Dansk

mener jeg var oppe i den sidste til årsprøve i skr. dansk i sommer.

Er det den om den danske identitet eller sådan noget i den stil?

Det er det hæfte hvor et af emnerne hedder "om lykke" ikk?? Jeg var op i det til terminsprøve i 3.g.

Hm, mener også at have en stil liggende somewhere med noget lykke-gejl..

Tror også, jeg har lavet den - hvilke emner omfatter den?

SKRIFTLIG DANSK STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003: 1. Svømmerne i Basel
2. Om lykke
3. Homo Zapiens
4. Junidrøm

eller HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN VINTEREKSAMEN 2003-2004

hvad handler den sidste om???

Mener jeg var oppe i den til årsprøve i 2.g

altså vintereksamen

SKRIFTLIG DANSK STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003:
1. Svømmerne i Basel
2. Om lykke
3. Homo Zapiens
4. Junidrøm
5. Nissen hos Spekhøkeren

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN VINTEREKSAMEN 2003-2004:
1. Den undholdelige danske sang
2. Vi er en generation af egoister
3. Skabssvenskere
4. Danmark, mit Fædreland
5. Blæsten over Mors
6. Høfeber

Hvis nogen af jer har lavet opgerne så kan I bare ligge den herinde så kan jeg download dem ned. :)

ok. Jeg har ikke lige noget ved hånden, men hvis du har spg. så har jeg lavet den hvor man skal sammenligne skabssvenskere og Danmark, mit fædreland.

Jeg skrev Junidrøm til terminsprøve i år, den ligger herinde...

har lige lagt nissen hos spekhøkeren herind!

hey....

Vil du ligge skabssvenskere...! op... er gået lidt i stå....

Kunne godt bruge noget inspiration (staves??)

jo.. Men der går jo nok noget tid inden er der. Hvornår skal du aflevere?

jeg har også været op i den... skrev om "om lykke"...

jeg skal aflevere på tirsdag den 7 sep...

hmm. Så når den nok ikke at komme op!
Men her er lidt af den:

I Digtet "Skabssvenskere" af Benny Andersen gøres der op med begrebet danskhed, og der stilles spørgsmålstegn ved om nogle af de "ærkedanske" vaner i virkeligheden er danske. Af Benny Andersens særprægede brug af ironi, fremgår det ganske tydeligt, at han ikke kritiserer nogen for ikke at være danske, men blot påpeger, at vi ikke kan undgå en internationalisering pga. de stærke bånd, der knytter nationer sammen på tværs af grænser. Disse holdninger er typiske moderne holdninger, hvor man tidligere befandt sig bedst i trygge rammer, hvor hvert enkelt land blot passede sig selv. Der kan altså opstilles en forholdsvis skarp kontrast imellem nutidige og "datidige" fædrelandsfølelser.
Hele vejen igennem Benny Andersens digt, bygger han en stemning op i hver strofe, som man som læser kan relatere til. Man får lynhurtigt en stemning af danskhed. Men lige så hurtigt, som den er bygget op, piller han den fra hinanden igen, næsten med ordene. "Det er ikke dansk overhovedet!" Han afslutter denne "leg" i 4. strofe, hvor han siger at vi selv, danskerne, ikke engang er danskere, men derimod snarere svenskere. Det er svenskere der i sin tid okkuperede dette land, som han fejlagtigt kalder vores. Derefter siger han, at de rigtige danskere, Herulerne, i virkeligheden er nutidens svenskere. Han siger altså at Danmark er svensk, medens Sverige er dansk.


Benny Andersens holdninger står i skarp kontrast til de, der gives udtryk for af H.C. Andersen i hans digt "Danmark, mit fædreland". Allerede i overskriften gives der udtryk for en meget stærk national følelse. Denne fornemmelse bekræftes også efterhånden som man kommer ned i digtet, hvor han siger, at han i Danmark har rod, og at han ligefrem elsker landet Danmark. Man kunne sige at H.C. Andersen levede i en tid, hvor pengene var knappe, og at folk på det grundlag ikke kendte særligt meget til verden udenfor. Og det gjorde almindelige folk da heller ikke på det tidspunkt, men H.C. Andersen var netop undtagelsen der bekræftede reglen. Han var en meget berejst mand, der elskede at opleve verden udenfor. Netop på dette grundlag havde han alle muligheder for at finde sit yndlingsland. Men han syntes åbenbart at Danmark var det bedste han vidste. På trods af hans mange rejser, må en del af årsagerne til hans stærke forhold til Danmark dog også skyldes, at det var en anden tid han levede i. Det var mere en nationalismens tid end det var en internationalismens tid, som det er i dag.



Benny Andersen tolker også nogle historiske begivenheder på en anden måde end H.C. Andersen gør. Fx. ser H.C. Andersen begivenheden, hvor Dannebrog faldt ned i Estland, som en guddommelig begivenhed, hvor Benny Andersen blot ser det som en kopi af et schweizisk flag, vi har stjålet på en slagmark i Estland. Der ligger altså en klar forståelsesforskel af forskellige begivenheder, som igen må tilskrives tiden. I dag er der mere en tendens til en rationalisering, hvor man tidligere måske så forskellige begivenheder som en handling fra gud.
Sammenfattende tror jeg, at man i dag har en større trang til ekspansion, dog en frivillig ekspansion. Vi ønsker et større samarbejde på tværs af landegrænser, hvor man tidligere bare passede sig selv. Man havde en stærkere nationalfølelse dengang, hvor man i dag har større tendens til at se ud over egne grænser, og der er nærmest ved at udvikle sig en "international-følelse" frem for nationalfølelse.

tak...

Det hjalp en del....

hele opgaven er nu at finde her:

https://www.studieportalen.dk/opg/ungdomsopg.php?o=3275