Hemingway's principle eller theory of omission

Jeg fandt teorien på Nettet, men på engelsk, derfor har jeg oversat det:
I “Døden kom om eftermiddagen” forklarer Hemingway sin undladelsesteori også kaldet ”isbjerg princippet”. Han siger: Hvis en prosaforfatter ved tilstrækkeligt om det, han skriver, kan han undlade ting, som han kender til, og læseren vil, såfremt forfatteren skriver realistisk, have en følelse af disse ting lige, der er lige så stærk, som hvis forfatteren havde bekræftet dem. Bevægelsens værdighed symboliseret ved isbjerget hidrører fra den kendsgerning, at isbjerget kun har 1/8 af sin masse over vandoverfladen (og resten under). Den forfatter, der undlader ting, fordi han ikke kender til dem, opnår blot at lave tomme huller i sit forfatterskab.

Kald mig bare pedantisk, men det er 1/10 ovenover vandet.

Hvis du vil have et eksempel på princippet så læs "A Farewell to Arms". En fantastisk god bog.

"2
10% eller 12%, ja det er pedantisk, jeg har hørt begge dele, men nok mest det, du´skriver. Mit indlæg er et citat fra nettet. Farvel til våbnene har jeg læst, for mange år siden. Min bedste ven, Preben Juul Madsen, kunstkritiker og journalist sværger til Hemingway, måske fordi Hemingway også var journalist.
I øvrigt mener jeg ikke, at man (bortset fra få undtagelser) kan være både journalist og forfatter. Journalistikken ødelægger sjælen i forfatterskabet, og journalistens bog bliver let een laaaang artikel. Den journalistiske skrivestil harmonerer ikke med poetens ditto, efter min mening.

Mange tak for hjælpen :D