Samfundsfag
tekst
Hej, jeg sidder med dette uddrag af en tekst som jeg skal bearbejde, finde en problesmstilling - helst et paradoks. Og dernæst påpege de vigtigste eller de mest problem-agtige ting forfatteren påpeger og evt. andre problemstillinger. Er der nogen der kan give mig en hjælpende hånd? Det skal lige siges, at jeg selv HAR prøvet.
"Den vidtgående liberalisering af økonomien ledsages af større vægt på individets frihedsrettigheder. Globaliseringen går hånd i hånd med en opprioritering af individet og den individuelle frihed til at vælge - og en heraf følgende galopperende individualisme med risiko for undergravelse af den mellemmenneskelige solidaritet. Ligesom det er blevet uacceptabelt at sætte grænser for den globale økonomi, så er det øjensynligt også blevet den sikre vej til politisk nederlag, hvis man insisterer på styringsmekanismer, som kunne indskrænke den personlige frihed. Samtidig ses en tendens til, at problemer og systemernes fejlfunktion individualiseres i den forstand, at kriges opståen på det
nærmeste forbindes med en enkelt mands vanvid (Saddam Hussein, Slobodan Milosevic), forureningsproblemer reduceres til enkelte virksomheders uetiske handlinger og sygdomme forklares ofte med henvisning til enten biologiske dysfunktioner eller at den enkelte har ført et usundt liv.
Det synes, som om vi har mistet blikket for, hvorledes bestemte problemers opståen og hyppigere forekomst kan være forbundet med kulturelle og samfundsmæssige faktorer - og at løsningen af sådanne problemer derfor må tage udgangspunkt i, hvorledes vi lever vort liv og organiserer vort samfund, som potentielt kunne være anderledes. Pointen er naturligvis ikke, at det skulle være enkelt og ligetil at blive enige om og gennemføre større samfundsmæssige forandringer - men at vi tænker og opfører os, som om vi lever i den eneste mulige verden og det slet ikke kunne være anderledes, hvilket er åbenlyst forkert. Det er muligt, at ideologier, som hævdet af Poul Schlüter, er »noget bras« -
men enhver kultur og ethvert samfund bygger på et blandt flere mulige sæt af ideer om samfundets indretning - også selvom disse til tider lever i det skjulte.
Nu, som før, slår samfundsmæssige udviklinger ned i det enkelte menneskes liv. Uoverskueligheden, nedbrydningen af traditioner, sammenbruddet i de fælles værdier og de strenge krav til menneskets omstillingsevne er antagelig en del af årsagen til væksten i oplevelser af orienteringsløshed, rastløshed, uro, meningsløshed og indre tomhed, som blandt andet er blevet beskrevet af den norske psykiater Finn Skårderud. Det er blevet et mål i sig selv at overskride egne og kulturelle grænser og bryde traditionelle tabuer - uden blik for at disse i en del tilfælde kan tjene ganske fornuftige formål til
regulering af vores omgang med hinanden. Fart og intensitet er blevet rusmidler og der søges grænser i den tilsyneladende grænseløshed - hvad enten der er tale om bungyjump, faldskærmsudspring eller en væltet HT- bus, alternativt en udbrændt børnehave eller et parteret svin i forrådnelse, der præsenteres som grænseoverskridende kunstværker."
Skriv et svar til: tekst
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
