Musik

Musisk analysemodel?? Haster!

13. december 2007 af +Leo+ (Slettet)
Hey alle.

Jeg skriver SRP og kunne virkelig bruge en model til musik analyse. Altså som giver en trinvis guide til fx. intrumentation, rytmik, vokal, harmonik osv.
Please hjælp mig, det haster!!

Brugbart svar (4)

Svar #1
15. december 2007 af Musikipedia (Slettet)

Hej Leo.

Her er lige et par stikord til nogle af de ting du kan analysere i et stykke musik. Er du stadigvæk i tvivl om noget, så mailer du bare på mail: [email protected]

INSTRUMENTATION:
- Hvilke instrumenter er med i stykket?
- Hvad spiller instrumenterne? Er der fx et instrument der spiller et akkompagnement bestående af brudte akkorder, mens et andet spiller melodien? Eller bliver melodien sunget?
- Er valget af instrumenter typisk for lige netop den genre? Hvis ikke, hvad kan du så udlede af dette?

HARMONIK:
- Først skal du gøre op med dig selv om du vil bruge trinanalyse eller funktionsanalyse. Jeg er sikker på at i har lært eller har en bog hvor de 2 forskellige analysemetoder er forklaret.
- Når du har fundet ud af hvilken analysemetode du vil bruge, skal du i gang med at analysere musikken. Hvis du har et langt og meget kompliceret stykke skal du måske nøjes med at analysere et enkelt vers eller omkvæd. Men det afhænger af hvor meget du kan få det til at fylde.
- Analysen består af at analysere akkordsammenhængene. Ex:
trinanalyse: Dm7 G7 Cmaj= II-V-I kadence i C dur. Den kan eksempelvis efterfølges af en Ii-V-I kadence i A dur, eller af en faldende kvintskridtssekvens.
funktionsanalyse: C F G C = den tonale kadence i C-dur (Tonika, Subdominant, Dominant, Tonika). D er vekseldominant..osv. Stykket kan sagtens skifte toneart flere gange undervejs. KVINTCIRKLEN er din bibel når du laver funktionsanalyse :-)

RYTMIK:
Hvilke rytmeinstrumenter er der, og hvordan er rytmen? Spiller trommerne en normal pop-rock rytme, eller spiller de en jazz (på-tirsdag) rytme. Spiller claves gammel eller ny clavesrytme. Hvordan er rytmen i de øvrige instrumenter? I reggae spiller klaveret (eller et andet akkompagnementsinstrument) fx ofte akkorder på 2 og 4 slaget.

MELODI:
- Hvordan er melodien. Er den melodisk (sangbar) eller er den meget kompliceret (som den fx er i Bebop).
- Hvordan er melodiens rytme? Kommer den på slagene, eller er den synkoperet osv.
- Hvordan forholder melodiens toner sig til akkorderne eller tonearten? Er det normalt med et F# i melodien over en C dur akkord? Eller hvad med et Eb over en C dur - kunne det være en blå tone (ses ofte i blues).

TEKST:
- Hvad handler teksten om?
- Er tekstens handling typisk for genren? Jeg vil fx gerne påstå at 60 % (eller mere) af alle popsang tekster handler om kærlighed.

UDFØRELSE:
- Hvordan er nummeret udført?
- Hvad syntes du om udførelsen.
- Kan man mærke at sangeren mener det han synger om?
- Er nummeret autentisk?

Håber det gav dig svar på nogle af dine spørgsmål.
Mvh. Lasse.

Skriv et svar til: Musisk analysemodel?? Haster!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.