Samfundsfag

Folketingets ret

19. november 2007 af Billal001 (Slettet)
Hvad har folketinget ret til at gøre i forhold til regering, altså hvadmå de gøre og kan nogle af de ting påvirke regeringens muliughed for at regere overfor folket, altså hvis folketinget vil have ny regering kan de så fuldføre deres ønske?

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. november 2007 af Marcus (Slettet)

Der er en række forhold angående Folketingets kontrol med regeringen i Grundloven. Den mest centrale finder du i Grl. § 15, som i stk 1 siger: Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Stk 2 giver ligeledes beføjelse til afskedigelse af statsministeren via et mistillidsvotum fra folketinget. I dette tilfælde går den siddende regering af eller udskriver nyvalg.

Ministre kan endvidere blive tiltalt for deres embedsførelse, hvis folketinget finder dette begrundet. I dette tilfælde vil ministrene skulle stå til ansvar overfor en rigsret. Dette ses i Grl. § 16.

En mindre radikal og mere anvendt beføjelse, som lader folketinget kontrollere regeringensmagten, er deres ret til at bede om en ministers forkaring i ethvert offentligt anliggende (Grl § 53).

Skriv et svar til: Folketingets ret

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.