Videnskabelige hypoteser?

Spørgsmålet er i øvrigt underlagt kategorien "Karl Popper og positivismen"

Og bogen jeg læser er "Søren Kjørup - Forskning og samfund, En grundbog i videnskabsteori"

Men synes ikke at finde noget konkret i Søren Kjørups bog, til eller omkring dette spørgsmål. 

Ja, det er vel rigtigt nok. Men som du skriver det, burde det nok høre hjemme i de naturvidenskabelige fora.

Det giver lidt mere mening, når du nævner Popper og positivisterne. ;)

Popper var positivist i staten men udviklede senere sin kristiske rationalisme ud fra falsifikationsprincippet. Problemet ved en videnskabelig teori var ifølge ham, at hver gang den stemte overens med virkeligheden bekræftedes og forstærkedes teorien. Men det var ikke ensbetydende med, at den var almentgældende, hvilket var problematisk. Teorien måtte forkastes, hvis bare ét eksempel gav forkerte resultater. Popper nævner selv et eksempel med svaner: alle svaner er hvide, alle dem vi finder er hvide, og teorien kan bekræftes, i hvert fald lige indtil det opdages, at der jo også findes få sorte svaner. Dermed holder teorien altså ikke. Verifikationsprincippet er altså ikke holdbart, i stedet, siger Popper, må teorien bombarderes med efterprøvelser. Teorien verificeres aldrig, men den er holdbar sålænge den ikke er falsificeret.

#2 videnskabsteori kan lige så vel anvendes inden for samfundsvidenskaben

Ja. :)

Jeg er ikke blevet klogere... men mener i at mit umiddelbare svar i #1 holder?

Jeg skal måske lige fortælle at jeg er IT-ingeniør studerende, og har derfor absolute ingen viden inden for videnskabsteori og historie, andet end det jeg har læst (men ikke nødvendigvis forstået) i:

Søren Kjørup: Forskning og Samfund
Helge Krag og Stig Andur Pedersen: Naturvidenskabsteori
 

Dit svar et umiddelbart ganske kortfattet, så jeg vil mene, at du skal komme ind på det, som nævnes af Sherwood i # 3

Mit spørgsmål er om hypoteser, hvor Sherwood snakker om teorier.

Jeg kan ikke se sammenhæng i det.

Det gælder også hypoteser. Popper mener ikke, at det er muligt endegyldigt at verificere en hypotese, da hver eneste tilfælde så må analyseres. I steder, siger han, må hypotesen siges at holde, så længe den ikke er falsificeret. Men det betyder stadig ikke, at den er verificeret.

Okay. Men hvorfor mener Popper så ikke at man kan analysere hver eneste tilfælde?

Hvis man kan teste alle teorier, kan man vel også analysere alle hypoteser. 

Jeg kunne forestille mig, at han mener, at det er (næsten) umuligt at finde samtlige svaner..

I øvrigt er det vel heller ikke relevant at verificere en hypotese, påstand eller teori, det vil kræve et kæmpe arbejde, hvorimod et enkelt modstridende eksempel kan være nok til at falsificere den samme hypotese. Sålænge en hypotese, der vel og mærke kan falsificeres, (det kunne Freuds psykoanalyse eksempelvis ikke, og derfor var Popper meget kritisk over for den) ikke er tilbagebevist må den siges at holde.

Sådan mener jeg, at det må være. 

Okay, nu begynder det at give lidt mening for mig :-)

Man arbejder simpelthen ikke på at verificere en hypotese, men man "acceptere" den, indtil noget/nogen beviser at hypotesen ikke holder (falsificere den). Men det er der vel heller ikke nogen der arbejder direkte imod. Altså hvis nogen/noget modbeviser en hypotese, er det vel ofte ret tilfældigt.

Men at man ikke forsøger direkte at "tjekke" en given hypotese, må vel også være fordi at en hypotese ikke indeholde information til at opstille et forsøg, og derfor vil været et kæmpe arbejde.

Nej ikke helt. Hypoteser kan udledes på to baggrunde, induktion og deduktion:

Induktion er en videnskabelig forskningsstrategi, der generelt bruges når forholdet mellem rene logiske relationer og præmisser er utilstrækkelige. Den induktive metode generer teori ud fra beviser i observationer, det vil sige induktion tager udgangspunkt i det konkrete og bevæger sig mod det abstrakte teoretiske, i stedet for at teste allerede eksisterende teori; deduktion. Den induktive metode tager udgangspunkt i data, og generelt kan man sige at induktive observationer er etnografiske studier, og selve det induktive studie af tekst, er diskursanalyse. Den induktive metode anvendes i høj grad ved kvalitativ forskning, hvor induktive spørgsmål har til formål at skabe en dybere forståelse af det observerede objekt, og genere ny teori på områder hvor der ikke foreligger teori.

Og tilbag til Popper:

Essensen i falsifikation er kort sagt at man underligger en teori den strengeste empiriske test, for at forsøge at modbevise teorien. Hvis teorien ikke kan modbevises står teorien meget stærkt. Med den denne test kan ingen teori hvile i ro, fordi hvis et modbevis findes, kan det selvfølgelig medvirke til en afvisning af teorien, men det kan også være med til at forbedre teorien og skabe en endnu dybere forståelse end hidtil antaget. Med andre ord er logikken bag Poppers anmærkninger at man teori styre erfaring, men også paradoksalt, at erfaring styrer teori.

#14 - Jeg må henvise til #7, jeg forstår meget lidt af det du har skrevet. *gg*

Når jeg skal besvare spørgsmålet: "hvorfor kan man aldrig verificere en naturvidenskabelig hypotese?" skal jeg ikke komme med den store udredning.

For at være mere præcis, så er det en del af et eksamensspørgsmål: (se understreget)

3. Karl Popper og positivismen

- Hvad er induktionsproblemet, og hvorfor kan man aldrig verificere en naturvidenskabelig hypotese?

- Hvad er falsifikationskriteriet?

- Hvorfor mener Popper ikke (som positivisterne), at man skal skelne mellem meningsfulde og ikke-meningsfulde udsagn, men derimod mellem videnskabelige og ikke-videnskabelige?
 

Eksamen er et 10 min foredrag, men efterfølgende 10 min snak og spørgsmål fra underviser/sensor.
Dvs. at jeg skal lave en PowerPoint præsentation, i punktform.

Indtil videre har jeg: (for aktuelle del-spørgsmål)

* Ingen sikkerhed mod fremtidige modstridelser
* En hypotese tilpasses eller forkastes.

For første punkt vil jeg nævne problemet med "alle svaner er hvide", så en hypotese aldrig kan være "bevist".
For andet punkt vil jeg snakke noget om, at hvis iagttagelser modbeviser en hypotese, må den enten korrigeres så den igen passer med iagttagelserne eller helt forkastes. Og at en hypotese således er iterativ, og aldrig "afsluttet".

Da vi "kun" er IT-studerende, skal vi ikke komme med nogen filosofiske udredninger eller lange forklaringer, men blot besvare spørgsmålene kort og præcist.
Jeg ved af erfaring at 10 min går MEGET hurtigt i et foredrag, så der er simpelthen ikke tid til lange forklaringer.

Så nu vil jeg blot spørge om i mener jeg har nok med til dette del-spørgsmål, eller om der bør tilføjes et punkt eller to mere? Og om de to punkter overhovedet er rigtige? *gg*

Jeg har tilføjet punktet:

* Eksperimenter kan dog bekræfte en hypotese.

Og så tilføje at bekræftelse ikke er ensbetydende med at hypotesen er sandt, og derved heller ikke kan verificeres, ligesom første punkt sige.