Det internationale område (DIO)

DIO (Dansk/historie)

11. februar 2009 af Brotus_007 (Slettet)

Er der nogle der har en idé til hvordan man kunne få det moderne gennembrud flettet ind i en dio der handler om velstand og levevilkår i en globaliseret verden? 

På forhånnd tak


Brugbart svar (3)

Svar #1
12. februar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Ja jeg vil nok begynde med Georg Brandes forelæsninger fra 1871: Hovedstrømninger, hvor han "vil sparke døren ind" til det øvrige Europa, og hvor han forkaster de gamle ideer om kirke, konge og andre autoriteter som de bærende kræfter i samfundet. Han ville, at det enkelte menneske blev mere frigjort og selvstændig. Det moderne gennembrud kom fra alle sider: kunst, litteratur, filosofi, politik m.m., og dermed blev levevilkårene for den enkelte ændret markant, næsten ligesom da stavnsbåndet blev ophævet. Det var ikke længere bondekultur kontra den finere franske kultur fra de højere samfundslag, der var toneangivende og et værdimål, kulturen blev for alle, og velstanden voksede i takt med højnelsen af skole- og universitetsuddannelserne. Alle skulle have lige muligheder til gavn for samfundet. Således bygger nutidens velstand og levevilkår i dagens globaliserede verden på Brandes og andre filosoffers tanker. Man kan godt sige, at kunsten jog kosten ind under gamle, fastgroede tanker og fejede dem væk, individualismen blev et nøgleord, og skildringer af hverdagsmenneskets levevilkår kom frem i lyset og satte fokus på samfundet som et hele, et vi-er-nødvendige-for-hinanden tema i debatten.


Skriv et svar til: DIO (Dansk/historie)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.