Studiebolig

Kollegie i Århus C - naivt?

21. august 2008 af GuffeHamSelv (Slettet)

Hejsa, jeg har først nu søgt kollegier i Århus.. Via www.kollegie8000.dk . De kollegier jeg har søgt er temmelig centralt placeret, hvilket også medvirker til lange ventetider ifølge siden.. Vejledende på fx 12 måneder.  Så er det så bare mit spørgsmål er. Jeg har som sagt søgt næsten alle centralt placerede i Århus, hvad vil i anslå mine muligheder er for at komme ind før skolestart i august/sep 2009? Er det naivt at håbe på, og bør jeg i så fald allerede nu prøve at få søgt nogle lidt i yderkanten for på den måde at have lidt backup? Min plan er at læse antropologi og etnografi på Moesgaard, så hvis nogen havde nogle idéer til alternativt placerede kollegier som ville kunne opfylde mit mål er i meget velkomne. På forhånd tak.

Til sidst skal det lige siges at jeg bor i provinsen (Vestjylland). Jeg har hørt at dette har betydning på ens plads i køen, da dem udenfor Århus vil have bedre muligheder. Passer dette og kan det eventuelt få det til at se lidt lysere ud?


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. august 2008 af Roman Garcia

Der har tidligere været en boliggaranti i Århus, som betød, at alle de studerende med et postnummer uden for Århus var sikret en kollegiebolig, når de skulle begynde at læse. Jeg mener ikke, at de har denne boliggaranti i år, så jeg tror ikke, det har indflydelse, at du kommer fra et område uden for Århus.

Med hensyn til kollegier i forhold til Moesgaard, så kan du jo kigge på kollegieværelser i Århus syd. Jeg ved der er nogle stykker i Højbjerg. Så kommer du til at bo lige mellem Moesgaard og midtbyen.

Umiddelbart er det vigtigste dog, at du finder en bolig, så du skal nok også søge nogle steder, hvor der er en forholdsvis god chance for at få tilbudt en bolig. Når du først bor i Århus, så kan man jo altid flytte, og det vil ofte være nemmere at flytte, når man har lidt kendskab til byen. Jeg har selv flyttet et par gange, og jeg kender ikke nogen, som ikke har flyttet mindst én gang.


Brugbart svar (2)

Svar #2
26. august 2008 af Jerslev

#1: Boliggarantien blev sparet væk sidste år, så den gælder ikke længere.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. august 2008 af Roman Garcia

Ja, det tænkte jeg nok. Dog har de vist planer om at genindføre den på et tidspunkt, og det kunne da være dejligt for de personer, der ikke lige kan smutte forbi århus og kigge på lejligheder eller værelser.


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. august 2008 af Jerslev

#3: Det er muligt uden at kunne det. Jeg havde ikke selv mulighed for det i sin tid, så jeg tog bare imod det boligtilbud jeg fik uden at besigtige lejligheden; jeg havde jo ikke noget valg.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. august 2008 af klotte (Slettet)

Den indføres næppe sålænge der er store årgange.


Brugbart svar (1)

Svar #6
26. august 2008 af Roman Garcia

#4

ja, det er korrekt, at man selvfølgelig kan være tvunget til at se undvære en besigtigelse af en lejlighed. Dog vil jeg aldrig gøre det, da jeg gerne vil se, hvad jeg skal bo i. Nu skal jeg selvfølgelig aldrig sige aldrig, da man jo næsten kan være tvunget til at tage imod noget. F.eks. hvis man skal bosætte sig i udlandet.

#5

Det er klart, at store årgange fjerner noget af motivationen til at lave en boliggaranti, men jeg har stadigvæk læst om overvejelser omkring genindførelsen af boliggarantien for studerende uden for Århus. Det er heller ikke mere end et år siden, at der var ledige kollegieværelser i Århus, og der var flere studerende sidste år end i år, så man skal ikke helt udelukke muligheden.


Skriv et svar til: Kollegie i Århus C - naivt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.