Bruger jeg induktiv eller deduktiv metode?

Som du lidt selv kommer ind på, handler det om, hvordan du konkret danner dit metode valg. Altså, hvad der ligger til grund for din analyse. Ved en induktiv tilgang starter man med noget emperi og bygger sig en teori ud fra det. Det kunne ekspelvis være, at du havde kigget på data eller tal, hvor det tyder på, at der er en sammenhæng mellem graden af demokrati og øknomisk udvikling, hvoraf du dermed måske vil kunne udlede en sammenhæng eller mønster og generaliserer til, at jo mere demokratisk et land er, desto bedre klare det sig økonomisk (Altså en 'ny' empirisk funderet teori). Ved en deduktiv tilgang, starter du med en teori, som du så holder op i mod virkeligheden. Altså lidt den anden vej rundt.

Man kan sagtens have sig nogle overvejelser eller en hypotese indbygget i sin metode, ved en induktiv tilgang. Det der adskiller den induktive tilgang fra den deduktive metode er, hvorvidt man har teori til sin analyse, eller om man danner en teori ud fra sin observeret sammenhæng. Så altså kort fortalt: 

Induktion: konkrete observationer → teori

Deduktion: teori → test ved observationer

Med andre ord, kan du sagtens gøre brug af en induktiv tilgang i din analyse af en problemstilling til og danne, og kunne se en sammenhæng eller et mønster i dit data, men givet at I nok har arbejdet mest med nogen teorier fra jeres pensum, og bruger dem til jeres eksamen, bruger de fleste af jer nok en deduktiv tilgang.

Umiddelbart lyder det ligeledes til, at du gør brug af en deduktiv tilgang, da du skriver "Herunder kommer jeg ind og analysere udviklingen ved hjælp af handelsteorier og regeringens brug af økonomiske politikker". Ved en induktiv tilgang, kunne du have grebet opgaven an således: Vestens lande er alle demokratiske og har alle høje BNP, imens verdens fattigste lande alle er styret af andre styreformer end demokrati. Betyder dette, at der er en sammenhæng mellem demokrati og økonomisk vækst? 

På statskundskabsstudiet jeg går på, er det ret normalt, at der er induktive opgaver, da vi på de første semestre arbejder meget med metode og teoridannelse og jeg har et indtryk af, at der i samfundsvidenskaben nok bliver brugt ca. 50/50 af tiden på hver tilgang, da de ligger godt op til og kunne krydse hinanden i videnskaben. Altså, at mange forskere og lignende starter med en tilgang, og bygger videre ovenpå med den anden tilgang. 

Jeg håber ikke det var for langt, god eksamenslæsning herfra :-) 

Det skal så lige siges, at man i en induktiv tilgang, ikke opstiller en hypotese eller forventning til data i sin opgave, men nærmere, at man godt kan have en hypotese i hovedet :-) 

Ved den deduktive tilgang forsøger man at finde sit resultat ved gennem en analyse at finde lovmæssigheder og kriterier.

Ved en induktiv tilgang lader man blot nogle tilfældige ligheder være bestemmende for om man finder såkaldte "lovmæssigheder".

Hvilken metode der er den mest videnskabeligt holdbare, må man selv kunne bedømme.

Ved den induktive tilgang slutter man ud fra enkelttilfældene til det generelle.                                                      (Hvis man kun har set hvide svaner, slutter man sig til at alle svaner er hvide) 

Ved den (logiske) deduktive tilgang slutter man ud fra en generel teori til det enkelte tilfælde.                                        (Hvis teorien siger at en svane af natur er hvid, slutter man sig til at den næste svane man ser, må være hvid)