Andre fag

HS afskaffes

09. august 2004 af Roman Garcia
Jeg ser overhovedet ingen grund til at den 1årige HH afskaffes. Den såkaldte HS ungdomsuddannelse er perfekt for gymnasium- eller HTX-studenter, som vil beskæftige sig inden for handel. Handelsskolen giver en lang række kompetencer inden for handelsverden, og derfor er HH-studentereksamen meget svær at undvære, hvis man agter at beskæftige sig inden for den handelssektoren. Det svarer til at man vil på DTU uden en HTX hue. Det er selvfølgelig muligt, men HTX er bedre end de øvrige ungdomsuddannelser, hvis man vil fortsætte på DTU. Ligeledes er det en klar fordel at gå gennem gymnasiet, hvis man agter at læse videre på universitetet.
Når man afskaffer HS, tvinger man 15årige, til at vælge hvilken retning ens fremtidige uddannelse har. Det er uacceptabelt, og det bør ændres.
Måske skulle det endda være muligt, at tage en 1 årig HTX og en 1 årig gymnasieeksamen, hvis man har en studentereksamen fra én af de andre ungdomsuddannelser. Hvad mener I?

Brugbart svar (1)

Svar #1
09. august 2004 af Peden (Slettet)

Det har været oppe før, men min mening er at grunden til at den nu bliver afskaffet er at alt for mange bruger den som en form for sabbat år, hvor man lige får lidt mere, extra god SU, uden at tage sig sammen til noget som helst.

Men altså, sådan noget handelshalløj kan man da læse op på andre måder, og det er så vidt jeg ved ikke et krav til nogen videregående uddannelse at man har gået på handelsskolen.

Lige netop i disse tider er systemet for elever inden for bla. banker og ejendomsmæglere ved at blive lavet om, så man skal have en uddannelse fra et erhvervsakademi, inden man kan blive elev. Dette kursus sletter netop den "store" forskel på HHX og de andre.

Svar #2
09. august 2004 af Roman Garcia

# 1
Du har ret i, at der ikke er krav om en eksamen fra en specifik ungdomsuddannelse for at kunne læse videre. Alligevel er det unægteligt en klar fordel at have HH, hvis man vil på handelshøjskolen, alm. gym hvis man vil læse på universitetet og HTX, hvis man vil læse på DTU. Derfor mener jeg, det bør være muligt at tage en 1årig ungdomsuddannelse som eksempelvis HS, da man ikke kan forvente, at en person på 15 ved, hvilken retning en eventuel fremtidig videregående uddannelse skal have.
Det med sabbat året er latterligt. Jeg ser ikke noget problem med at tage et sabbat år. Selvfølgelig gavner det jo ikke økonomien, men der er mange andre områder i det danske samfund, som heller ikke gavner økonomien. eksempelvis hjemmeværnet. 700 millioner hvert år. Der er også et overdrevet antal nordiske studerende, som fylder studiepladserne på medicin, hvilket har resulteret i mangel på danske læger, og ekstremt høje lønninger til læger.
Undervisningsministeren selv er jo heller ikke blevet færdig med hendes uddannelse. Først sprang hun fra en erhvervsuddannelse for at begynde på Jura på KU, men det har hun heller ikke gennemført. Besynderligt at hun vil have unge meget hurtigt gennem systemet, når hun ikke selv formåede at komme igennem.

Brugbart svar (1)

Svar #3
09. august 2004 af Samuel (Slettet)

Jeg finder egentlig denne diskution rimeligt ligegyldig (HHX`er har INGEN fordel frem for studenter, når det kommer til udd. indenfor erhvervssektoren - også hos CBS), men når du udtaler dig om ting, du ikke ved noget om, bliver jeg nød til lige at sige det:

" som fylder studiepladserne på medicin, hvilket har resulteret i mangel på danske læger, og ekstremt høje lønninger til læger."

Optagelsen af norske stud.med`er sker efter en aftale fra gammel tid. De danske universiteter optager så mange studerende (DK/SE/NO), at der er danskere nok til fremtidens lægejob herhjemme.
At du mener, der er brug for endnu flere danske lægestuderende, betyder - ja, undskyld - blot, at du er faldet for dansk, populistisk politik. Optaget af læger er allerede højere, end det bør og om få år vil vi have en situation med arbejdsløshed blandt almindelige læger (Cand.med`er) og en stor mangel på speciallæger (Dr.med`er).
Høje lønninger? Nu er jeg ikke narcissist, men mener du, at en speciallæge med 15 års udd. skal spises af med 60.000 pr. måned som overlæge? Er det en høj løn? Præcis derfor, jeg vælger den private sektor, når jeg engang får min grad.

Den et-årige HH er en kaffestue for folk, der gerne vil fortsætte på SU.

Din kritik af undervisningsministeren er jeg enig i.

Brugbart svar (1)

Svar #4
09. august 2004 af Samuel (Slettet)

"da man ikke kan forvente, at en person på 15 ved, hvilken retning en eventuel fremtidig videregående uddannelse skal have".

Hvis det koster penge, hvis jeg skal betale for det, er det ikke for meget at kræve, at unge skal tage stilling til deres liv og fremtid.

"Selvfølgelig gavner det jo ikke økonomien, men der er mange andre områder i det danske samfund, som heller ikke gavner økonomien. eksempelvis hjemmeværnet. 700 millioner hvert år"

Arj, det lugter jo lidt af: "Når alle andre bestiller sort arbejde, så kan jeg da også godt..?".

Brugbart svar (1)

Svar #5
09. august 2004 af madsbs (Slettet)

Tjah nu er jeg selv 3-årig HH'er og taler selvfølgelig for, at det er den bedste uddannelse, men den diskussion skal vi ikke have her.

På den ene side synes jeg ikke, at den 1-årige HH skal afskaffes. Den er konpetencegivende til STX'ere, HTX'ere og HF'ere, som ønsker at beskæftige sig inden for handel og finans. Fx er det krav inden for den finansielle sektor, at alle andre end HH'ere har suplleret deres studentereksamen med enten HG eller den 1-årige HH.
Men jeg kan dog godt se, at den bruges som en sovepude for at få et års ekstra SU. Men hvis man efter endt studentereksamen ikke ønsker at læse videre, er det min erfaring, at virksomheder foretrækker folk med handelsskolebaggrund.

Jeg giver Samuel ret i, at HH'ere ikke har den store fordel på de erhvervsøkonomiske uddannelser. Det er kun de første måneder, vi har en fordel samt på tredje år, når erhvervsjuraen gennemgås.

Derudover giver jeg både Samuel og Roman Garcia ret i kritikken af vor undervisningsminister. Hun fremstår i hvert fald ikke som det bedste forbillede for unge, der skal vælge uddannelse efter endt studentereksamen.

Svar #6
17. august 2004 af Roman Garcia

# 3
Du skriver: HHX`er har INGEN fordel frem for studenter, når det kommer til udd. indenfor erhvervssektoren.
Der er tre forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, og det er grunden til, at der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige ungdomsuddannelser. Det ville jo ikke være nødvendigt med tre forskellige ungdomsuddannelser, hvis de giver de samme kompetencer. Det ville jo være spild af penge. HHX er en handels- og erhvervsorienteret ungdomsuddannelse, som giver en række kompetencer, de andre ungdomsuddannelser ikke giver. Gymnasiet og HTX giver ingen kompetencer indenfor handel og erhverv, og derfor er det logisk, at det er en fordel, at være HHX-student, hvis man vil beskæftige sig med handel. Det er naivt, hvis man tror, at eksempelvis en HTX-student besidder den samme viden om handel som en HHX-student. Det er jo meget omkostningskrævende at have tre forskellige ungdomsuddannelser, og derfor er det vigtigt, at de tre uddannelser giver forskellige kompetencer.

Du skriver ydermere, at der ikke er mangel på læger, men derimod mangel på speciallæger. Derfor mener du ikke, at man skal optage flere medicinstuderende.
Den eneste måde hvorpå man øger antallet af speciallæger er ved at øge antallet af medicinstuderende. Der er ikke andre måder.
Jeg ser ikke nogen grund til at optage et meget stort antal af svenske og norske medicinstuderende, da de svenske- og norske stater kun betaler en meget lille andel af de samlede omkostninger ved at uddanne en læge. Det vil sige, at det er penge ud af landet, når vi uddanner svenske og norske læger.

Hvis du tror, at HS kun er for folk, som vil forblive på SU tager du fejl. Der er selvfølgelig folk, som tager HS for SU'ens skyld, men problemet bliver ikke mindre ved at afskaffe HS-uddannelsen. Hvis en person vil forblive på SU er det nemmere at blive optaget på en universitetsuddannelse, hvor der ikke er mødepligt. Derved får han SU uden at møde op til undervisning.

# 4
Det koster penge, men jeg mener ikke, at man kan sige til en person på 15. Nu skal du vælge hvilken retning dit fremtidige arbejde skal have. Hvad bliver det næste? Skal 10-årige elever træffe en beslutning om deres fremtidige erhverv? Der må være en grænse, og en grænse på 15-16 er for lav.

# 5
Du har ret i, at virksomheder foretrækker folk med en handelsskolebaggrund, og hvorfor ikke det? De har i tre år beskæftiget sig med handel og erhverv, mens man overhovedet ikke arbejder med disse områder på HTX og på gymnasiet. Det er jo logisk. Derfor synes jeg netop, at det bør være muligt, at ændre det valg man traf efter 9. eller 10. klasse.
Som tidligere nævnt i mit indlæg, tror jeg ikke på, at HS er en "SU-sovepude". For nogle er det uden tvivl en sovepude, men man kommer ikke problemet til livs ved at afskaffe HS. Så længe det er muligt, at vælge SU berettigede uddannelser uden mødepligt, vil problemet ikke forsvinde.

Brugbart svar (1)

Svar #7
17. august 2004 af madsbs (Slettet)

#6
"Jeg ser ikke nogen grund til at optage et meget stort antal af svenske og norske medicinstuderende, da de svenske- og norske stater kun betaler en meget lille andel af de samlede omkostninger ved at uddanne en læge. Det vil sige, at det er penge ud af landet, når vi uddanner svenske og norske læger."

Tjah det kan du have ret i, men til gengæld sender vi altså også studerende den anden. Eksempelvis kan nævnes Sund Universitetet i Sverige, som har et temmelgi stort antal danske studerende. De drager fordel af den høje danske SU og de lave svenske lejeboligpriser (og den gode uddannelse sæføli). Alt i alt tror jeg det går lige op her i Norden, hvad angår studerende fra de andre lande.

Svar #8
17. august 2004 af Roman Garcia

# 7
Jeg tror næppe, at det går lige op. For det første er der rigtig mange norske og svenske studerende i Danmark, og de søger specielt ind på medicinstudiet. Jeg tror ikke, at der er et lignende antal studerende i Norge og Sverige. For det andet er medicinstudiet et meget dyrt studium, og den svenske og norske stat dækker hverken helt eller halvt de udgifter, som er forbundet med at uddanne en læge.

Brugbart svar (1)

Svar #9
17. august 2004 af Samuel (Slettet)

#6

Afsnit 1: Ja, det er muligt, men jeg mener stadig ikke, at HHX`er har fordele frem for studenter, når det kommer til alle handelsfag. Derimod har studenterne fordele fremfor HHX`erne i og med, at de har haft de naturvidenskabelige fag - det giver en evne til at arbejde eksperimentelt med stof osv. Handelsfag - og jeg ved, hvad jeg taler om - er læsefag, og ikke fag, der stiller krav om abstrakt tankegang... I hvert fald på et lavt niveau.

"Du skriver ydermere, at der ikke er mangel på læger, men derimod mangel på speciallæger. Derfor mener du ikke, at man skal optage flere medicinstuderende."

Nej, det skriver jeg ikke. Jeg skriver, at der ikke er mangel på cand.med`er, men stor mangel på speciallæger, OG at optaget af læger allerede er HØJERE, end samfundet kan bære. Speciallægemanglen skal nok blive mindre, om end der hersker noget af en flaskehalssituation. Om ti år vil vi have situationen, at vi har nok speciallæger og MANGE arbejdsløse cand.med`er. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil ikke betale for alle de arbejdsløse lægers uddannelse...

"Det vil sige, at det er penge ud af landet, når vi uddanner svenske og norske læger."

Tror du selv på det?! Kunne vi så ikke bare overføre 40 millioner kroner til Norge hvert år og bede dem uddanne deres egne læger?

"Hvis du tror, at HS kun er for folk, som vil forblive på SU tager du fejl."

Der er jeg så ikke enig. Med det niveau, de holder sig på den et-årige HH, skal man jo næsten have haft et par hjerneblødninger for ikke at kunne følge med...

Brugbart svar (1)

Svar #10
17. august 2004 af Samuel (Slettet)

Til det sidste afsnit: Endsige drage nogen som helt nytte af den et-årige "udd.".

Brugbart svar (1)

Svar #11
17. august 2004 af madsbs (Slettet)

#8
Du har ret i at medecinstudiet er dyrere end mange andre.

#9
Kender du til niveauet på den 1-åirge HHx?
De skal altså nå ca to års pensum på et år. Dog slipper de for sprogfagene samt dansk og historie. Men fx har man erhvervsøkonomi B på et år, hvilket normalt tager to år. Derudover har man valgfag, og vælger man eø A skal man altså nå tre års pensum på et år. Jeg tror det er de færreste, der vælger at læse videre på den 1-årige HHx bare for at få SU. Så hellere komme ud på arbejdsmarkedet med det samme og tjene flere penge

Brugbart svar (1)

Svar #12
17. august 2004 af Samuel (Slettet)

#9

Ja, jeg kender til niveauet på den 1-årige HHX - har en fætter, der, dog ikke i ordets bogstaveligste forstand mildest talt er retarderet. Han fik 9, 10 og 11.

Man fristes så til at spørge: D-, E og F-niveau fag - er de svære? Sværere end 8. klasse..?

Jeg anfægter ikke handelsskolen som helhed - kun niveaut på den et-årige....

Brugbart svar (1)

Svar #13
17. august 2004 af madsbs (Slettet)

#12
De i #9 angivne niveauer er på HG og IKKE HHx! Uha hvis vi skal tale HG forstår jeg fuldt ud din forargelse; DET er nemlig afslapning;-)
På HHx (hvadenten den er 3-årig eller 1-årig) har man de samme niveauer som på det almene gymnasium (STX).
Etfer endt STX (eller HTX) kan man også godt tage en 1-årig HG og her finder man niveau D, E of F, men på den 1'årige HHx er det altså niveau B og A man har (og et enkelt niveau C, erhvervsret).


Svar #14
18. august 2004 af Roman Garcia

# 9
Du skriver, hvorfor ikke bare overføre 40 millioner til Norge hvert år, så de kan uddanne deres egne læger. Ja hvorfor ikke? Hvorfor skal den danske stat betale for at uddanne svenske og norske læger. Det er lidt paradokssalt, at du brokker dig over at folk tager HS for SU'ens skyld, men det er helt okay, at den danske stat skal betale for at uddanne svenske og norske læger.

Du skriver, at der ikke vil være mangel på læger i fremtiden, og at der vil gå arbejdsløse læger rundt i fremtiden. Det udsagn må stå for din egen regning, da undervisningsministeriet har skrevet, at trods en stigning i optaget på 3 procent vil der fortsat være mangel på læger og tandlæger og knaphed på farmaceuter. Derudover skriver de, at de unge, der starter nu kan, trods det stigende optag, helt sikkert regne med beskæftigelse.
Det er muligt, at du er skeptisk, men udsigterne er ikke så dystre, som du gerne vil tro.


Brugbart svar (1)

Svar #15
18. august 2004 af Samuel (Slettet)

#14: Du misforstår mig. Hvis vi betaler for uddannelsen af norske læger, kunne vi jo lige så godt yde dem økonomisk bistand. Nordmændendes ret til at studere medicin her i landet, stammer fra en gammel aftale mellem Norge og Danmark. Det koster ikke det danske samfund noget som helst.


"Det er muligt, at du er skeptisk, men udsigterne er ikke så dystre, som du gerne vil tro. "

Nej, det er ikke muligt, at JEG er skeptisk! De påstande, jeg kommer med, basererer jeg på rapporter fra FAYL (foreningen af yngre læger)! Ved et møde mellem sundhedsministeren og FAYL, diskuterede parterne det nutidige og fremtidige optag af medicinstuderende. FAYL kunne sort på hvidt bevise de påstande, jeg kommer med her.
Du kan evt. finde den relevante artikel på www.mok.info (-> blade).
Resume; FAYL: "2+2 = 4", sundhedsministeren: "Nej, det er 5."

Bare lige for at illustrere, hvordan ministeren argumenterede.

Brugbart svar (1)

Svar #16
18. august 2004 af Samuel (Slettet)

"Det er lidt paradokssalt, at du brokker dig over at folk tager HS for SU'ens skyld, men det er helt okay, at den danske stat skal betale for at uddanne svenske og norske læger. "

Nej, det er det jo nemlig ikke, når jeg stiller dig et spørgsmål:

#9: "Kunne vi så ikke bare overføre 40 millioner kroner til Norge hvert år og bede dem uddanne deres egne læger? "


Svar #17
18. august 2004 af Roman Garcia

# 15
Du skrev, at uddannelsen af norske og svenske læger ikke koster det danske samfund noget.
I Danmark uddanner vi norske og svenske læger, og den uddannelse koster meget. Medicinuddannelsen er dyr, så selvfølgelig koster det noget at uddanne norske og svenske læger. Problemet er at de nyuddannede svenske og norske læger drager hjem til deres respektive lande efter endt uddannelse, hvilket betyder, at de ikke giver noget tilbage til den danske stat. Det skulle så være den norske og svenske stats opgave at dække de omkostninger, der har været forbundet med at uddanne deres læger, men det gør de hverken helt eller halvt. Det er penge ud af landet.

De udsagn jeg fremlagde vedrørende udsigterne for beskæftigelse er fra undervisningsministeriet. Jeg har kigget lidt på www.mok.info, men jeg fandt ikke rigtig noget, som underbygger din skepsis omkring beskæftigelsen for danske læger. Jeg har muligvis ikke søgt tilstrækkeligt på siden, men du kunne måske sende et lidt mere konkret link.

# 16
Du spørger, kan vi ikke bare overføre 40 millioner kroner til Norge hvert år og bede dem uddanne deres egne læger?
Det er okay, at vi uddanner deres læger, hvis den svenske og norske stat er villige til at dække omkostningerne ved uddannelsen. Hvis uddannelsen af svenske og norske læger ikke bliver fuldt ud finansieret af den svenske og norske stat, er det jo penge ud af lande, og det er uacceptabelt.

Skriv et svar til: HS afskaffes

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.