det frie marked

Jeg kan ikke se nogle ulemper ved det frie marked, tværtimod. Et globalt frit marked uden toldmure og støtteordninger til den ene eller den anden branche må være endemålet. Støtteordninger til vindmøller og støtteordninger i form af hektartilskud til landbruget betyder bare, at vi andre skal betale mere for elforbruget og mere i skat. Vi skulle hellere åbne op for import af varer fra tredjelande (for eksempel Afrika), så får forbrugeren meget mere at vælge imellem og til en billigere pris. Prøv lige også at tænke over, at vi giver støtte fra EU til tobaksdyrkning og til vinbønder!!

EU har handels aftaler med Afrika, Afrikas største problem er at rigtig mange af landene ikke er istand til at eksporterer vare. Desuden så vil f.eks. en fjernelse af EU sudciderne på nuværende tidspunkt betyde at madvare bliver dyrere for den fattige bonde i Afrika, mens det bliver billiger for den rige europæer, igen skyldes det at de fleste afrikanske lande ikke kan eksporter og er afhængige af importerede vare.

Hvis du vil kigge på ulemper ved det fri marked skal du over i marxistisk analyse af kapitalismen, og hvis du vil se på fordele så kan f.eks. gå ind på Cepos hjemmeside og se hvad de skriver om det frie marked.

Men her er lige en kort oversigt fra et par noter omkring marxistisk klasseteori

I den Marxistiske klasseteori er der tre hovedelementer i det kapitalistiske samfund der skaber et strukturelt modsætningsforhold. Modsætningsforholdet består af to basale klasser: 1) arbejderklassen (producenter) og 2) kapitalistklassen (udbyttere). Kapitalisterne ejer produktionsmidlerne der er nødvendige for at bringe arbejdskraften i spil, og arbejderne ejer deres egen arbejdskraft, som arbejderne sælger på et marked til kapitalisterne. Hovedkriterium for modsætningsforholdet er altså funktionen i den sociale arbejdsdeling hvor distinktionen mellem ejerskab – ikke-ejerskab af produktionsmidlerne er kernen bag de to klassers modsatrettede økonomiske (og politiske) interesser. Arbejderklassen vil søge socialistiske partier der ønsker at ophæve udbytningsforholdet, hvor omvendt kapitalistklassen søger liberale partier der ønsker at fastholde udbytningsforholdet

Og her er lidt længere noter:

- Hvordan er det kapitalistiske samfund opstået?
o Der er ikke længere selvstændige bønder som ejer et stykke jord de kan arbejde på, de har ikke længere en spinderok etc. Som de kan arbejde med. I stedet er det hele centraliseret i fabrikker. Så efter en lang historisk proces står arbejderen uden sine egne produktionsmidler. Produktionsmidlerne ejes af en kapitalist, og arbejderen må sælge sin arbejdskraft for at overleve.

Samfundet består af to basale klasser: Arbejderklassen & Kapitalistklassen, hvor kapitalisterne ejer produktionsmidlerne som er nødvendige for at bringe arbejdskraften i spil. Arbejderne ejer deres egen arbejdskraft og sælger deres arbejdskraft på et marked

- Kendetegn ved det kapitalistiske samfund;
o den personlige uafhængighed: Arbejderen er frie til at sælge deres arbejdskraft eller ej,(mange marxister ville hævde arbejderen ville dø, hvis ikke arbejderen solgte sin arbejdskraft, så det frie valg kan diskuteres)
o Arbejderen er fri fra en masse sociale bånd, de bånd har en specielt betydning for hvor gennemskueligt der at der foregår udbytning i samfundet.
o I det kapitalistisk samfund er udbytningen uklar, modsat slavesamfund og feudalsamfundet.

- Arbejdsværdilæren; arbejdskraftens værdi er præcis det stykke arbejde der skal til for at reproducere, og det er den pris kapitalisten må betale for at bruge arbejdskraften

- Pointen ved at sammenligne udbytningen mellem det feudale- og det kapitalistiske samfund er; at andelen af overskudsarbejde og det at der overhovedet er tale om overskudsarbejde som tilegnes af en klasse, er skjult og sløret fordi; i en hvis forstand kan arbejdets pris virke reel; fordi kapitalisten siger at han betaler for den værdi som varen har for at reproducere arbejderen. Det specielle ved arbejdskraften som vare er imidlertid iflg. Marx, at den (arbejdskraften) producerer mere end sin egen værdi når man anvender den. Arbejdskraften skaber mere værdi end kapitalisten betaler for den, og det er altså den værdi som kapitalisten tilegner sig (profitten/overskudsarbejde)

- Det afgørende er at der sker en udbytning og at udbytningen ikke er tydelig for arbejderen som ikke kan tælle hvor mange timer af sin arbejdsdag der går til kapitalisten modsat i feudalismen hvor udbytningen var helt evident.

- Pointen for Marx er at der altså eksistere en nyttig illusion som får det sociale system (det kapitalistiske samfund) til at hænge sammen. Illusionen er at der foregår en fair udveksling og at der ikke foregår noget som kunne ligne udbytning.

- Opsummering:

o 1. Marx syn på udbytning – der sker udbytning
En klasse tilegner sig et produkt som den ikke selv har skabt
o 2. Udbytningen foregår skjult pga. det sociale system i kapitalismen

- Arbejderen fremmedgøres fra det de producere; De producere noget værdi med deres arbejdskraft, men den værdi tilegnes af individer fra en anden klasse og på den måde tager de den værdi som arbejderen producere

- Arbejderen fremmedgøres fra arbejdet selv; Det gør han bla. I kraft arbejdsdeling; Tænk på Adam Smiths eksempel hvor arbejderen kun deltager i en minimal krævende del af arbejdsprocessen i produktion af en synål. Man arbejder ikke for at realisere sig selv, man arbejder for at overleve / reproducere sig selv, det er meget uklart om man kan udvikle sig som menneske.

- Arbejderen fremmedgøres fra sit artsvæsen (menneskets artsvæsen =at producere og arbejde og udvikle sig selv, og udvikle alle træk ved den menneskelige natur, via sit arbejde, ved at deltage i forskellige aktiviteter); Det er et mål eller et ideal at man udnytter sit arbejde på en konstruktiv måde der bidrager til selvrealition. Dette mål kan kun opnås i det kommunistiske samfund. Når kommunismen realiseres så er det først her at arbejdets aktiviteter for alvor får de betingelser som afspejler arbejderens konstruktive sider, og giver arbejderen muligheden for at udvikle alle de menneskelige sider af sin natur. Dette er et ideal som Marx stiller op i den tyske ideologi; vi skal ikke indgå i en snæver funktion; vi både skal og kan udvikle alle aspekter af den menneskelige natur, og mestre forskellige aktiviteter; dette kan opnås under gunstige materielle forhold, hvor man ikke er bundet til en bestemt rolle.

- Den mellemmenneskelige fremmedgørelse; Klasser står overfor hinanden, den ene klasse udnytter den anden, dermed er der ingen fair interaktion men derimod en ulig og fremmedgørende interaktion som giver en konflikt mellem hinanden.

- Den røde tråd; Tre kritik punkter til kapitalismen som socialstruktur;

1. Udbytning
2. Uigennemskuelighed
3. Fremmedgørelsen