Studievalg og videregående studie

Hvordan?

12. juni 2008 af Helena7 (Slettet)
Mest henvendt til jer, der er i gang med jeres videregående uddannelse.

Hvordan besluttede I jer for hvad I ville?

Normalt er man jo interesseret i et eller andet, men valgte I bare ud fra det? Overvejede/undersøgte I ikke jobmulighederne osv?

Nu går jeg i 2.g, og jeg ved ikke hvad jeg vil endnu. Jeg har et rimeligt pænt snit, og hvis jeg kan bibeholde det, så kan jeg vælge og vrage.

Men synes bare, at det er svært at vide. Ved godt, at der stadig er tid til at finde ud af det, men det skræmmer mig bare lidt.

Jeg er interesseret i flere forskellige uddannelser.

Jeg vil gerne være journalist, jeg vil gerne læse medicin, jeg vil gerne læse statskundskab, jeg vil gerne læse psykologi. Ja, sjove kombinationer :)

Brugbart svar (1)

Svar #1
12. juni 2008 af Peden (Slettet)

#0:
Jeg havde det på samme måde som dig. Mit snit var højt nok til at jeg ikke havde nogen begrænsninger, og det førte til stor frustration, da jeg så havde alle muligheder.

Jeg endte med at vælge ud fra flere forskellige faktorer, deriblandt job og lønsituationen, geografi og interesse. Det er vigtigt at man fra starten af tænker over job og løn, selvom mange mener man skal vælge med hjertet. Tænk over hvad du vil, og tag ud og besøg uddannelsesstederne, det var absolut en bestemmende faktor for mig, for nok kan man ikke danne sig et fuldstændigt billede af hvordan en institution er, men kan kan fornemme stemningen og det generelle billede.

Brugbart svar (1)

Svar #2
12. juni 2008 af Jerslev

#0: Hvordan endte jeg med at vide, at jeg ville læse astrofysik? Jo, det er faktisk en meget sjov historie.

Jeg må ikke have været mere end en 10-12 år gammel, da jeg var på besøg sammen med min mor hos en af hendes gamle studiekammerater. Veninden har så en søn, der er lidt ældre end mig og han interesserede sig dengang meget for astronomi, fysik og lign., og han fortalte mig de mest fantastiske ting. Det er sådan set ham jeg har at takke for min egen interesse. Dengang ville han selv også gerne læse fysik, men det røg han så fra da han fik matematik og fysik i gymnasiet. Min interesse har dog ikke været mindre siden jeg fik de fag i gym.

Så sådan fandt jeg ud af, hvad jeg ville. :)
- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #3
12. juni 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Tja - jeg havde aldrig troet at jeg skulle læse noget med jura, men derimod noget indenfor medie, informationsvidenskab eller multimediedesigner e.l. Men da jeg kom på 3. år på hhx og fik erhvervsret, var der bare noget der sagde mig, at det vil jeg lære mere om. Så det blev mit valg. Jeg har altid haft lidt interesse i det med at kende reglerne, men ikke noget jeg havde tænkt over før.

Mht de mange ting du gerne vil, kender jeg det også godt. Jeg kan også finde interessante ting ved statskundskab, IT-uddannelser, psykologi, (stadig) informationsvidenskab/noget med medie-viden, og har da også været i tvivl om jeg nu har valgt det rigtige, når der også er så meget andet spændende derude :)

Brugbart svar (1)

Svar #4
12. juni 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Tror i øvrigt, at du måske bør tænke lidt over hvordan du ønsker at arbejde i fremtiden. Du kan jo altid opretholde dine andre interesseområder som "hobby-viden", og læse på det i fritiden, tage kurser e.l.

F.eks. hvis du gerne vil læse medicin og psykologi for at få noget viden om menneskets fysiske og psykiske sammensætning, måske fordi du føler du kan bruge det i din hverdag, men egentlig ikke ser dig selv i en position hvor du arbejde med det efterfølgende, kan du jo stadig uddanne dig i en anden retning du føler spændende, og så bare læse om det o.a.

Det er f.eks. derfor jeg ikke har valgt IT/multimediedesigner. Det med at sidde og arbejde ved/i en computer hele dagen mere eller mindre (selvfølgelig er der mange forskellige muligheder), er noget jeg har det fint med som hobby, men som jobfunktion har jeg svært ved at forestille mig det på sigt. Jeg går mere efter en slags rådgiver/konsulentfunktion, hvilket tilfældigvis passer godt med bl.a. min pludselig opståede interesse for erhvervsjuraen (herunder især skatte og afgiftsret som jeg specialisere mig i).

Derudover så brug de muligheder der er for at opleve uddannelserne inden du vælger (hvis du ikke skal vælge i år), som Peden siger.

Brugbart svar (1)

Svar #5
13. juni 2008 af klotte (Slettet)

Der er da ingen der kun har en interesse....
Her er mit råd:
Tag en studiehåndbog sæt streg under alt det der fænger dig- find ud af hvorfor det fænger dig og om der er mere i faget der ikke fænger dig.

Se om der er overlap imellem fagene:
Journalist favner det meste....men du skal helst vide noget mere dybtgående for at blive fagjournalist.
Statsskundskab,og journalist hænger sammen ...
Psykologi og Medicin hænger sammen.

Socialpsykologi og sociologi hænger sammen.
medicin og antropologi hænger sammen.

Tag en avis og se hvilke områder der fænger.
Overvej hvad du bruger din tid på ?


Brugbart svar (1)

Svar #6
15. juni 2008 af STUDIEVALG2008 (Slettet)

Tag testen på www.find-dit-studium.dk - det tager tid (du skal nok regne med et par timer), men det gør det jo at være grundig og rigtig mærke efter, hvilken uddannelse der er den rigtige for dig.
God fornøjelse.

Skriv et svar til: Hvordan?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.