Engelsk
Metafor! need help...
Svar #1
09. december 2007 af Epimetheus (Slettet)
Et simpelt eksempel er "jeg er hundesulten". Her sammenholder fortælleren sin egen sult med et alment accepteret karakteristikum ved hunde.
Metaforer kan inddeles i flere underkategorier (fra den engelske Wikipedia):
En udvidet metafor er én, hvor mere end et karakteristikum anvendes i det videre billede. Et klassisk grafitti-eksempel er: "Kvinder/mænd er som toiletter. Enten er de optagede, eller også er de fulde af lort". Her anvendes to kendetegn ved et toilet til at beskrive det modsatte køn.
En blandet metafor er en, hvor flere sproglige billeder, der ikke stemmer overens med hinanden, blandes i den samme sætning. "Politikeren tog tyren ved hornene og spillede over midtbanen". Her bliver et landbrugsudtryk (måske fra engelsk) og boldudtryk brugt til at beskrive initiativ til samarbejde mellem højre- og venstrefløj.
En død metafor er en metafor, hvor det overførte billede ikke længere nødvendigvis opfanges af modtageren (eller afsenderen). Et eksempel er "solen står op", hvor udtrykket er så velkendt, at vi ikke længere forestiller os et menneske, der står ud af sengen, når vi hører udtrykket. Nogle mener, at en metafor er død allerede, når den har mistet sit overraskende præg.
En aktiv metafor er en metafor, der stadig skaber billeddannelse hos modtageren og måske også er overraskende (alt efter definition ovenfor). "Plastik-menneske" kunne være et eksempel.
En absolut metafor er én, hvor der ikke kan findes umiddelbar sammenhæng mellem første og andet objekt. "Du er min rose". Sammenhængen mellem rosen og du-personen er ikke umiddelbart gennemskuelig.
En kompleks metafor er kendetegnet ved, at man bygger en metafor på en anden metafor. "Han kastede lys over sagen" er kendetegnet ved, at lyset i sig selv er en metafor, og at kaste med lys er en videre metafor.
En løs metafor er én, hvor mange karakteristika umiddelbart overføres fra det ene objekt til det andet. "Han er en ræv" kan hentyde til hurtighed, til snuhed eller til mangel på moral.
En "dvælende" metafor (dormant metaphor) er en metafor, der stadigvæk umiskendeligt kan betegnes som en metafor, men hvor den overraskende effekt er fjernet. "Hundesulten" kan være et eksempel - der er tydeligvis tale om et sprogligt billede, men ingen overraskelse i udtrykket. Nogen vil karakterisere denne metafortype som en del af de døde metaforer.
En implicit metafor er én, hvor det ikke præcist fremgår, hvad man hentyder til (men det vil typisk være klart). "Luk låget" henviser til munden, men det fremgår ikke.
En gemt metafor fortæller ikke, hvilket objekt, der præcis hentydes til. "Ytringsfriheden presses til det yderste" kræver, at vi selv forestiller os noget, der lægger pres på et andet objekt.
En simpel metafor har kun et sammenholdspunkt mellem det karakteriserede og det karakteriserende. "Køl ned" kan kun henvise til temperaturen ved det karakteriserede.
En grundmetafor er en metafor, der er grundlæggende i menneskers tankegang. I oplysningstiden var skelnet mellem "lyset" og "mørket" grundlæggende billeder for "viden" og "uvidenhed".
Dette er én måde at opdele metaforer på. Der er masser af grænsetilfælde, og sondringen mellem forskellige underkategorier afhænger af formålet med den givne opdeling. Eksempelvis vil nogen mene, at direkte sammenligninger ikke bør medregnes til metaforer.
[redigér] Se også
Metonym (Metonymi)
Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Metafor
Svar #2
09. december 2007 af Kluffe (Slettet)
Svar #3
09. december 2007 af Epimetheus (Slettet)
Svar #4
09. december 2007 af Kluffe (Slettet)
Svar #5
09. december 2007 af derian (Slettet)
Eksempel:
Jeg er ond og kold som en sten, jeg ville være i stand til at få en mur til at græde.
--> At være kold som en sten er vel ikke noget man kan være, vedmindre man rent faktisk er en sten. Og da jeg (nu engang) ikke er en sten er dette en metafor. -- "Jeg ville være i stand til at få en mur til at græde" Mure kan ikke græde, altså er det en metafor.
I øvrigt synes jeg du burde have nærlæst #1's post mere grundigt, kan ikke passe du ikke kan forstå ren tekst (hvordan skulle det øverste afsnit være skrevet tydeligere?)
Svar #6
09. december 2007 af Hindsborg (Slettet)
et udtryk som beskriver noget med ord der ellers bruges om noget andet, fx i udtrykket et hjerte af sten
Men ja, de andre har jo også ret i hvad de skriver.
Helt basalt er det billedsprog.
Skriv et svar til: Metafor! need help...
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
