Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)
Indledning - nogen der har en indledning, som må låne til inspiration?
Jeg vil blive rigtig glad, hvis jeg kunne låne en indledning til et studieretningsprojekt - jeg er nemlig i tvivl om, hvad den skal indeholde..
Svar #1
20. december 2007 af Deseado (Slettet)
Svar #2
20. december 2007 af baldi04 (Slettet)
Svar #3
20. december 2007 af tuba88 (Slettet)
Svar #4
20. december 2007 af dandan (Slettet)
Generelle tips til opgaveopbygning
Forholdet mellem indledning, redegørelse, analyse, diskussion og konklusion: Det er vigtigt at du benytter en såkaldt høj taksonomi. Hvad er taksonomi? Tænker du sikkert. Blooms taksonomi består af nogle sproghandlinger der er mere værd end andre. Taksonomien er inddelt i følgende niveauer (hvor a er bedst og c er ringest):
a) Syntese, vurdering og diskussion
b) Analyse
c) Redegørelse
Det er altså essentielt, at du skriver mere syntese og analyse end redegørelse. Så hvis du for eksempel skriver i historie, skal du ikke blot fortælle om alt det fakta, du kender om anden verdenskrig (altså hvad, hvornår og hvor), men hvilken begrundelse og på hvilken måde (altså hvorfor og hvordan). Så sørg for, at din analysedel og diskussionsdel fylder forholdsvis mere end redegørelsesdelen.
Opgavens enkelte elementer
Indledning:
Din indledning skal indeholde følgende:
• En appetizer: Hvorfor har du valgt det emne du har? Hvad er opgavens spørgsmål. Hvad har inspireret dig. Du skal have vakt læserens interesse.
• En fortolkning af din opgaveformulering: Ved SRP har du ikke en problemformulering, men en opgaveformulering. Denne forskel er essentiel, da problemformuleringen kan rettes til, som opgaven skrider frem, mens opgaveformuleringen ikke kan ændres fra den dag, den er blevet udleveret. Det eneste du kan gøre er at fortolke på den. Foretag denne fortolkning i din indledning og redegør for, hvorledes du vil udmønte opgaveformuleringen i din opgave. Argumenter for dine valg. Herunder skal der også foreligge en argumentation for opgavens strukturering.
• Eventuelle metodiske forbehold: Fx hvorfor du har benyttet én kilde langt oftere end de øvrige kilder. Eller hvorfor du ikke har en udskrift af det interview du henviser til vedlagt. Altså noget læseren kunne undre sig over, men som har en god forklaring.
• En eventuel læsevejledning: Hvordan skal man læse dit noteapparat? Hvordan bruger du kursiv, fed eller typografisk indrykning? Altså en hjælpende hånd til læseren.
Redegørelsen:
Den skal være kort og præcis, og kun handle om ting du helt konkret bruger til noget i de senere afsnit.
Analysen:
Vær nær på dine kilder og dit empiri. Husk at bruge det du skrev om i redegørelsesdelen til noget!
Diskussion:
Vær saglig. Sæt forskellige parter op mod hinanden og belys din problemstilling fra forskellige vinkler. Ikke noget med, hvad du personligt synes.
Konklusionen:
Dette skal være svaret på din opgaveformulering. Her skal du ridse alt det du er blevet bedt om at undersøge og som du har belyst i din opgave op . kort og præcist! Husk: Der må aldrig stå noget i en konklusion, der ikke tidligere har stået i din opgave. Konklusionen er en opsamling.
Noteapparat, citater og litteraturhenvisninger:
Der er stor forskel på, hvordan den enkelte lærer vil have du gør det . så spørg. Men vores forslag er: Du skal opdele dine noter i tre former: Brødtekstnoter, fodnoter og slutnoter.
Brødtekstsnoter:
Det er parenteser i brødteksten. Her har du dine litteraturhenvisninger. De skal indeholde forfatterens efternavn og udgivelsesår, fx (Bloom, 1968). Hvis en af oplysninger fremgår af brødteksten kan du nøjes med den anden oplysning.
Fodnoter:
Her redegøre du for din definition af begreber du benytter i din opgave. Her kan du også komme med mindre metodiske overvejelser.
Slutnoter:
Dette er den store mulighed for den skribent, der tænker, at 15 sider da er alt for lidt. Her kan du nemlig komme alle de ekstra oplysninger, videreføringer af diskussioner og argumentationer, der ikke er plads til i brødteksten. Men husk, at du aldrig må henvise til en slutnote i din konklusion: Din opgave skal være forståelig og sammenhængende i sig selv (altså uden, at man læser slutnoterne).
NB!! Husk at have en litteraturliste i slutningen af din opgave, som dine brødtekstnoter henviser til.
Sprog:
Sprogets betydning varierer meget fra fag til fag. I dansk er det fx essentielt, mens det i matematik er næsten uden betydning. Men når det er sagt, så er det vigtigt at pointere, at vores lærere er opdraget i en akademisk tradition og den vej igennem har lært, at det er vigtigt med et flydende, sagligt, sprogligt, grammatisk og tegnsætningsmæssigt korrekt sprog. Du gør dig selv en god tjeneste, hvis du får nogen til at læse din opgave igennem for sproglige fejl inden du afleverer. Husk også, at din lærer godt kan lide ord som komparativ, divergens og diskurs. Ikke fordi de giver teksten mere mening, men blot fordi de vidner om akademisk sprogbrug og derved minder dem om deres studie tid. Til den sproglige nørd kan vi henvise til dette dokument, som gives til universitetsstuderende.
Citatteknik:
I din opgave er det vigtigt, at du arbejder tæt op ad din empiri (fx din bog, dine måleresultater eller dine kilder). Derfor bør du have mange citater, der understøtter dine udsagn. Men i forhold til citater gælder der visse regler. Der er to kategorier: 1) Citater på op til to linier: I brødteksten og markeret med citationstegn, men ikke kursiv. 2) Citater på over to linier: Markeres typografisk med indrykning og er uden citationstegn og ligeledes ikke kursiv. Generelt gælder det, at hvis du udelader noget af citatet skal det markeres med: [...]. Og til sidst: Husk at bruge dine citater til noget.
Litteraturliste:
Du skal opdele dine kilder i primær- og sekundærlitteratur. Din primærlitteratur er den litteratur du undersøger på i din opgave . altså opgavens hovedfokus. Mens sekundærlitteratur er den litteratur du bruger i forbindelse med undersøgelsen af din primærlitteratur. Fx i dansk så har du en bog eller et digt (skønlitteratur) du skal undersøge, og nogle bøger, artikler e.lign. (faglitteratur) du benytter til at hjælpe dig med din undersøgelse. Eller i historie hvor du har kilder (en tale, en resolution eller et manifest) og noget litteratur, der forholder sig på forskellige måder til disse kilder (artikler, bøger e.lign.).
Tegnsætning:
Der er stor forskel på, hvor stor betydning korrekt tegnsætning har i de enkelte fag. I dansk er det essentielt, mens det i matematik er langt mindre betydningsfuldt. Dog kan man altid sige, at en korrekt tegnsætning letter læsninger og derved og så forståelsen, hvilket i alle fag er en stor fordel. Vi har udarbejdet et ark med tips og råd til den gode tegnsætning. Hent ark
Og til sidst:
Husk at læse bekendtgørelsen grundigt inden du går i gang. Der er mange regler det er vigtigt du kender og overholder! Bekendtgørelsen findes på denne hjemmeside.
Skriv et svar til: Indledning - nogen der har en indledning, som må låne til inspiration?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
