Keynesizinisne vs. ekspansiv finanspolitik

Keynesianismen, som den hedder, er en økonomisk skole, der sværger til de teorier og modeller, som John Maynard Keynes udarbejdede op igennem 1920'erne og videre igennem 30'erne. Senere hen er teorierne blevet udvidet.

Keynes adskilte sig markant fra de klassiske økonomer ved at påstå, at det var efterspørgslen, der regulerede udbuddet. Førhen gjaldt Say's lov (dvs den blev regnet for værende sand), denne gjorde Keynes op med. I henhold til krisen i 1929, var det Keynes magtpålæggende at finde en måde, hvorpå man kunne intervenere økonomien, så længere perioder med høj inflation og stor arbejdsløshed kunne undgåes, og han fandt netop en løsning i hans nyvundne oplysning.

Det måtte være muligt at styre økonomien, hvis man kunne ændrer på efterspørgslen, dette ville nemlig påvirke udbuddet, som herved måtte indvirke på økonomiske parametre som beskæftigelse og inflation. Netop finanspolitikken fandt Keynes som et særligt nyttigt redskab til at korrigerer efterspørgslen. Ved kontraktive såvel som ekspansive indgreb, havde politkerne i samarbejde med økonerne muligheden for at få de økonomiske strømme til at flyde i den retning, de ønskede.

Så der har du din forskel imellem ekspansiv finanspolitik og keynesianismen. Keynesianisterne er økonomer, der sværger til brugen af især finanspolitik til at fine-tune økonomien. Finanspolitikken er kendetegnet ved, at den kan føres ekspansivt og kontraktivt.

Et ekspansivt indgreb er, når staten forøger de offentlige udgifter. Det kunne netop være ved at øge de offentlige investeringer eller ved at sætte skatten ned, staten får således underskud, hvilket også betyder, at indgrebet kun bliver benyttet i kortere perioder af gangen. Staten låner ikke nødvendigvis penge fra andre lande, det tror jeg faktisk er sjældent. Et kontraktivt indgreb er det modsatte, netop når staten formindsker de offentlige udgifter.

Obamas indgreb er, som du nok kan se, af ekspansiv karakter.

I øvrigt er grunden til, at ekspansive indgreb indvirker negativt på betalingsbalancen, ikke at staten låner penge, men snarere de crowding-out problemer, der skabes, hvis økonomien overophedes, og virksomhederne må overbyde hinanden i kampen for ordentlig arbejdskraft. Da vil lønningerne jo stige enormt (høj inflation), og det er naturligvis dårligt for konkurrenceevnen og dermed betalingsbalancen.

Nu har jeg læst det igennem et par gange, men jeg skal lige hører om jeg har forstået det rigtigt: altså keyne var de økonomer der ligesom 'udviket/fandt på' finanspolitik. ?

OGså lige til den sidste kommentar.. altså.. jeg skal lige have det på jeanette sprog.. Hvis nu vi sætter det ind i det økonomiske kredsløb.. jeg kan simpelthen ikke se hvorfor det er en ulempe?

Ved ekspansive finanspolitik, så investere vi i offentlige projekter.. så tilbyder vi 1000 tømre i DK at de kan lave broer, (rimelig dårligt eksempel) så slåes de om det gode arbejdskraft- og dermed kommer lønnen op. (og det er dårligt?!) men der kommer da folk på arbejdesmarkedet ved dette.. Staten undgår at have folk på overførelsesindkomst.. på den måde kommer der alt for mange tømre ind i dk, det er da godt for konkurrenceevnen at der er mange?                                                                                                            - - nej. den melder jeg pas på..                                                                                                                                   Kan du komme med nogle eksempler? Gerne sætte det ind i det økonomiske kredsløb.. :I

John Maynard Keynes var økonom, det er ham, der har lagt navn til keynesianismen. Det er tvivlsomt, om Keynes fandt på finanspolitik, men han var faktisk den første rigtige makroøkonomiske økonom, og hans opgør med Says lov gjorde ham i stand til, som den første, at se en logik og en fordel i at benytte finanspolitik som et økonomisk instrument. Han gjorde netop op med den hidtige (neo)klassiske opfattelse af, at økonomien skulle overlades helt og holdent til markedet. Keynes så fornuft i at fine-tune økonomien, han troede simpelthen ikke på, at markedet kunne klare hele problemet; det skulle hjælpes på vej.

Keynesianisterne benytter sig af de keynesianistiske teorier og modeller i deres arbejde.

Lad os sige at vi øger de offentlige udgifter, fordi vi sætter gang i byggeriet. Det vil øge beskæftigelsen, som vil få flere til at forbruge - altså en større efterspørgsel efter varer. Så vil virksomhederne ansætte flere folk, det er nødvendigt, hvis de skal følge med den positive udvikling. De, der her bliver ansat, får således også råd til at forbruge i stigende grad, hvorfor efterspørgslen forstørres og forstørres. Der indvirker nogle multipliklatoreffekter, som du nok har hørt om. På et tidspunkt er det bare ikke muligt for virksomhederne at ansætte flere, ifølge keynesianismen opstår der flaskehalsproblemer, hvis beskæftigelsestallet, når ned under 2 %. De sidste 2 % af befolkningen er ikke i stand til at arbejde, hvorfor virksomhederne må slås om de sidste 98 %. Men disse er i job. Derfor bliver virksomhederne nødt til at overbyde de andre virksomheder, det gør de ved at forøge lønningerne, hvorfor varepriserne også forhøjes. Når priserne på danske varer stiger, mindsker det vores konkurrenceevne, udenlandske købere har simpelthen ikke råd til eller vil ikke købe varerne til den høje pris. Dermed mindskes eksportmuligheden og betalingbalancen forværres.

hvordan indvirker der multiplikatoreffekter?

- er ved at lave en opgave, hvortil dette er en god inspiration, men er ikke helt med på hvordan multiplikatoreffekten indvirker?

nogen der kan hjælpe?