Studievalg og videregående studie

Spansk & kommunikation

21. februar 2009 af kirstinea (Slettet)

Hej..

Jeg går i 3.g og snart nærmer sig jo de store spørgsmål om, hvad der skal ske efter sommerferien! Jeg overvejer meget meget kraftigt at starte direkte på handelshøjskolen for at studere spansk og kommunikation.. mine spørgsmål er så:

er det bare verdens dummeste idé?? jeg mener, er niveauet til, at man kan følge med uden at havde taget et sabbat år i spanien f.eks? Jeg har spansk på A nievau på gymnasiet, og får 7-10 og er meget glad for faget..

et andet spørgsmål er.. Kommunikation? jeg går jo på gymnasiet, så jeg har aldrig haft nogle fag der ligner det, ligesom handelsskoleeleverne har haft det. Vil det bare være et stort, ukendt land for mig?

Håber der er nogen der vil hjælpe mig:)

Mia


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. februar 2009 af danielruhmann (Slettet)

Hej Mia,

Studiet i sig selv er en rigtig god ting. Der er gode karrieremuligheder bag efter og det er temmeligt praksisorienteret. Og hvis du allerede nu har spansk på A-niveau og ikke er dårlig til det, så vil det ikke være noget stort problem at starte direkte efter sommerferien - så store forventninger er der heller ikke og grundkurserne får de fleste med på vognen. Kommunikation kommer du hurtigt efter - ellers lån et par bøger inden studiestart, så burde du være godt rustet.

Dog snyder du dig selv for noget, hvis du ikke tager et sabbatår. Du behøver ikke tage til et spansktalende land. Bar kom væk fra hele skoleverdenen, således at lysten til at lære og fordybe sig i teorierne på universitetet er der, når du starter. Sabbatåret er også en kanon god mulighed for at se ting, som man senere i livet ikke har tid, mulighed eller overskud til. Hvis økonomien ikke rækker til ½-1 års udlandsrejse, så overvej at gøre frivilligt arbejde et eller andet sted. Der er masser muligheder i Sydamerika eller i Spanien - eller måske vil du til et helt andet land?

Selvom studiet tilbyder et udlandsophold i løbet af din bachelor, så kan et (trygt) studierelateret ophold/semester ikke sammenlignes med et år, hvor man er på helt egne ben. Derudover skal du også se betænke, at virksomheder ikke umiddelbart ansætter dem, der er kommet hurtigst gennem uddannelsen (fra børnehaveklasse til kandidat). Virksomheder ønsker i særdeleshed folk, som kan trække på et par erfaringer - og dem får man desværre ikke på universitetet. Lige netop inden for kommunikation er det nødvendigt at have modenhed, overblik og evnen til at kunne gennemskue ting med sig. Hvis du fuldfører dit studie efter planen, vil du være måske 23 år - det vil for nogle virksomheder være en smule tidligt at ansætte en (kommer selvfølgelig an på, hvad du vil med dit kommunikation).

Jeg taler selvfølgelig for, at du skal til udlandet. Jeg tog også selv til udlandet og valgte senere hen at fortsætte studierne i Tyskland - en beslutning, jeg ikke fortryder. Dog er det selvfølgelig helt op til dig selv:)

Held og lykke


Svar #2
21. februar 2009 af kirstinea (Slettet)

Mange tusind tak for dit svar! der faldt lige en sten fra mit hjerte med din oplysning om niveauet..

mht. sabatår har jeg virkelig overvejet det meget.. jeg ville rigtig gerne til spanien i 3-6 mdr. for at arbejde.. kunne rigtig godt tænkte mig et restaurant/cafe job, da jeg i min fritid arbejder på en restaurant og ved hvordan det forgår...  så ideen var vel at rejse ned og så søge så mange steder som muligt...

men! jeg tør simpelthen ikke! med finanskrise over hele verden, er cahncen for at jeg kan finde arbejde vel ikke særlig stor... Jeg er ikke typen som "bare" kaster mig ud i ting.. jeg har det bedst med at kunne planlægge tingene i forvejen. Desuden føler jeg mig klar til at starte på noget nyt.. både studie, by og omgangskreds. Og hvis jeg så skulle blive skoletræt på et tidspunkt, så kan man vel bare søge orlov (selvom det er lidt af en chance at tage)


Brugbart svar (1)

Svar #3
21. februar 2009 af danielruhmann (Slettet)

#2

Derfor foreslog jeg også, at du kunne arbejde som frivillig. Der kommer du til at arbejde med mennesker normalt - altså kommunikation. Ophold for frivillige varer fra alt mellem to uger til et år. Der bliver boligen finansieret, du får en smule lommepenge (i Spanien vil jeg tro, at du ville få omkring 1300 kr om måneden i lommepenge). Rejsen derhen betales normalt af den organisation, som du finder arbejdet igennem.

Finanskrisen er i øvrigt ikke relevant i denne forbindelse:)


Skriv et svar til: Spansk & kommunikation

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.