HJÆLP!: hulebilledet

der er gode noter til hulebilledet hvis du kigger under oldtidskundskab og et indlæg der hedder Platon, har selv lagt dem der ind :-)

fandt dem lige til dig...Håber det hjælper dig lidt

• Hulen er et billede af fænomenverden (uvirkelighed fordi den er uforanderlig) og fangen som frigøre sig og vandrer op i lyset symboliserer sjælens intellektuelle rejse til idéverden
• Hulelignelsen findes i værket ”staten” kap 7
• Den kaldes en lignelse fordi det er et billede på hvordan vi er og vi bør blive = kloge og opnå indsigt, få viden ved at bruge fornuften og tænkningen for at komme til idéverden
• Hulelignelsen er et billede på en vandring af sjælen til idéverden
• Hulelignelsens symboler: fangerne er lig os almindelige mennesker = tror på vores sanser og er vanemennesker, bålet er lig solen i den fysiske verden, hulen er lig fænomenverden, udenfor hulen er lig idéverden, mennesker udenfor hulen er lig filosofferne ( sjælen, ideen menneske), solen er lig det godes ide = Platons filosofiske gudsbegreb, idéverdens højeste ide = etik << det godeste (bedste)
erkendelsen << det sandeste,
Æstetik << det skønneste
• Hvad er problemet: problemformulering: uddannelse og menneskets Natur (linje 1- 3)
• Hulemenneskerne ligner os fordi vi for det meste er tilfreds med hvad vi ser uden at tænke nærmere over hvor skyggen kommer fra (l 4-65)
• Konklusionen er at fangerne mener (doxa) at skyggerne er det virkelige
• Hvad sker der med den frigivne: Når fangen kommer op i lyset, bliver han blændet og forvirret og mener at skyggerne i hulen er sandheden (l 66 – 91)
• Hvilke stadier skal den frigivne igennem for at nå erkendelse: Tvang, lidelse, forvirring, vrede 2: kan først se spejlbilleder og sanse om natten i månelys (lavere form for erkendelse (l 118-128), 3: I stand til at se solen (højere form for erkendelse (l 130- 135), 4: forstår at solen er årsag til alt (højeste form for erkendelse). Det godes ide er årsag til alt (l 140-145) (L 92- 145)
• Hvordan ser den frigivne på sin gamle hulebolig nu: den frigivne er nu glad for sin indsigt i idéverden og tager afstand fra huletilværelsen ( l 149- 155) ( l 165- 175)
• Hvordan ville det gå ham hvis han gik ned i hulen igen: Hvis den kloge kom ned i hulen igen ville han muligvis hånes for manglende ” hule-evner” og måske slås ihjel ( Platon tænker på Sokrates)

måske kunne du lige give et link til opgaven?

link? de notater har jeg fra mig selv af, så har ingen link til dem

kunne du så sende dem til min mail:
[email protected]

du kan da bare kopiere dem herfra og sætte dem ind i et word dokument :-)

Tak for noterne !!

Lige pt. kan se det er her gammelt dog vil skrive det for folk ligesom mig selv som var ved at tro på det. 

Hulen er et billede af fænomenverden (uvirkelighed fordi den er uforanderlig) og fangen som frigøre sig og vandrer op i lyset symboliserer sjælens intellektuelle rejse til idéverden

fejlen :fænomenverden (uvirkelighed fordi den er uforanderlig)

Rigtig: fænomenverden (uvirkelighed fordi den er foranderlig)

Bare det jeg så i starten har dog ikke tid til at læse den igennem

 

Det her forklarer det godt nok

Fæ­nomenernes verden er den verden, vi kender. Den eksisterer i tid og rum og udgør en ufuldstændig spejling af ideernes verden. Forgængelig og foranderlig er den. Her opstår og forgår alt liv. Hvert menneske er en ufuldstændig spejling af menneskets idé.

Mennesket spejler universets dualisme. Platon opfatter sjæl og krop som to adskilte typer væ­ren. Sjæ­len har andel i ideernes verden, kroppen hø­rer til i den jordiske. Et menneskes fødsel betegner derfor et fald fra en ideel tilstand. Sjæ­len inkarneres i en krop, når et menneske fø­des. Vi lever, ifølge Platon, i en skyggeverden, hvor vi er slaver af kroppens begær. Men så­dan oplever de færreste det. De fleste har det godt med deres fordomme. For de har aldrig oplevet, at verden er dyb.