Studievalg og videregående studie
Statsforfatningsret eksamen... Hvordan?
Nu begynder eksamens tiden snart at nærme sig. Jeg skal op i statsforfatningsret og vil høre om der er nogen der kan hjælpe mig lidt?
Hvor meget skal jeg kunne udenad? Er det vigtigt at jeg kan hele bogen udenad og grundloven eller ???
Svar #1
16. oktober 2008 af Roman Garcia (Slettet)
Du har en grundlov foran dig på eksamensbordet, så du skal ikke kunne grundloven udenad. Dog skal du vide, hvor de forskellige ting står. Det vil altså sige, at du skal kunne huske, hvad de vigtigste paragraffer omhandler. F.eke. at § 77 er ytringsfrihed osv.
Med hensyn til at kunne bogen, så er det ikke væsentligt, at du kan hele bogen. Det vigtigste er, at du kan forstå bogen. Derved kan du svare på de spørgsmål, som du får stillet.
Til sidst men ikke mindst, så er det selvfølgelig smart at kunne sine dispositioner, så du kan fortælle lidt om de enkelte emner. Ofte går det dog således, at man får en masse spørgsmål, så underviser og censor kan placerer dig korrekt på skalaen.
Generelt handler det meget om, at man ikke er nervøs. Hvis man er for nervøs, kan man ikke bevare overblikket, og så får man ofte svært ved at få svaret korrekt på de spørgsmål, man bliver stillet. Derfor skal man tage det roligt, bevare det kølige overblik, så man kan huske alt det man har læst.
Held og lykke.
Svar #2
18. oktober 2008 af Marcus (Slettet)
Som #1 siger har du en grundlov derinde, men det er vigtigt, at du ved hvor du finder de relevante bestemmelser i denne. Det er i det hele taget godt at tage udgangspunkt i loven derinde. Find de relevante bestemmelser og fortolk ud fra disse.
Min erfaring er at dispositionerne er ganske afgørende for din præstation. Hvis du kan dine dispositioner kan du også det du skal kunne fra pensum. Så det er en god ide at gå sammen nogle stykker og terpe disse op til. Det er endvidere vigtigt at have godt styr på dommene til dispositionerne, da det vil vise, at du har fuldt styr på, hvordan bestemmelserne kommer til udtryk i retspraksis.
Tilsidst vil jeg sige, at eksamen i statsforfatningsret er en "hyggelig"eksamen. Eksaminator og censor ved at det er din første eksamen på uni, og de har intet ønske om at jorde dig, men derimod et ønske at se hvor meget de kan få ud af dig om pensum.
Held og lykke med det
Svar #3
19. oktober 2008 af hfk (Slettet)
Tusinde tak for jeres hjælp. Nu er jeg en meget mere rolig !
Svar #4
15. januar 2012 af andreaspeter89 (Slettet)
Jeg skal op på tirsdag. Kan I sige noget om, af hvilken karakter deres spørgsmål er? Jeg har ikke rigtig en fornemmelse af præcis hvad de mener med "forståelse af stoffet".
Forståelse af stof er vel også en fornemmelse af hvornår man skal gengive bestemt dele af pensum?
Måske lidt snørklet spurgt.
Svar #5
17. januar 2012 af Roman Garcia (Slettet)
Skal du op i århus?
Forståelse af stoffet er primært, at du ved hvad der menes med de enkelte bestemmelser, samt hvad rækkevidden af disse bestemmelser er.
Skriv et svar til: Statsforfatningsret eksamen... Hvordan?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
