Geografi
forvitring
21. maj 2007 af
puffersystem (Slettet)
Hvad er forvitring??
Svar #1
21. maj 2007 af mathon
Forvitring af mineraler (mineralopløsning) er en vigtig proces til neutralisation af syre i jorden. Desuden frigøres ved forvitrings essentielle næringsstoffer, som K, Ca, Mg, og P. Mineralers evne til at bufre jordens pH og supplere næringsstoffer er af særlig stor betydning i jorde, der normalt ikke modtager kalk og kunstgødning (f.eks. skovjorde, jorde på økologiske brug). Forvitring af mineraler forårsages af lavt pH, redoxforhold og kompleksering af organiske syrer. Lavt pH forårsager hydrolyse af mineralet. Oxiderende forhold fører til oxidation af elementer i lavt oxidationstrin (f.eks. disulfid i pyrit og jern(II) i mange mineraler). Organiske syrer (her kaldet DOC = Dissolved Organic Carbon) kan gennem kompleksering af metalkationer i mineraloverflader og i opløsning fremme forvitringen. I projektet undersøges, hvor hurtigt opløsningen af udvalgte jordbundsmineraler forløber i tilstedeværelse af DOC ved forskellige pH-værdier. Der arbejdes frem mod opstilling af en simpel mekanistisk model for opløsningskinetikken. DOC vil primært blive indsamlet fra skovbevoksninger.
* DOC isoleres og oprenses fra jordvæske.
* DOC karakteriseres m.h.t. komplekseringsevne, titrérbare syregrupper, molekylstørrelse, pyrolyse-GC, NMR, etc.
* Kinetik af udvalgte jordbundsmineralers opløsning (forvitring) i tilstedeværelse af DOC (fluidized bed reaktor)
Skriv et svar til: forvitring
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
