etik??

Nytteetik(Bentham):
En handling er god hvis det giver størst mulig lykke til størst muligt antal mennesker


Pligtetik(Kant):
en hver handling er god hvis den kan gøres til en eviggyldig regel( sagt på en anden måde: den handling du foretager skal du øske at alle mennesker handler efter("gør mod andre som du ønsker de skal gøre mod dig")


ok?

Nytteetik er det samme som lykkeetik, utilitarisme og konsekvensetik. Hvorvidt en handling opfattes som etisk korrekt, vurderes ud fra udfaldet (konsekvensen) af handlingen.

Pligtetik/sindelagsetik. Denne er entydigt optimistisk. Hvis blot sindelaget er godt, er udfaldet af handlingen ikke relevant. Om handlingen er etisk korrekt, vurderes altså udfra handlerens intentioner.

(Kort forklaret)

#2 Måske jeg tilføjer lidt i morgen.

Hvad er etik og moral?
Etik er læren om, hvordan man bør handle overfor andre mennesker.
Moral er det samme som etik, men ordene kommer henholdsvis fra latin og græsk.
Etik bruges i sammenhæng med de teoretiske principper og moral om de praktiske anvendelser.
Etik kan behandles deskriptivt (beskrivende) eller normativt (med henblik på at gøre gældende, hvad der bør være normgivende)
Inden for etikken har man vedtaget en praktisk skelnen mellem de to begreber (etik og moral):
* Begrebet 'moral' betegner det konkrete menneske, dets holdninger og dets praktiske handel.
* Begrebet 'etik' står for den filosofiske/teoretiske vurdering af menneskelige værdier og handlinger samt deres begrundelser.

En etisk vurdering er således filosofiske overvejelser over moralske handlinger, der angiver hvorledes man bør handle i forskellige situationer. Den etiske vurdering udmøntes i et normsæt, en etik, der baserer sig på en given religions/ideologis/kulturs forestillinger om hvad der forstås ved 'det gode liv', samt hvilke værdier og normer der er acceptable.
Etik kan med andre ord defineres som moralens teori og moral som etikkens praksis
Etikkens begrundelse
Det er nødvendigt med retningslinjer for samfundsliv ((! – ikke alle mener det!))
Begrundelse for onde og gode handlinger – man har begreber, som man er enige om er gode/onde
Etisk teori anstrenger sig på at begrunde normerne: man prøver på at forklare eks. hvorfor noget er skidt og hvorfor noget er godt!
Etikkens krise efter sekulariseringen
Tænker man religiøst er etikkens begrundelse ikke noget problem, men efter sekulariseringen er det blevet et problem, da religion ikke har så central en rolle i samfundet. Tingene er jo begrundet i, hvad der af Gud befales og da man siger, at Gud er død er begrundelserne også døde.
Efter sekulariseringen opstår der således problemer med begrundelsen for normer, da ”Gud er død” (Nietzsche) ? det betyder altså, at Gud er ikke længere er guddommelig, men menneskelig og dødelig!

Satre og eksistentialismen
Jean-Paul Satre (1905-1980) – fransk forfatter og filosof – var den vigtigste repræsentant for den ateistiske eksistentialisme. Han var ateist og troede derfor ikke på nogen guddommelig kræfters eksistens. At han er eksistentialist hentyder til, at han troede på, at mennesket eksisterer!
Satre modsiger den kristne tradition omkring, hvor vidt Gud har skabt mennesket ”i sit billede”. Gud ses af ham som en ”højerestående håndværker”, der har skabt mennesket med en bestemt essens med bestemte egenskaber og nøje planlagte mål – ligesom en håndværker skaber papirkniven.

Grundholdningen: Ingen gud, hvor konsekvensen er ateismen
Menneskesyn: eksistensen går forud for essensen. Man kan sige, at man bliver født ”tom” og man derefter selv vælger sin eksistens i form af valg (modsætning Nietzsche og Darwin).
For en ”papirkniv” kommer essens før eksim stens
Fordi ingen gud har skabt os, har vi da intet på forhånd givet mål – altså ingen essens på forhånd. Det eneste er, at mennesket eksisterer og alt andet kommer bagefter.
Mennesket er frit og essensen forsager, at mennesket må selv blive en gud ? mennesket må skabe sig selv via valg. Satre siger, at mennesket er dømt til frihed.

• Mennesket er dømt til frihed – man vælger selv om man vil fralægge sig friheden. Det kan give eksistentialistisk angst, ligesom Kierkegaard beskriver det, dog har ateisten ingen at læne sig op af

• Mennesket væren-for-sig – forholde sig til situationen, og deri have det frie valg.

Vi bliver som mennesker nødt til at tage eksistentielle valg og mennesket skal tage ansvaret for sine valg. Mennesket har en fri vilje = indeterminisme – det modsatte af determinisme (alt er forudbestemt og mennesket har ikke en fri vilje, netop fordi alt er forudbestemt). Hvis man ikke er religiøs kan det forudbestemte være arv og miljø.


Inden for eksistentialisme findes der to retninger:
1. Religiøs eksistentialisme (Kirkegaard)
2. Ateistisk eksistentialisme (Satre)


Nytteetik (Utilitarisme):
Jeremy Bentham (1748 – 1832) + John Stuart Mill (1806 – 1873)
• Den har rod i rationalistiske periode(oplysningstiden): dyrkelsen af rationalismen, fornuften.
• Etikkens mål er at gøre, det der er nyttigt, hvor det nyttige defineres som det, der fremmer menneskets lykke/behag og mindsker lidelse/ubehag.
• Når man tænker nyttigt, skal man ikke tænke individualistisk ? Bentham og Mill er socialistiske
• Den etisk rigtige handling: Den rette handling skal skabe størst mulig lykke for flest mulige
• Begrænsninger: tager ikke hensyn til de svage i dens prioritering af flertallets tilfredsstillelse
• Bentham opstillede nærmest en matematisk påstand: Man skulle f.eks. samle de gode konsekvenser på en side og de dårlige på en anden side. Herefter skal man se på om den pågældende handling vil fremme eller mindske det enkelte menneskes lykke og dernæst hvordan handling står i forhold til resten af samfundet. Hvor mange opnår lykke og hvordan er det sammenlignet med andre grupperinger? Problemet er bare, hvordan man regner mængden af lykke og lidelse ud. Det gør bare princippet vanskeligere!
• Positive konsekvenser (det enkelte individ) overfor negative konsekvenser (samfund)
• Problem: ikke hensyn til det enkelte individ
• Fokus på handlingenskonsekvens ? konsekvensetik eller teleologisk etik.
o Det er resultatet af enden, der gør sig gældende
• Det afgørende for utilitarisme er handlingens konsekvens ikke dens motiv
• Regelutilitarismen: der fokuseres på, hvilke handlinger der i længde vil bringe mere godt end ondt.
• Nytteetik: den, der præger mest vores samfund, eks. sundhed
Jeg skal handle mod andre som jeg til enhver tid skulle ønske at andre ville handle mod mig. Handlingen skal være af en sådan beskaffen- hed, at den skaber mest mulig lykke for flest mulige. Min handling måles på dens resultat/konsekvens og om nødvendigt må jeg gøre andre til middel for de manges lykke.
Pligtetik: Immanuel Kant (1724 – 1804)
• Kant (tysk filosof, 1700-tallet, formulerede Det kategoriske imperativ)
• Fornuften er et absolut princip, dermed har fornuften sat sig til at have en værdi i sig selv!
o Han tænker ikke udgangspunkt religiøst. Han argumenter uden religiøse argumenter!
• Vi må danne et etisk princip i overensstemmelse med fornuften
• Fokus i pligtetikken: Fokus på handlingens motiv/intension – sindelag
o Handlingskonsekvensen er irrelevant
• Det enkelte menneskeliv har værdi i sig selv og der er netop respekten for livet der kommer i centrum!
• Det kategoriske imperativ: ”Jeg må aldrig handle anderledes end således at jeg samtidig kan ville, at min handlingsregel skal være en almengyldig lov”
• Det kategoriske imperativ = ens handlinger skal kun udføres, hvis man går ind for dem som en lov.
• Begrænsninger: kan nemt blive for dogmatisk (= noget som ukritisk holder sig til en teoretisk opfattelse uden hensyn til de faktiske forhold) og mindre anvendelig i situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige ressourcer til hvert enkelt menneske
• Hvor nytteetikken defineres ud fra den målbare konsekvens - altså teleologisk, defineres Pligtetikken ud fra en idé om en absolut, universel og uforanderlig pligt , altså 'deontologisk'
• Det kategoriske imperativ er et absolut ubetinget påbud. Det er den enkeltes pligt. I den forstand bliver etikken individualistisk. Men den deontologiske etik er oplagt også universel. Der er jo tale om almengyldige love - helt på linje med naturlovene…
• Det praktiske imperativ: Handl således, at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid behandles som mål og aldrig kun som middel.
• Mennesket anses som et mål, ikke et middel!
• Kants deontologiske etik har en klar relation til kristent funderet etik, som givetvis har virket inspirerende for ham. Det er oplagt, at Kants tanke ‘moralloven i mig’ har mange fællestræk med den kristne tanke om samvittigheden. Der er ligeledes en høj grad af lighed mellem det kategoriske imperativ om Jesu ord i bjergprædikenen, ‘Den gyldne regel’:
o ”Derfor alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer. Det skal I også gøre mod dem.« (Matt. 7.12)”
• Kristendommen giver en forståelsesramme for etikken, idet den bliver udtryk for et væsentligt aspekt af Guds vilje med mennesket.
Interdependensetik: Løgstrup (1905 – 1981)
• Sekularisering
• Tegn (værdier) vi kan navigere efter/ findes ”tegn” i verden, som vi kan orientere os efter…
• Selve livet er en gave, som vi ikke er herre over
• Vi holder altid noget af dens andens liv i vores hånd ? det betyder, at vi altid har medansvar for hinandens liv.
• Mennesker befinder sig altid i interdependens- gensidig afhængighed -, hvor vi altid har magt over hinanden: eksempel med toget (tillid)…
• Fænomenologisk tænker. Han bygger sin etik på den virkelige verden: fænomenerne.
• Ikke nødvendigt udgangspunkt i religion
• Livet er ”beregnet til” at blive levet i tillid, oprigtighed og barmhjertighed.
De suveræne livsytringer: tillid, oprigtig og barmhjertighed
De er netop suveræne, da de er selvstændige; eks. kan man ikke bestemme sig til at have tillid til en person, men tillid er en følge af kendskab til den bestemte person.

Normer vedr. 3 områder:
Personlige forholds magt:
• At omgås betyder at udlevere sig - og den enes selvudlevering er den andens magt.
• Moralske normer sætter grænser for den enkeltes udnyttelse af, at et andet menneske er prisgivet ham.
Fælles magt:
• Samarbejdet er forening af magt til fælles opgave til bestemte fælles normer hører bestemte karaktertræk.
Biologisk betingede fællesskaber:
• Etiske normer danner rammen om disse
På de 3 områder er dog et grundlæggende etisk fænomen:
Den Etiske Fordring.
Det andet menneske, der er udleveret mig, kan jeg tage vare på eller ødelægge. Den etiske fordring forlanger uselviskhed. Denne uselviskhed vokser frem af en eksistentiel afgørelse: er jeg mit livs egen "suveræn" eller er tilværelsen en fylde af livsmuligheder, jeg blot skal gribe. Den sidste opfattelse medfører, at det vigtigste i livet ikke er mig selv, og derfor kan jeg forholde mig uselvisk til medmennesket.
Etik bliver livstolkning:
• Jeg frembringer lit eget liv: Fokus på mig selv
• Jeg griber mit eget liv: Fri til at fokusere på andre

Den etiske fordring er tavs: Jeg er selv ansvarlig for at afgøre, hvad der er til bedste for min næste.
Den etiske fordring er uopfyldelig: Men det gør mig ikke mindre ansvarlig.
Den etiske fordring tager ikke ansvaret fra andre.
Et endnu mere grundlæggende etisk fænomen end fordringen er:

Den Suveræne Livsytring (fordi de netop komme af sig selv og ikke kan fremtvinges)
Tvungen livsytring: krampagtig, egocentreret, uklar/vattet
Suveræn livsytring: Spontan, suveræn (kommer bag på mig), definitiv (klart udtrykt)
F.eks. : talens åbenhed, medlidenhed, barmhjertighed, tillid, kærlighed, oprigtighed, troskab
Suveræne livsytringer er handlinger, hvor vi tager vare på det andet menneske. Dvs. de opfylder den Etiske Fordring, - men før vi overhovedet bliver fordringen bevidst. - Fordringen træder først til, hvis livsytringen ikke melder sig. - Den Gyldne regel kan tages til hjælp i den Etiske Fordring: Hvordan ville jeg gerne tages vare på, hvis jeg var i den andens sted.
Intuitive Niveau
Suveræn Livsytring: optaget af den anden, - spontan
Karaktertræk: meget lig Aristoteles DYD: optaget af ret handlen, - ikke spontan, men kan optrænes.
Tænknings niveau:
Generelle etiske principper: Kan dannes med udgangspunkt i de suveræne livsytringer. Kan sættes ind når det intuitive niveau svigter.
Etikken er således baseret på det intuitive niveau og dermed i menneskets natur.
Det Gode Liv:
Livsytringerne, karaktertrækkene og samarbejdsnormerne er måder at fuldbyrde interpendensens liv på hvorved livet lykkes. Varetagelse af den andens liv, får dennes liv til at lykkes, men samtidig også ens eget.
Samfundsetikken:
De 3 magtområder - politiske, økonomiske, teknologiske - styres etisk af Idealdannelse. Denne kommer i stand ved at de suveræne livsytringers indhold overføres det personale område til det samfundsmæssige.

Diskursetik: Jürgen Habermas (1929)
• Samtalen er central
• Den magtfri kommunikation er idealet. Frihed og lighed mellem de samtalende
• Det at vi kan tale gør at vi er mennesker
• Man skal bøje sig for det bedste argument
• Styrken ligger i menneskerettigheder og demokrati
• Mangler i individuelle etiske problemer


Udgangspunkt for Habermas er Kant:
• Det kategoriske imperativ: ”Jeg må aldrig handle anderledes end således at jeg samtidig kan ville, at min handlingsregel skal være en almengyldig lov”
• Det praktiske imperativ: Handl således, at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid behandles som aldrig og aldrig kun som middel.
Habermas: De interesser, der ligger bag handlemåder og maksimer, skal også kunne almengøres.
Universaliseringsgrundsætningen: De følger, der er for den enkelte af, at en etisk norm følges
alment, skal accepteres af alle potentielle interessenter.
Diskursiv grundsætning: En etisk norm er kun gyldig, hvis alle potentielle interessenter er blevet enige gennem en praktisk diskurs.
Problem: Diskurs kræver ideal talesituation = tvangfrihed, - men hvor ofte finder man det?
Men diskursetikken løser op på pluralismens og relativismens problem.


Eutanasi
Hvad er eutanasi?
Eutanasi defineres som, når en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder lægen herom.

3. Argumenter for og imod eutanasi
3.1 Autonomi
Autonomi defineres som en sammensætning af de oldgræske ord for 'selv' (autos) og 'lov' (nomos). I én betydning af ordet handler autonomi således om, at den, der er autonom, giver sig selv sin egen bestemmelse

Autonomi - for Autonomi - imod
Den enkeltes mulighed for at bestemme over eget liv Falsk selvbestemmelse – lovliggørelse vil ikke fremme selvbestemmelse
Valgsituationens omstændigheder:
Et tilbud som den døende skal tage stilling til
Ansvarsbyrde for den døende
Eutanasi bedre end dårlig smertelindring/ andre tilbud
Frihed for den enkelte til at definere rammerne for sit eget liv Selvbestemmelse kan ikke veje tungere end princippet om ikke at slå ihjel
Autonomi er en værdi i sig selv Fundamental anden beslutning at beslutte sin egen død end at beslutte andre ting
Kan ikke fortrydes – ikke autonomt og frit valg
Fremmer muligheden for at forme sit eget liv og derved skabe mening… Autonomi kan ikke udøves på grund af ikke-habilitet
3.2 Menneskelivets ukrænkelighed
Religiøst synspunkt:
Livet er noget der skænket af Gud og man har pligt til at passe på det.
Humanistisk synspunkt:
Man har ret til at leve og pligt til ikke at slå ihjel.

Menneskelivets ukrænkelighed - for Menneskelivets ukrænkelighed - imod
Du må ikke slå ihjel er en almen regel der ikke gælder i absolut forstand i samfundet (f.eks.krig) Religiøst: Livet er skænket af Gud – livets hellighed. Og livet har en umistelig værdi i sig selv.
Humanistisk: Du må ikke slå ihjel er et regulativ forbud for samlivet ml. mennesker
For den lidende er livet ikke en positiv værdi Det er altid forkert at slå ihjel
Menneskelivets ukrænkelighed giver ikke mening uden den personlige værdi, som den enkelte oplever herved Mennesket er altid sit eget formål -
3.3 At slå ihjel, og at lade dø
Forskellen på ”at lade dø” (passiv dødshjælp) og ”at slå ihjel” (aktiv dødshjælp)

At slå ihjel – at lade dø - for At slå ihjel – at lade dø - imod
Mulighed for eutanasi må kun være til stede ved uafhjælpelig lidelse – patienten. Forskel på at lade noget igangværende ske og selv handle
Hensigten med eutanasi og lade dø er den samme – at undgå udsigtsløs behandling og lidelse – hensigten bag handlingen er den afgørende. At lade dø adskiller sig fra eutanasi idet dette ikke er den afgørende betingelse for at patienten dør.
Ingen afgørende forskel på eutanasi og lade dø – resultatet er det samme Eutanasi vil føre til døden uanset hvilken tilstand personen er i.
3.4 Ubærlig lidelse og medlidenhed

Ubærlig lidelse – medlidenhed - for Ubærlig lidelse og medlidenhed – imod (kritik)
Sidste udvej forbeholdt mennesker for hvem livet er så lidelsesfuldt, at døden er det bedste af to onder Smerte er ikke målbar
Sygdommen truer personens intakthed og selvopfattelse Skal kun fysisk smerte vurderes?
Lidelse at være afhængig af andres hjælp
Hvis der er gjort alt for at lindre lidelsen.
Andre løsninger end eutanasi: Åndelig omsorg,
Bedre smertelindring
For at hindre at en dødssyg i den sidste tid bliver fremmed for sit eget liv
3.5 Eutanasi og glidebaneargumenter
Glidebaneargumentet tages ofte i brug i sammenhæng med argumentation imod Eutanasi

Glidebaneargumentet - for Glidebaneargumentet - imod
Frygten for negative følgevirkninger af lovliggørelse af eutanasi er ikke begrundede En lovliggørelse vil i sig selv have negative følgevirkninger på trods af gode grunde til eutanasi.
Imod det logiske glidebaneargument: Der er ikke tale om en glidebane fra noget etisk mindre betænkeligt til noget etisk mere betænkeligt:
Det skal ikke kun være lovligt at foretage eutanasi ud fra patientens anmodning, men også uden patientens anmodning, hvor denne ikke er habil. Logisk argument:
Lovliggørelse vil logisk set indebære retfærdiggørelse af andre handlinger:
Skridtet fra lovliggørelse af eutanasi ud fra anmodning vil logisk medføre eutanasi uden anmodning.
Arg. Ud fra kritik af arg. Om livets ukrænkelighed:
Et menneske der ikke længere har bevidsthed har ikke længere nogen interesses i at leve, derfor er eutanasi uden anmodning og undgåelse af livsforlængende behandling her acceptabelt.
Det samme bør gælde for døende uden beslutningsdygtighed, som formodes at opleve livet som en negativ værdi. Praktisk argument:
Tvivl om patientens diagnose og prognose
Lægen kan ikke vurdere om eutanasi er i patientens interesse
Patientens subjektive mening overfor lægens objektive mening
Patienten mener det ikke, når han anmoder om hjælp

Nogle: Eutanasi uden anmodninger forsvarligt overfor svært handicappede spædbørn og alvorligt demente
Andre: Kun mulighed for døende med ubærlig lidelse og evne til anmodning: Her særlig vigtigt selv at kunne vælge.

Tekst 6: Peter Kemp: "Det uerstattelige"

Fokus: Det enkelte menneske er uerstatteligt – menneskelivets ukrænkelighed
S: Problemstillingen: Er mennesket blot "en ting eller et middel", eller har mennesket en værdi i sig selv, som man aldrig kan erstatte. Er mennesket en bunke molekyler med forskellige DNA- aftryk eller er mennesket unik både psykisk og måske eksistentielt.
E: To tvillinger med samme DNA, hvor én af dem dør, har man så lidt uerstatteligt tab, eller har man en ekstra person, som man kan erstatte den døde med, fordi man har det samme DNA?
N: Kantes: "Mennesket er et mål i sig selv, aldrig et middel. Folk udnytter andre for at opnå et mål, f. eks. ansættelse af folk på fabrikkerne, hvor de kan erstattes af andre folk."
Nøgleord: Mennesket har en umålelig værdi.
A: Hvis du mister en du elsker, vil du føle tab, og vedkommende vil aldrig kunne erstattes for enhver pris. Det moderne menneske betragter et hvert menneske som noget unikt, noget som man ikke rigtigt kan forklare, men som man mener, er psykisk eller eksistentielt.
T: Kant går allerede ud fra, at mennesket er uerstatteligt og unikt.
Kristendommen har grundlagt tesen om, at mennesket er uerstatteligt og værdifuldt. Dette kan man bl.a. se i lignelsen om "den fortabte søn", da faderen sætter mere pris på "den forsvundne søn" end den søn, som hele tiden har været der. Faderen begrunder det med, at "den forsvundne søn" var tabt, derfor var han mere værdifuld ved tilbagekomsten. Dette kristne synspunkt har senere banet vej for menneskerettighederne.
M: Mennesket er godt nok et biologisk væsen, men der er noget psykisk eller måske eksistentielt, som gør at det er umuligt at finde to mennesker, som er ens. Netop derfor skal man bruge hvert menneske som mål i sig selv og aldrig som et middel.
Indfører ideen om det uerstattelige; man kan vel nærmest kalde det en videreudvikling af den pligtetiske position.

Tidligere etik: det gode liv, det rigtige forhold til andre mennesker.

Kristendommen ? lidenskabeliggørelse af etikken ? Jesus: menneskets absolutte værdi ? etikken bliver noget langt mere radikalt end retten, der ordner de ydre forhold mellem mennesker
- Jf. Kant: mennesket som mål, og ikke som middel.


For
Autonomi: Hvis en patient har kroniske lidelser uden mulighed for behandling må eutanasi træde til, hvis den lidende ikke er påvirket af omgivelserne.

Menneskelivets ukrænkeligt: Det er bedst at skåne mennesket for lidelserne

Imod
Menneskelivets ukrænkeligt: Menneskelivet er ukrænkeligt – det har en værdi i sig selv. Livet er en gave fra Gud.

Ukendt: ”Videnskabens fremskridt”

Emnet i denne tekst er etik og Tabu

- De videnskabelige fremskridt, med hensyn til at kunne gribe ind i menneskets liv før fødselen, har på pga. etikken sat både læger og patienter i et dilemma.
- Religiøse argumenter var uhensigtsmæssige omkring debatten for vedtagelse af fri bort, da den kun blev støttet af religiøse msk. og andre med samme holdning, mens det for andre kun forekom som en mening.
- Religiøs livstydning sættes nu i forhold til de videnskabelige synspunkter, da der efterhånden ikke findes videnskabelig løsninger på det videnskabens selv problemer.
Tabu
- Før i tiden blev ordet Tabu i debatten brugt som en kampord til betegnelse for uvidenhed og fordom. Mente han da, at modstanderens anskuelse var tabu, var den ikke engang værd at bruge tiden på!
- Tabuerne siges at være udsprunget af angsten for at komme i en livsødelæggende berøring med det hellige. Moderne sagt er det et forbud mod at forbryde sig selv mod livet, naturen og universet.
- Meget kan man inden for etik være uenige om, men etikkens nødvendig kan der ikke stilles spørgsmålstegn til. Uden etiske normer vil et samfund ikke kunne opretholdes!
- Tabuerne drejer sig om menneskers forhold til det ikke-menneskelige i den ukrænkelighed.

Etik og tabuering
- Et aborteret foster er en værdi for både forskningen og den kosmetiske industri. Spørgsmålet er om man kan behandle det aborterede foster som et organ – har man mulighed for disse argumenter?
- Der findes næppe etiske argumenter, da etik handler om, hvorvidt mennesket skades eller gavnes. Hensynet man skylder den døde er forskelligt til den levende, da man hverken kan skade eller gavne de døde.

Dine noter er fantastisk :)

Tusinde tak til jer alle...

Og ja #4... dine noter er hel vild gode ;) TAK

Tak til Janko!

Det var utroligt interresant at læse. Hvis jeg kommer op i etik vil jeg helt sikkert tillade mig at bruge dit indlæg. Super!