the catcher in the rye

Der findes et hav af analyser på nettet.

Prøv disse sider, der er supergode.

www.sparknotes.com og www.gradesaver.com

Læste selv bogen i 1.g og var ret betaget af den, så hvis du har konkrete spr. kan du bare stille dem.

https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=18553&h=\\

Jeg har læst den for et par måneder siden... Kan måske også hjælpe en lille smule.

En ting der er værd at bide mærke i er Holden Caulfields sprog - altså, bogens sproglige stil i det hele taget.

Hej..

Det er også utroligt vigitgt at komme ind på symbolikken i historien:

Navnesymbolik
Samtalen med Ackley
Ænderne i Central Park
Allie's Gravsted
Samtalen med Mr. Antolini
Holden i The museum of Natural History.

Derudover er titlen essentiel for historien:

Titlen

Med titlen ”The Catcher in the Rye” fra en versfod af Robert Burns digt, ”Coming Through The Rye”7 opbygger J.D. Salinger en verden, hvori Holden ser sig selv som en almægtig beskytter af børns uskyld.

Gin a body meet a body
Coming thro' the rye,
Gin a body kiss a body—
Need a body cry?


Første gang Holden i romanen hører ordene ”If a body catch a body coming through the rye”, er da han får øje på en lille dreng, der kommer gående i vejkanten, nynnende denne sætning. Hvad både ham og drengen ikke ved er, at sætningen ikke bliver sunget korrekt. Det er først senere, da han tager hjem for at besøge Phoebe, at han bekendtgøres med, at han har misforstået den og byttet ordet ”meet” ud med ”catch”, hvorfor han har fået en helt anden mening ud af ordene.
Alligevel er Holden af den opfattelse, at alt han ønsker at være er ”the catcher in the rye” – griberen i rugen, hvad der kan ses, da han fortæller Phoebe,

”Anyway I keep picturing all these little kids playing some game in this big field of rye and all. Thousands of little kids, and nobody’s around – nobody big, I mean – except me. And I’m standing on the edge of some crazy cliff. What I have to do, I have to catch everybody if they start to go over the cliff[…] That’s all I’d do all day. I’d would be the catcher in the rye and all.”9

Dette er Holden’s livsfilosofi, at være den der beskytter alle børn og dem, der ikke kan tage vare på sig selv fra at falde ned i afgrunden, hvilket er en metafor for det at blive voksen. Han vil beskytte dem fra alt, hvad der er ondt, forlorent og overfladisk. I forbindelse med dette vil han ydermere beskytte barndommens uskyld, hvilket er det han tror, han kan gøre ved at være griberen i rugen. Han forestiller sig at være den eneste, der kan redde dem fra at løbe ud over klippen, og dermed falde ind i den komplekse voksentilværelse, men hvad han dog ikke kan indse er, at man bliver nødt til at falde ud over afgrund, da det at blive voksen ikke er noget, man selv kan styre eller forhindre.

Holden selv vil gerne forblive i barndommen, hvilket hans navn antyder – Holden = Hold on, dvs. at holde fast, og det er næppe uden grund, at Salinger har valgt dette navn til hovedpersonen i hans mesterværk. Desuden er hans efternavn ligeledes en allegori for en dybere mening, da der med Caulfield menes følgende; caul er på engelsk defineret som en del af fosterhinden, dvs. en af de membraner der indsvøber fosteret, som nogle gange er rundt om hovedet på et barn ved dets fødsel.5 Denne hinde beskytter barnet, ligesom Holden drømmer om at gøre. Den sidste del af hans efternavn – field – hentyder indlysende til den rugmark, hvor han forestiller sig at være beskytteren, der sørger for at børnene ikke løber ud over kanten.
Børnene repræsenterer alle hans problemer, der farer omkring i livets spil, som Mr Spencer fortalte ham om i begyndelsen af romanen. Det at der ikke er andre ”store” mennesker omkring børnene, mens de spiller deres spil skildrer, at der ikke er nogle til at styre det udover Holden. Legen i rugmarken, der ligger ved siden af en dyb afgrund, afbilder derfor også, hvor tæt han er på sit eget fald samtidig med at han bliver klar over faren. Hans eneste ønske er at forhindre det fald, der får ham til at blive voksen, hvilket får ham til at fremstå som en protagonist, og dermed menes en der står i spidsen for en sag10. Holden er forkæmper for sin egen sag og fantaserer om at realisere sin drøm om at forsvare de uskyldige. Dog indser han først, da det er gået galt for ham, at det hele tiden er ham selv, der har haft behov for at blive grebet.
Hans drøm bliver stærkere og stærkere gennem handlingsforløbet, bl.a. da han er på Phoebe’s skole, hvor han ser ’Fuck You’ skrevet på væggen, hvilket får ham til at blive rasende, da han ikke vil have at de børn, der ser denne blasfemi, skal bryde deres hjerner med, hvad det betyder.

”It drove me damn near crazy. I thought how Phoebe and all the other kids would see it, and how they’d wonder what the hell it meant, and then finally some dirty kid would tell them- all cockeyed, naturallywhat it meant, and how they’d think about it even worry about it for a couple of days. I kept wanting to kill whoever’d written it.”11

Udover at det er med til at forstærke Holden’s brændende ønske om at beskytte alle børn fra den slags bespottelse, bliver han dog også klar over, at det er umuligt. Han kan ikke standse deres uundgåelige overgang til den voksne verden.

Virgilia Peterson er en de utallige kritikere, som kommenterer Holden’s uskyld. Hun skriver bl.a. i en anmeldelse for the New York Herald Tribune, at Salinger taler for sig selv såvel som sin helt, da han får Holden til at fortælle Phoebe om sin drøm om at være griberen i rugen.12 Det skyldes måske, at med romanen er Salinger selv en forkæmper for en sag. Ved at skrive The Catcher in the Rye i 50ernes USA blev han selv en griber i rugen forstået på den måde, at Salingers bekymringer repræsenterede en hel generation af Amerikas ungdom, en generation der meget muligt var ligeså frustreret over den forlorenhed og overfladiskhed verdenen rummer, som Holden og dermed Salinger var.

Symbolik:

Symbolik

Nedenfor beskrives nogle af de vigtigste scener og symboler, der er med til at beskrive Holden’s sindstilstand og udvikling gennem romanen. Den vigtigste scene, den hvor Holden fortæller Phoebe at han vil være griberen i rugen, er ikke beskrevet nedenfor, men derimod i kapitlet – Titlen, på de foregående sider.

Samtale med Ackley
”[Ackley] took another look at my hat[…] ”Up home we wear a hat like that to shoot deer in, for Chrissake,” he said. “That’s a deer shooting hat.” “Like hell it is.” I took it off and looked at it. I sort of closed one eye, like I was taking an aim at it. “This is a people shooting hat,” I said. “I shoot people in this hat.””13

Denne jagt hue viser Holden’s isolation fra samfundet. Den er uden tvivl et af de vigtigste symboler i teksten, og Holden elsker den, idet den symboliserer hans uafhængighed fra andre og dermed også hans isolation fra samfundet. Grunden til at Salinger bruger en jagt hue som symbol for uafhængighed i en storby som New York er måske, at den på ingen måde passer ind, og da Holden på ingen måde synes han passer ind i samfundet, kan man sige at de er to alen af et stykke. Da han siger til Ackley, at han skyder folk med den, er det ensbetydende med, at han vil være griberen i rugen, når han går med den. Naturligvis vil Holden ikke rigtigt skyde folk med den, men den forbliver et symbol på hans foragt for mødet med voksenverdenen. Ikke desto mindre skyder han folk på sin egen måde, ved at bære denne hue, da han hver gang han er i en kynisk tilstand, rakker ned på folk omkring ham. Som romanen skrider frem, bliver han mere og mere knyttet til huen, hvilket demonstrerer hans voksende ønske om at blive griberen i rugen, og da han giver huen til Phoebe, er det et tegn på beskyttelse, da huen for ham repræsenterer et skjold mod samfundet.

Ænderne i Central Park
Flere steder i fortællingen er Holden meget ivrig efter at vide, hvad der sker med ænderne, når det er vinter, og søen fryser til. En af gangene er, da han falder i snak med taxi chaffeuren Horwitz, der bliver fornærmet over, at Holden spørger til ænderne.
For Holden er ænderne et tegn på uskyld, da han tror, at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og dette konfirmerer Holden’s interesse i bevarelsen af uskyld. Det at Horwitz bliver fornærmet, er med til at manifestere Holden’s syn på, at den voksne verden er forloren og korrupt, da de ikke bekymrer sig synderligt om uskylden og bevarelsen af denne.

Holden i the Museum of Natural History
Dette museum er et af de få steder, Holden føler sig tryg, det er et af de steder han kan genkende fra sin egen barndom, da han med sin skole hver lørdag besøgte museet.

”The best thing, though, in that museum was that everything always stayed right where it was. Nobody’d move[…] Nobody’d would be different. The only thing that would be different would be you.”14

Forud for denne passage i bogen har Holden vist, at han frygter og ikke ved, hvordan han skal behandle konflikter, forvirring og forandring. Især det at han ikke ved, hvordan han skal forholde sig til forandring er med til, at han elsker museet, da det præsenterer ham for en livssyn, han kan forstå. Ydermere er han i stand til at stå og dømme eskimoen i en af udstillingsboksene, uden at denne vil dømme ham tilbage. Museet forholder sig helt ubevægeligt, er stille og altid det samme, og det piner ham, at han har forandret sig, hver gang han besøger det, alt efter som museets udstillinger forbliver nøjagtigt det samme, som det altid har været. Dette er et symbol på Holden’s simple og idealistiske livssyn, som han ønsker, han kunne leve i. Det er bemærkelsesværdigt, at han i den sidste del af citatet bruger ordet ”you” i stedet for ”me”, hvilket nok er et forsøg på at distancere sig selv fra den uundgåelige individuationsproces1.
Hen imod slutningen af sin fortælling, hvor han venter på Phoebe, beslutter han sig for at gå ind i museet, hvor han møder to små drenge, der leder efter den ægyptiske afdeling. Han følger dem derned, men ad den lange mørke gang man skal igennem for at komme hen til afdelingen, vender de to børn om og løber tilbage. Dette er en allegori for, at Holden er i færd med at gå fra barn til voksen, og at de to børn endnu ikke er klar til at gøre et sådant træk. Gangen repræsenterer passagen fra barndom til voksentilværelse.


Samtale med Mr Antolini
”I have a feeling that you’re riding for some kind of terrible, terrible fall[…]The whole arrangement’s designed for men who, at some time or other in their lives, were looking for something their own environment couldn’t supply them with[…].So they gave up looking.”15

Med disse ord advarer Mr Antolini Holden om, hvad der vil ske, hvis han ikke ændrer sit livssyn. Holden er i forvejen nået til et punkt, hvor han er kritisk ustabil, bl.a. som følge af de strabadser han har gennemgået. Han føler, at den eneste chance for at redde sig selv er at besøge Mr Antolini, som er den eneste voksne person han føler, han kan betro sig til. Dog forvirres Holden af besøget, da situationen hvor Mr Antolini lægger an på ham, gør ham utryg og yderligere konfus. Både samtalen og det at Mr. Spencer lægger an på ham er med til at forstyrre Holden’s syn på, hvorledes alting er sammensat, eller hvorledes han tror, alting er sammensat. Citatet ovenfor stemmer overens med de ønsker, Holden forklarede Phoebe om. Ligesom Holden drømmer om at være griberen i rugen – en beskytterfigur – prøver Mr Antolini her at gribe Holden fra det fald, han er midt i, dog er Mr Antolini’s fald noget anderledes, end det fald Holden forestiller sig.
Holden forestiller sig en idyllisk verden af barndoms uskyld, som børn ville forlade og derpå ”falde” ind i en farefuld og kompleks voksenverden. Mr Antolini beskriver Holden som en, der er ved at give op, en der ikke engagerer sig i den verden, hvori han lever, og desuden karakteriserer han ham som en, der er ved at falde i et tomrum, der abstraherer fra livet omkring ham. Denne karakteristik giver indtrykket af, at det i virkeligheden er Holden selv, der har behov for at blive grebet, da han har isoleret sig selv i et forsøg på at være sin egen frelser. Ydermere afslører det svaghederne ved Holden’s romantiske livsanskuelse, da Mr Antolini’s beskrivelse af fald præsenterer et mere korrekt og nøjagtigt billede af, hvad der venter Holden på bunden af afgrunden, dvs. den voksne verden.

Allie’s Gravsted
Allie er Holden’s afdøde lillebror, og er meget muligt hele essensen af Holden’s tragedie. Det er først og fremmest på grundlag af Allie, at Holden opbygger drømmen om at bliver uskyldens beskytter, og derfor er scenen, hvor han tænker på Allie’s gravsted et af de væsentligste steder i fortællingen, da han tænker,

”It wasn’t too bad when the sun was out, but twice – twice – we were there when it started to rain[…]All the visitors that were visiting the cemetery started running like hell over to their cars. That’s what nearly drove me crazy.”16

Ovenstående citat bibringer til Holden’s tydelige forargelse over for voksne, han er forarget over, at de ikke tænker på, at det regner ned på alle dem, der ligger begravet og ikke kan gøre noget - specielt Allie, hvilket manifesterer, at han vil være griberen i rugen – den der beskytter uskylden, og dem der ikke tage rede på sig selv.
Dette kan forbindes med slutning af hans fortælling, da det begynder at regne, mens han betragter Phoebe på karrusellen. Dette er et tegn på, at Holden er modnet, da hvor han før blev ked af, at det regnede, nu indser, at han ikke kan beskytte andre fra regnen, han kan i det hele taget ikke beskytte nogle fra at vokse op, hvilket bliver helt tydeligt da han ser Phoebe gribe ud efter den gyldne ring på karrusellen og tænker,

”I was sort of afraid she’d fall off the goddam horse, but I didn’t say anything or do anything. The thing with kids is, if they want to grab for the gold ring, you have to let them do it, and not say anything. If they fall off, they fall off, but it’s bad if you say anything to them.”17

Han ved, at han ikke kan “gribe” dem i sit net af drømme, de vil før eller siden opleve et fald, hvilket er en del af det at vokse op.

Håber det er til at tyde.. men hvis det er så skrev jeg 3.års opgave om den.. og fik 11.. så kan godt sende den hvis det er??

Nu har jeg ikke lige læst den sidste del af #5's indlæg, men jeg har lige et par interessante ting, man kunne tage med i sin analyse.

- Holden er eskapist (flygter fra alt så snart han aner at han skal tage nogen form for ansvar)

- Symbolik ; mht. ænderne i parken, så har Holden overhovedet ikke overvejet den mulighed, at de eventuelt blev i parken vinteren over og kæmpede mod kulden ( hænger sammen med ovenstående livssyn )

- Holden har et meget ambivalent forhold til begreberne sex/love : Har ingen problemer med at kontakte den pige ( kan ikke huske hvad hun hedder ) han fysisk er tiltrukket af. Den pige han "rigtigt" elsker kan han dog ikke tage kontakt til.

- Holden indser slutteligt, at det ikke er muligt at redde alle børn fra at blive voksne, symboliseret ved at han lader Phoebe ride på hesten i karrusellen, selvom det er farligt i regnen