Men det du (eller denne hersens tekst) kommer frem til, mener jeg, er korrekt. Men den har så bare ikke alle aspekterne med...
Og velbekomme (:
Svar #5
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Bolsjevikkernes Partis nærmeste opgaver gik ud på et omsving, som krævede en ny orientering af Sovjetmagten, en ny formuleringen af nye opgaver.
Den første opgave for ethvert fremtidens parti bestod i at overbevise folkets flertal om dets programs og taktiks rigtighed.
Den anden opgave var at erobre den politiske magt og undertrykke udbytternes modstand. Den tredje opgave at organisere administrationen af Rusland.
takker:)
Svar #6
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Svar #7
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
igen TAK
Svar #8
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Svar #10
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
er dette rigtigt?
Lenin skriver at bolsjevikkernes magt lå på et højt niveau. De havde en meget stor magt siden de kunne med fuld ret være stolte over at de har hævet sig til dette høje niveau. De har dekreteret og har indført den højeste Statstype – Sovjetmagten i hele Rusland. Partiet er påbegyndt overgangen til socialismen. Imidlertid er partiet i sider af folkehusholdningen, som de havde taget fra Bourgeoisiet.
takker
Svar #11
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Svar #12
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
At Lenin mente, at bolsjevikkernes magt lå på et højt niveau og at den nye sovjetmagt var den 'højeste statstype' er da nok sikkert - han er jo selv en del af dem!
Men igen ved jeg ikke, om du har fortolket hans holdninger korrekt fra din tekst...
Svar #13
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Svar #15
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Svar #16
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Sovjetunionen blev født, da de radikale socialistiske bolsjevikker, med Lenin i spidsen, overtog magten i Rusland ved Novemberrevolution i 1917. Den daværende regeringen i Petrograd (nu Skt. Petersborg), med ministerpræsident Alkesandr Kerenskij i spidsen, havde aldrig haft magt over tingene, og hans forøg på at bremse bolsjevikkernes overtagelse mislykkedes, især pga. manglende opbakning i militæret – Den Røde Garde. Snart besatte Bolsjevikkerne, efter Lenins velforberedte plan, alle nøglepunkterne i Moskva og i Petrograd.
Bare en dag efter revolutionens udbrud, erklærede Lenin Kerenskij-regeringen for afsat, og dens medlemmer blev arresteret. Dog undslap forhenværende ministerpræsident, Kerenskij, arrestation, men hans senere forsøg på modkup, mod Lenins regering, lykkedes ikke.
I den lovgivende forsamling, som var blevet valgt i slutningen af november 1917, havde bolsjevikkerne ikke opnået flertal. Det havde derimod de moderate socialister, mensjevikkerne, og andre borgerlige grupper, derfor beordrede Lenin sine røde tropper til at storme og opløse forsamlingen. Dermed havde Lenin og bolsjevikkerne nu den fuldstændige magt i Sovjetunionen.
Herefter blev der dannet en ny regering kaldet ”Folkekommissærernes Råd,” hvor Lenin blev formand (ministerpræsident). En af lederne ved Novemberrevolutionen, Lev Trotskij, som var Lenins nærmeste medarbejder, blev valg til folkekommissær for udenrigsforholdene. Josif Stalin, der var en af de ledende medlemmer af Petrograd-sovjetten (det råd som havde bolsjevikisk flertal og magten i Petrograd), blev valgt til kommissær for nationalitetsspørgsmål.
Svar #17
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
Svar #18
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
Måske: revolution - overtagelse af statsmagten, dvs i og omkring Moskva - borgerkrig - magten med hele landet...
Svar #19
14. april 2004 af kyllerylle (Slettet)
situationsbilledet af forholdene i Sovjetunionen i april 1918 er det så Lenins overtagelse af magten?
Svar #20
14. april 2004 af Ktulu (Slettet)
læs evt:
Mens revolutionen og kuppet var forgået forholdsvis ublodigt, mødte det nye regime snart stærk modstand, idet der udvikledes en væbnet opstand mod den nye regerings magtposition.
Snart rasede en borgerkrig mellem kommunisternes ”røde” armé og de kontrarevolutionæres ”hvide” armé. Disse blev støttet af Vestemagterne, idet de ville forhindre den verdensrevolution, som de røde bolsjevikker proklamerede og arbejdede på at opflamme i Central- og Vesteuropa.
Sovjetunionen førte en kontant linje overfor udlandet i denne periode: Først sluttedes der fred med Centralmagterne fra 1. Verdenskrig, dvs. Tyskland og dets forbundsfæller Østrig-Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet, og derefter slettedes al russisk gæld til udlandet, hvilket forbitrede de forhenværende allierede i Vesten, idet de havde ydet Rusland store statslån og investeret betydelig kapital i russisk erhvervsliv.
På det indenrigspolitiske område foretoges også radikale ændringer: Der blev indført en stram krigsøkonomi, hvor væbnede afdelinger tvang bønderne til at aflevere korn og andre levnedsmidler til byerne, og regeringen konfiskerede bankernes kontantbeholdninger. Alle beboelsesejendomme erklæredes for statsejendom, og der blev indført et stramt rationaliseringssystem.
Disse foranstaltninger skærpede modsætningsforholdet, og i sommeren 1918 blussede borgerkrigen op med fornyet styrke. Dertil kom, at Sovjetunionens nabolande forsøgte at udnytte unionens svækkede situation til at udvide deres landområder.
Situationen for kommunisterne var yderst kritisk, idet de kun havde greb om Centralrusland med Moskva og derfor var afskåret fra korn- og industriområderne – fra olien og kullene.
Terroren øgedes i denne periode, og titusinder blev henrettet af såvel de ”røde” som de ”hvide”. Samtidig omkom millioner pga. hungersnød og epidemier.
I løbet af 1920 opgav de ”hvide” kontrarevolutionære styrker dog stort set kampen, idet Den Røde Armé, under ledelse af Trotskij, modstod de kontrarevolutionære styrker og de udenlandske magters intervention ved en utrolig indsats. To år efter sluttede borgerkrigen.
