Samfundsfag

Danskerne i Verden

25. februar 2009 af Balrog (Slettet)



Jeg har fået den her opgave for, men jeg kan ikke rigtig tyde den.

1b)

Nogle politiske teoretikere hævder, at det præsidentielle politiske system (Som det amerikanske) er mere demokratisk end det parlamentariske (som det danske)
Argumentér for eller imod dette synspunkt

Hvad kan jeg uddrage fra dette?


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. februar 2009 af cepta (Slettet)

Hvad er mest demokratisk: 1: Et politisk system som det amerikanske. 2: Et politisk system som det danske?


Brugbart svar (2)

Svar #2
25. februar 2009 af lkjhgf (Slettet)

Du skal diskutere, så det er bare med at skrive på den ene side - på den anden side.

Man kan fx argumentere for at det amerikanske system er mere demokratisk fordi man vælger præsidenten seperat og derudover har et to-kammersystem, der også vælges seperat. Derudover er USA det land i verden med flest embeder på valg - over 5000. Fx er district attorneys og sherifs på valg, i modsætning til i Danmark. På den anden side kan man sige at det amerikanske system også har en lang række problemer, så som gerrymandering - dvs. at (typisk) kongresmedlemmer kan ændre valgkredse så de er stort set sikre på genvalg. Netop genvalg kan være en indikator for hvor nemt det er at ændre systemet, hvilket også må tages i betragtning, når et lands grad af demokratisering skal diskuteres. Derfor kan det virke problematisk at genvalgsprocenten i senatet typisk er over 95 pct. (og det er altså ud af 98 senatorer!). Et andet signal om at der er noget galt med det amerikanske system, er at de har så lav stemmeprocent (typisk under 50 pct. af de stemmeberettigede). Herudover kan nævnes meget andet, som fx det forskruede valgmandssystem, primærvalg med caucuses, dubiøs stemmeoptælling og ikke mindst at det kræver at man har en masse penge hvis man skal fører en seriøs kampagne (hvilket der dog kan argumenteres for har ændret sig noget med internettet).

Det Danske system, kan man sige er mere demokratisk fordi vi har parlamentarisme, så man kan vælte regeringen uden valg, hvis bare der er et flertal mod regeringen i folketinget. Man kan ikke uden videre afsætte en amerikansk præsident (og dermed regering) - heller ikke hvis der er flertal i repræsentanternes hus for det. Et andet argument, er at der i USA er flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvilket vil sige at kun de stemmer, der er afgivet til vinderen tæller. Således går mange stemmer tabt og tæller simpelthen ikke med i det samlede stykke. I Danmark har vi et sindrigt system med prioriterede valglister, tillægsmandater og meget andet, der sikrer at stort set alle stemmer tæller. Stemmeprocenten er meget stor i Danmark, ofte omkring 80 pct. Et problem ved det danske system kan være at man ikke stemmer om hvem der skal være statsminister og således ikke har direkte indflydelse på hvem der bliver ministre, men det ville jeg bedømme som en bagatel.

Hertil vil jeg endelig tilføje at det er tåbeligt at holde Danmark op mod USA, da Danmark er en nationalstat og USA er en føderation. Jeg mener det ville være langt mere interessant at se på Danmark ift. fx Sverige eller evt. USA over for EU.

Håber du kunne bruge det.


Skriv et svar til: Danskerne i Verden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.