Danskerne i Verden

Hej hej! Den har jeg skrevet:

• Problemstillinger.
1a. Danmark har i løbet af de sidste 50 år udviklet sig fra at være et industrisamfund til at være et informationssamfund. Hvilke konsekvenser har det haft for vælgeradfærden? Angiv og dokumenter mindst 3 konsekvenser.

- Definér industrisamfund ? industrisamfund blev det kaldt dengang folk begyndte at flytte til byerne. Senere forstås definitionen som en produktion af ”håndkraftsarbejde”; fiskeri, minedrift, landbrug osv.
- I dag, i det moderne industrisamfund, er den europæiske verdensøkonomi globaliseringsproces fortsat igangværende. Det består i, øget kontakt og handelssamkvem mellem kontinenterne som medfører en handelskapitalistisk økonomi og en efterfølgende historisk-social industrialiseringsproces ? en modernisering hvorigennem det moderne industrisamfund altså er blevet dannet.

- Definér informationssamfund ? I løbet af 1990'erne har Danmark taget et afgørende skridt ind i informationssamfundet, hvor skabelse, bearbejdning og transmission af viden er blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt.
- Informationssamfundet rummer muligheden for nye, voldsomme magtkoncentrationer til støtte for eksisterende eller nye politiske autoriteter, men også muligheden for en decentralisering af magt gennem udfordring eller opløsning af eksisterende politiske autoriteter.
- Vi er under en global teknologisk udvikling og en globalisering af økonomi, politik, kultur, osv.
 

- Klasseparti ? klassisk ideologi-politik – holder sig til ideologierne og ændre ikke holdninger pga. vælgerinteresserne. (Industrisamfund ? ideologierne er vigtige – større præg af sociale forhold.)
 

- Catch-all parti ? modsat – kan godt gå på kompromis med ideologierne for stemmemaksimeringens skyld. (Informationssamfund ? mere information om andre emner)
 

o Downs model ? det primære mål er stemmemaksimering. Politisk adfærd drives derfor af politikernes egoisme. Politikerne behandler de emner folk vil høre – på den måde folk vil høre det. Vælgerne ses fra

Downs synspunkt som rationelt egoistiske. Perspektivering til Rational choice.
 

- Klasseparti ? Catch-all parti (størstedelen er søgt mod midten)
- Konsekvenserne for vælgeradfærden ?
 

1) Ustabil vælgeradfærd ? man rykker sig fra parti til parti hver gang der er valg, netop fordi partierne minder mere og mere om hinanden .
2) Utroværdighed fra partiernes side. Vælgerne bliver skuffet over alle ”de fine” løfter som partierne har svært ved at holde med det samme – på den måde kan de også tabe stemmer næste gang.
3) Mere information omkring specifikke emner ? derfor bedre grundlag for at stemme efter ens egne holdninger. ? Mere personligt parti .
 

Håber du kan bruge det.