Studievalg og videregående studie

HA (jur) eller officersudd. ??

19. februar 2008 af Sune* (Slettet)
Hej allesammen,
Jeg har nok brug for nogen forskellige meninger og lidt hjælp til hvad jeg vil i min fremtid så måske i kunne komme med nogen gode inputs.
Jeg vil gerne læse HA(jur)eller officersudd.
Hvad der holder mig tilbage fra at vælge HA(jur) er at jeg er bange for at jeg ikke kan følge med på det matematisk niveau som kræves på udd. Jeg interesserer mig virkelig meget for jura og synes også at mange af de andre fag på udd. lyder spændende. Ved i om man kan droppe det hele, hvis man ikke er videre matematisk anlagt??
En anden ting jeg tænkte på var om der er jobmuligheder med en bachelor i HA(jur.)?
Er der ellers nogen som ved noget specielt om officersudd.? Om den er meget praktisk? Og ikke kedelig? Fagene lyder meget spændende, hvilket især tiltaler mig.
Håber i kan komme med nogen gode svar :-)

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. februar 2008 af Cenk-KiR (Slettet)

Godaften Sune
"Jeg interesserer mig virkelig meget for jura og synes også at mange af de andre fag på udd. lyder spændende".

Mit bud er at du skal gå efter det du vil være, det der interesserer dig. Hvis jeg var dig vil jeg tage jura, og hvorfor skulle du ikke kunne klare det, se det i øjenene, jeg tror på at du kan klare det. Bare gør dit bedste min ven.

"Er der ellers nogen som ved noget specielt om officersudd.?". Vil du være officer i hæren --> http://www.ug.dk/Erhverv.aspx?article_id=jobb-officerihaeren.

Om der er jobmuligheder med en bachelor i Ha(jur.) Det vil jeg mene der er men du skal lige skrive hvilken branche og jobtype det bør være?

Mit råd:
Konstakt din studievejleder!!

mvh.
Cenk-KiR

Brugbart svar (0)

Svar #2
19. februar 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Hej Sune.

Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål om HA(jur.), da jeg selv læser dette.

Ad 1 - matematik:
Du har kun matematik i et halvt år, og ikke 1 år som på HA almen eksempelvis, og har også væsentlig mindre statistik og den slags matematiske fag. Faget sammenligner man med matematik på A niveau, men det er slet ikke så bredt. Der er fokuseret på lige netop de ting, man kan forestille sig at bruge i fremtiden, herunder primært differentiering og integrering (en slags omvendt differentiering). Har du rimelig styr på at differencere, burde det ikke volde dig særlige problemer.

Når det så er sagt, har jeg ikke brugt andet end alm. basis regning i de erhvervsøkonomiske fag. Det eneste jeg lige kan sammenholde de øvrige økonomiske fag med matematikken er, når de har gennemgået hvordan de er kommet fra et punkt til et andet, primært i nationaløkomonomi. Jeg har således ikke selv siddet med store matematiske stykker og skulle beregne i en opgave, da beviser ikke er en konkret del af pensum, men blot en hjælp/bagrund til forståelse.

Ad 2 - drop det hele:
Hvad mener du med dette? Du kan altid droppe ud og starte på en anden uddannelse. Du har 2 år til at bestå første år, hvor de matematiske fag som matematik og statistik ligger. Bestås dette år ikke inden får 2 år, bliver du automatisk udmeldt (og kan ikke søge det konkrete studie igen)... (var det dét du mente?)

Ad 3 - Jobmuligheder:
Du kan med en HA(jur.) søge de grundlæggende samme job som en HA almen eksempelvis, typisk kontoransatte, bogholdere og den slags, eller fortsætte i et trainee forløb.
Vil du arbejde videre med det erhvervsjuridiske perspektiv i uddannelsen, kommer du nok ikke udenom en cand.merc.jur (altså 2 års videreuddannelse efter de 3 års HA(jur.)).

Der kan være mindre forskelle mellem hvor i landet du vil søge ind, og ovenstående er skrevet med udgangspunkt fra Handelshøjskolen, Århus Universitet.

Jeg kan desuden henvise til HA(jur.)-bloggen på ASB, hvor studerende igennem FEJÅ (linjeforeningen for HA/CM(jur.) studerende) og det juridiske institut på ASB skriver om uddannelsen og svarer på spørgsmål, hvis du har yderligere spørgsmål m.v.: http://asbjur.weblogs.asb.dk/

Som du kan se i bloggen, tilbyder vi i Århus at du kan blive studerende for en dag på HA(jur.) uddannelsen, hvis dette har din interesse. Du vil således have mulighed for at komme ind og følge undervisningen en dag, og se om uddannelsen er noget for dig.

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. februar 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Hvis du synes jura er spændende, men ikke gider økonomi/matematik, kunne det måske tænkes at en cand.jur på universitetet er mere dig?

Svar #4
01. marts 2008 af Sune* (Slettet)

Hej allesammen,
Tak for jeres meget gode svar og det har været mig en hjælp!
Hvad jeg har gjort indtilvidere er at jeg har været til åbent hus på cbs, hvor jeg var til introduktion og forelæsning i Ha (jur.). Forelæsningen var virkelig spændende så det er afgjort en mulighed, nu skal jeg så her på torsdag til flyvestation Karup for at se hvordan det er.

Skriv et svar til: HA (jur) eller officersudd. ??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.