Dansk Historieopgave

enevælden

24. maj 2008 af Peaco (Slettet)
Hej

Jeg er igang med at skrive min historie opgave om enevælden i Danmark.

Svaret for, hvorfor der blev indført enevælden og enevældens betydning for danskerne har jeg svært ved at finde konkrete svar på.

Kan nogen hjælpe mig lidt på vej?


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. maj 2008 af barbie_girl (Slettet)

Enevælden blev indført herhjemme i 1669 efter devisen: "Vi alene vide, hvad der tjener til folkets og statens rette gavn". Ordene er ganske vist udtalt af Frederik IV (1808 - 1839), men meningen er den samme. Folket ansås ikke for noget, så man følte, at man måtte have hånds- og halsret over folket. Tænk på stavnsbåndet, hoveriet og tiendet, som måtte betales til kirken. Kongen og kirken deltes om magten, og vil man have den, så må man tage den med magt, det gjorde kongerne, gamle krigsherrer.

Ingen med magt giver den frivilligt fra sig, se bare på vores egen regering, de klynger sig til magten, de fortæller os historier, så vi skal stemme på dem ved næste valg, de lover guld og grønne skove før valget, men giver os kun vand og det tørre brød, og de brandskatter os og stikker oliepengene i Lars Løkkes lommer.

Enevælden blev altså indført, fordi man ikke anså folket for så oplyste (80 % var analfabeter) at de kunne styre landet.

Brugbart svar (1)

Svar #2
25. maj 2008 af CoSMoS (Slettet)

Danmark fik bøllebank af Sverige 9 og 11 år tidligere, og da adelen egentlig mest var optaget af at sikre deres egen røv og forfølge deres egne økonomiske interesser (hvilket bl.a. gav sig udslag i at de ikke ville betale skat til kongemagten og ikke ville medvirke til en mere aktiv udenrigspolitik) blev enevælden indført som en alliance mellem kongemagten og borgerskabet. Det er vel den korte udgave. Desperate situationer muliggør ofte revolutionerende omvæltninger, folk er mere villige til at acceptere dem når de føler at alt går af helvede til - Nazismens fremkomst i Tyskland efter 1. verdenskrig og den Iranske revolution er to andre eksempler på dette, uden sammenligning i øvrigt.

Betydningen for den brede befolkning er en lidt mere speget sag, javist blev stavnsbåndet indført, men også afskaffet igen efter kun 77 års levetid. Hoveri og tiende har ikke rigtigt noget med enevælde eller ikke-enevælde at gøre heller. Kirken har på daværende tidspunkt ikke synderligt meget politisk indflydelse heller, vi er jo efter reformationen, som i øvrigt netop muliggjorde at adelens magt øgedes på bekostning af kirken - under enevælden centraliseredes al magt netop i kongemagten. Derudover kan man sige at enevældens fremkomst betød at man i højere grad tilgodeså borgerskabets/"middelklassens" interesser fra kongemagtens side, end adelens.

Svar #3
25. maj 2008 af Peaco (Slettet)

Interessante svar, tak for dem. Men jeg har ikke rigtigt fået svar på hvorfor der blev indført enevælden. udover at de ikke havde viden nok til at styre deres eget liv, hvad kunne andre årsager være?

Og hvis man skulle skrive fordele og ulemper ved enevælden, hvad ville I sige udover at alle borgere, institutione, invandrer og udlændinge fik ret til at eje et jord i Danmark. Og at der i 1700-tallet voksede Europas befolkning og der var stadig rig mulighed for at tjene penge på eksportering?

Endnu engang tak for jeres bidrag, jeg mangler ikke så meget til at færdiggøre opgaven, så hvis I skulle være interesseret i at læse den (evt. rette gramatiske fejl), så skal I endelig sige til.



Brugbart svar (1)

Svar #4
25. maj 2008 af AnneSnut (Slettet)

Man kan begrunde enevælden både religiøst og ikke-religiøst:

Religiøs begrundelse: "Kongerne er ikke blot Guds stedfortrædere på Jorden og sidder på Guds trone, men kaldes af Gud selv for guder. Ligesåvel som det er bespottelse at drøfte, hvad Gud skal gøre, er det oprør, hvis undersåtter debatterer, hvad en konge skal gøre" Citat Kong Jakob d. 1. af England, 1598

Ikke-religiøs begrundelse: "Mennesket, der fra naturens hånd var et egoistisk, men også oplyst væsen, overdrog af frygt for andre menneskers egoisme al magt til staten, hvis opgave bestod i at beskytte individets sikkerhed." T. Hobbes. (Denne kaldes kontrakt-teorien, idet befolkningen indgår en pagt med kongen)


I fx Holland blev der etableret en republik i stedet for enevælde, da borgerskabet stod stærkt(og var rigt). De var stærkere sammen, var én befolkning og havde ikke brug for en leder til at samle dem. I lande, hvor borgerskabet stod splittet, indførtes der enevælde, da man håbede den stærke statsmagt ville forbedre forholdene.

På vej mod dansk enevælde: Grevens Fejde slutter i 1536, hvorefter den danske trone kan begynde at opbygge enevældig magt fordi:
a) Sympati fra befolkningen, da kongen igen går imod den katolske kirke og støtter op om den protestantiske kirke.
b) Al kirkens ejendom tilfalder tronen og vi får en statskirke. Det giver stigende indtægter og de rvar desuden højkonjuktur.
c) Adelens magt mindskes. Kongen har råd til lejetropper og er derfor uafhængig af adelens militærstyrke.

Svar #5
27. maj 2008 af Peaco (Slettet)

Tak for svaret AnneSnut.

Hvis jeg skal samligne og perspektivere med noget andet, kan jeg så godt bruge de andre lande til at perspektivere med - altså andre Europæiske lande der også havde enevælde på den tid?

Brugbart svar (1)

Svar #6
30. maj 2008 af AnneSnut (Slettet)

Nemt. Jeg foreslår Rusland med Peter den Store og selvfølgelig England.

Brugbart svar (1)

Svar #7
04. juni 2009 af kobra (Slettet)

bap min lap eller sut min  dut


Skriv et svar til: enevælden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.