Undervisningsmodellen i perspektiv

Du misforstår ideen med eksamensnit.

Det er ikke lægestudiet (som eksempel) i sig selv der siger at man skal have 9,4 i snit for at komme ind.

De har måske 200 pladser og 2000 ansøgere, og hvordan sorterer man så i dem? Jo man arrangerer dem efter snit.

En del af ideen med gymnasiet er at det er alment dannnede, og dermed er der ikke nogen fag der er unødvendige! (Måske undtager billedkunst, men det er min personlige mening)

Ja, man arangerer dem efter snit, sådan som du forklarer, i know. Men er den studerende der har klaret sig bedre i billedkunst nødvendigvis en bedre læge end den der var talentløs indenfor billedkunst faget.

Tænk denne tanke:
Jens skraber sig 11 i kemi, biologi, matematik og biotek. Men 6 i alle andre fag. Jens ender med et snit omkring 8.
Peter får 8 i kemi, biologi, 9 i de fleste andre fag, samt et par 10 taller i fx musik, billedkunst og idræt trækker snittet op til 9,4.

Hvem er bedst kvalificeret til medicin studiet?

Det er Peter.
En læge kan være nok så god til lægefaglige ting, men man kan ikke som læge være en komplet fag-nørd der ikke ved noget som helst om andet end ens kerne-interesser. Dette gælder for alle uddannelser, super-nørderne har ikke nogen berretigelse, måske udover forskning.

Kan du redegøre for for nødvendigheden i at kunne andet end kerne-interessen, fx ved medicin studiet, for at være "komplet"?

Hvor vigtig eller nødvendig er fx dine fransk eller musik karakterer mht. dit medicin studie? Jeg kan ikke se den røde tråd.

Ok, du havde bare stillet det mere sort/hvidt op.

Dine fransk karakterer kan give en indikation om hvor du er til at tilegne dig ukendt stof. Hvis du har gode karakterer over hele linien betyder det jo at du er god til at sætte dig ind i mange ting, og ikke kun lige det dine forældre er gode til, eller som interesserer dig.

Hvis jeg var arbejdsgiver ville jeg også langt heller have en der var god over hele linien, fremfor en havde nogen vilde peaks her og der, men som havde mange "lows".

Verden er jo som bekendt, gjort af mange ting, også nogen som man ikke umiddelbart interesserer sig for.

Uanset om du er one-fag-wonder eller multi-freak skal du i din videre uddannelse, hele tiden tilegne dig nyt stof.

Jeg ved at der er himmel og jord mellem gymnasie niveau biologi, og så de senere universitetsbøger. Uanset om du kender til emnet, arbejder du med nyt stof idet du går i dybden.

At fx en læge skal tilegne sig nyt stof, hænger sammen med videnskaben som ikke fuldbyrdig fag, der er under udvikling, altid. Dette ville umiddelbart kunne gøres bedre af freaken i det pågeældende fag, end af multi-manden.

Som arbejdsgiver ville jeg hellere ansætte en der var god i sit fag, end en der var middel over hele linien. Det andet virker simpelthen for absurd og ulogisk.

Vi skal lige være enige.

Når jeg snakker om god over hele linien, så snakker vi et snit på 9-9½ og med supernørd, 11-13 i enkelte fag.

Når du kommer længere hen i din uddannelse vil du begynde at finde ud af forskllen på dem der har en bred interesse for ting, og så de hoveder som sidder med næsen dybt begravet i teori. Men det er måske også fordi jeg læser til ingeniør, her er der brug for begge typer, til hver sin opgave.

Hvis man skal have opstillet en model for forbrændingen i en keddel, jamen så skal man have fat i en fluid-mekanik-forbrændigs gut, som har styr på sin teori. Skal du til gengæld have fremstillet eller solgt selsagte keddel så er det nødvendigt at have bredere viden.

Min pointe, og her generaliserer jeg, er at allrounderen i langt de fleste tilfælde vil være den der gør arbejedet bedst, set fra et start-til-slut perspektiv.

Derudover er et gennemsnit jo heller ikke enden på dine studier, der er jo prøver der skal bestås, selv når du er optaget et sted, og mon ikke der er lavet statistik over hvem der klarer sig bedst til disse, i forhold til karakterer?

#0: "Sum summarum, fordi undertegnede har ét meget fagligt svagt fag, trækker det mig voldsomt ned. Er det retfærdigt? Skulle jeg tage en udannelse der kræver et højt snit, ville det jo være en forhindring. Men det ville fx ikke gøre mig til en dårligere læge."

Vi har haft en lignende diskussion for ikke så lang tid siden. Man vil underminere hele gymnasieskolen, hvis man siger: "Ok, du vil læse medicin - du skal være god til kemi og bio... Fysik? Tja, to 8-taller i fys-A". Så vil eleverne (de fleste) intet lave i fx dansk. Resultat: Gymnasieskolen uddanner unge, hvor mange har "huller" i deres kompetencer - nogle mestrer fx ikke basale færdigheder inden for matematik og dansk. Fx gode evner inden for dansk er da essentielt; formelle skrivelser (ansøgninger), publikationer m.v.

"En læge kan være nok så god til lægefaglige ting, men man kan ikke som læge være en komplet fag-nørd der ikke ved noget som helst om andet end ens kerne-interesser."

Der tager du umådeligt fejl. Det er selvfølgelig sørgeligt, hvis det skulle forholde sig således for en person, men det burde ikke hindre denne i at praktisere eksempelvis anæstesiologi.

Sidste del var til #3.

#8

Af den årsag kunne gymnasiet justeres efter den engelske model. Derved undgik man "dovne" elever.

Ved en koncentreret form for undervisning i få fag, ville eleven opnå et langt større kendskab til faget. Deraf kunne systemet reduceres til 2årig.

Deraf tillægges 10 klasse som obligatorisk, således at man kan gennemgå den vigtige indlæring fra andre fag.

Denne diskussion har været oppe og vende før, men vi tager den da gerne igen.
En sidenote: det kaldes "et gymnasium" ud fra latin, og det ville være et privilegium for mig at kunne se folk skrive det rigtigt :)

Min første indvending til dine argumenter er at jo, det vil faktisk gøre dig til en dårligere læge hvis du er et flop i dansk. Der er både meget personlig kontakt og mange rapporter der skal skrives, ligesom videnskabelige artikler skal formuleres klart og stringent. Dette vil "Super-Nørden" måske ikke evne hvis han de facto kun har beskæftiget sig med to-tre fag i løbet af sin gymnasietid(her er det rigtigt at sige gymnasie, men i ental hedder det gymnasium).

Ang. billedkunst osv. må jeg erkende at du har ret en del af vejen. Faget er som sådan ikke relevant for videre studier, men idet karakteren både tæller halvt og den generelt er mild i faget burde det ikke være et problem. Er man stærk over hele linien og følger man desuden med(laver det man får besked på), er man da sikret et ottetal.
Skal du læse til medicin, og er du flittig, er dette for langt de flestes tilfælde ikke et problem, og da lektiebyrden samtidig er så lille burde det være til at overkomme. Ellers kunne man have valgt HF eller HTX hvor der er et andet udbud af fag der i så fald måske passer bedre til ens behov.

Pointen med karaktersystemet er at man belønner flid. Man belønner at nogen har taget sig tid til at lære noget de dybest set ikke interesserer sig for, de har lært noget fordi de blev bedt om det, og de har bevist at det kan de, og sådan noget møder man også i det virkelige liv:
Som læge vil du af gode grunde støde på både spændende og mindre spændende for ikke at sige kedelige problemstillinger, og du er tvunget til at sætte dig ind i og løse dem alle.
Generelt er det min opfattelse, uden at jeg kan give dig belæg for det, at gennemførselsprocenten og seriøsiteten på videregående uddannelser er stigende grænsende til proportional med gennemsnittet. Ergo finder du mere flittige og dygtigere studerende hos dem med højt snit, og det er sådan set det der er pointen med sorteringssystemet. Det er langt fra perfekt, men det er også svært at lave et perfekt system på et sådant område.

Personligt vil det ikke blive et problem at søge ind på medicinstudiet da jeg vil ende omkring ~10.5, og samtidig har jeg tre højniveaufag hvilket for uni's vedkommende i praksis er et snit på ~10,8.
Dette gennemsnit er et resultat af hårdt arbejde, og det er denne evne og vilje til at arbejde som der er brug for på medicinstudiet. Dermed ikke sagt at du har problemer herved, men du må enten forbedre dig i dansk eller andre fag, og det vil jeg vædde min mors gamle tyrolerhat på at du kan gøre hvis du kæmper hårdt nok for det.
Ligeledes kunne jeg sikkert godt kæmpe mig op på 11, og det er ikke fordi jeg tror jeg er exceptionelt klog at jeg siger det, men fordi jeg mener at de generelt lave gennemsnit i gymnasiet blot i langt de fleste tilfælde er resultatet af individernes indsats.

Dansk er måske også et dårligt tilfælde. Men alligevel er der ikke meget Biedermeier eller Romantik over en journal, hvis du forstår hvad jeg hentyder til.

Karaktersystemet belønner flid. Men det er ikke er system, der udelukkende bygger på flid pga. ikke interessante "ting". Du skal jo ikke nødvendigvis belønnes, fordi det er en overvindelse af din uinteresse, men fordi du forstår stoffet.

Ja man belønner studerende med faglig interesse eller kompentence indenfor "andre" fag end deres hovedfag. Det er da klart, deres karakter bliver bedre.
Men er de ekstra fag fra et samfundsøkonomisk synsvinkel ikke unødvendige?


Btw. har jeg ingen intentioner om at læse medicin. Ikke fordi det ikke er interessant, men jeg aldrig ville kunne klare det i praksis, mht. bl.a. kirurgi. Det var blot et eksempel.
Mit snit bekymrer mig heller ikke, jeg finder det bare irriterende at et fag som musik, idræt, billedekunst, eller i mit tilfælde dansk skal trække ned, en karakter jeg i den grad ikkke vil have behov for i mit videre uddannelses forløb.