Studievalg og videregående studie
Optagelsesprøve til Journalisthøjskolen.
Jeg står og skal til optagelsesprøven til journalisthøjskolen d. 2 maj, og jeg tænkte, at jeg lige ville høre, om der er nogen, der har været op til prøven før, eller om der er andre, der også skal op til den i år?
I så fald ville jeg gerne vide, hvordan man bedst forbereder sig, samt, hvordan de forventer man skriver artiklen, klummen, referatet? Altså, hvordan opstiller man fx. referatet - i punktform, eller som en hel tekst, eller? Osv.
Og endeligt - er det muligvis muligt for mig at se nogle af de opgaver som I (som har været til prøven) har skrevet, så jeg ved lidt om, hvad jeg evt. skal leve op til eller stile efter?
På forhånd mange tak.
Svar #2
20. april 2009 af fail (Slettet)
Mange tak :) Men nu er det ikke så meget vidensprøven jeg har "problemer" med - det er mere de skriftlige af prøverne, som jeg ikke helt ved, hvordan skal skrives, opstilles osv.
Svar #4
27. april 2009 af ønsketbrugernavn (Slettet)
hej
blev direkte optaget i 2007.
Husk at opfylde formalia. Hvis du skriver flere tegn end tilladt trækker det fx. voldsomt ned i bedømmelsen.
Referat skal skrives i en samlet tekst og ikke i punktform, medmindre opgaveformuleringen siger det(hvilket jeg tvivler på, vil være tilfældet).
I artiklen skal du huske rubrk og underrubrik og husk at dele artiklen i nogle afsnit.
Jeg tog til prøven, mens jeg gik i 3.g, og uden forberedelse. Hvis du skriver gode essays bør klummen ikke give problemer. Til artikler og referat skal du udpege det væsentlige. Husk referat ikke skal skrives kronologisk.
har ikke nogle opgaver liggende, men hvis du lægger noget, du har skrevet ud, skal jeg nok fortælle dig om dit "Niveau".
Svar #5
28. april 2009 af fail (Slettet)
Mange, mange tak for svaret - det har hjulpet mig rigtig meget :) Det er rigtig rart at vide, at jeg jeg ikke må skrive mere end tilladt, for det har jeg måske en mindre tendens til at gøre. Og ligeledes med referatet - jeg havde nemlig fået at vide, at det kunne være smart at opstille det i punktform, så det er rart at få den tvivl af banen.
Med rubrik og underrubrik mener du da artiklens titel og brødtekst, eller?
Hmm, så håber jeg bare, at min lille erfaring med essays er nok til at få mig igennem. På mit gymnasium fik vi stort set ingen undervisning i, hvordan man kan/skal skrive dem, og vi skrev meget sjældent nogle. Tror vi i løbet af de tre år skrev sølle to essays..
Det ville være super, hvis du ville kigge på mit niveau, men ved ikke lige, om jeg har nogle gamle opgaver liggende på min nuværende computer. Jeg kan lige ligge en ind, hvis jeg finder en.
Igen, mange tak for hjælpen.
Svar #6
28. april 2009 af ønsketbrugernavn (Slettet)
Hej igen.
Glad for at kunne hjælpe.
Her er et link til, hvordan vi skal skrive artikler på skolen.
http://www.djh.dk/StudiePDF/ManusRegler.pdf
Prøv at læse den igennem og huske de forskellige ting til på lørdag. Så burde formalia i hvert fald være i orden:)
Jeg fik selv en høj karakter for min klumme. En af grundene til det, var at jeg bevidst prøvede at skrive en anderledes klumme. Vær original i klummen og leg med sproget. Klummen skal vise, at du kan skrive fængende. Brug den til det. Ikke skriv forudsigeligt og "referende" i klummen.
I referat et og artiklen skal du skrive lidt mere nøgternt og give læseren de vigtige informationer.
Håber du kunne bruge det. Hvis du har andre spørgsmål, må du endelig skrive.
Held og lykke på lørdag!
Svar #7
29. april 2009 af Faridfarid (Slettet)
Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen og håber det er i orden, jeg også stiller et par spørgsmål:
Der er vel ikke krav om skrift, skriftstørrelse mv. - medmindre det står i retningslinjerne for opgaven?
Du skriver referat og artikel, men blev det ikke slået sammen til én opgave sidste år? Eller har jeg helt misforstået?
Findes der ikke risiko for, at klummen i år er skiftet ud med en anden opgave?
På forhånd tak :-)
Svar #8
29. april 2009 af fail (Slettet)
#6.
Super link, tak :) Jeg begynder straks at lære det udenad. Det ville være rart, at være sikker på, at bare formalia er i orden på lørdag.
Det skal jeg prøve på så, i klummen. Jeg har altid fået at vide at jeg skrev 'originalt', så jeg håber bare, at jeg kan få et emne, hvor jeg kan overføre noget af det deri. Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste, og forsøge at undgå at skrive for forudsigeligt.
Jeg har virkelig kunnet bruge din hjælp! Mange tak.
Og mange tak - jeg får højst sandsynligt brug for lidt held på lørdag :)
Svar #9
08. maj 2009 af Friisi (Slettet)
Hvordan gik det så :)? Jeg var også til optagelsesprøve, og jeg har mildest talt svært ved at sige, hvordan det gik, da jeg ikke aner, hvor høj standarden er.
For sjov skyld, kan I også tage journalistprøven fra både 2008 og i år under Studieportalen.dks test-sektion under Studievalg.
Svar #11
08. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
Jeg var også af sted. Efter prøven syntes jeg det var gået rimeligt, men da jeg først var kommet hjem og havde gennemlæst mine besvarelser nogle gange, ændrede jeg mening :-(
Hvilken del af prøven havde I lettest/sværest ved? Jeg havde selv lidt problemer med artiklen, og videnstesten er vist kun lige bestået...
Svar #12
09. maj 2009 af Friisi (Slettet)
Min videnstest gik heller ikke ret godt. Jeg fik kun 34/50, og når jeg har prøvet at tage videnstesten fra de andre år, har jeg ligget omkring 40/50, så jeg er ret skuffet over min egen præstation.
Jeg er bange for, at jeg kom til at citere lidt for meget i artiklen, og så glemte jeg at lave underrubrikker, hvilket jeg tror trækker meget ned i den samlede bedømmelse. På hvilke områder havde du problemer med artiklen, Faridfarid? En anden ting jeg også har hørt trækker meget ned, er hvis man overskrider det antal tegn, der står i opgavebeskrivelsen. Det gjorde jeg - modsat mange af de personer, der sad i samme lokale som mig - heldigvis ikke. Ellers synes jeg uden tvivl, at det sværeste var den del af sprogtesten, som handlede om naboord. Resten af sprogtesten gik til gengæld rigtig godt.
Svar #13
09. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
Min videnstest gik endnu værre med 28/50.
Artiklen blev for rodet og irrelevant, især indledning og afslutning. Desuden kom der for mange "han mener", "han siger" og "han er af den holdning" med. Jeg huskede underrubrikker og overskred heller ikke grænsen for antal tegn, til gengæld var min kommatering elendig.
Du har ret i, at det er svært at vide hvordan det er gået, når man ikke helt ved hvad de forventer, eller hvor gode de andre er.
Jeg synes, det er længe man skal vente på svar. Jeg tør ikke rigtig at planlægge min sommerferie endnu, for tænk hvis man blev indkaldt til samtale :-)
Svar #14
09. maj 2009 af Friisi (Slettet)
Ja, jeg synes også det er lang tid, man skal vente. Alligevel tager jeg det ret afslappet - jeg tog mest til optagelsesprøve i år "for sjov", da jeg stadig går i 3.g, og derfor vil det passe mig lige så godt, hvis ikke bedre, hvis jeg først kommer ind næste år. Alligevel kunne det da være fedt at komme ind i første forsøg, ingen tvivl om det.
Hvordan gik din sprogtest og din klumme?
Svar #15
09. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
Jeg kan desværre ikke tage det så afslappet. Kommer jeg - mod forventning - ind i dette forsøg, vil jeg allerede nu være en af de ældste i klassen (27) - og det ændrer sig ikke med årene :-) Desuden skal jeg flytte tilbage til Danmark (bor pt. i Sverige), finde lejlighed, skaffe dagplejeplads til min søn osv.
Klummen var meget sjov at lave, men jeg er bange for, den blev for refererende og ikke "hævede sig nok" over sit emne. Sprogtesten gik ok, men kunne have været bedre. Jeg må håbe, jeg får nogle gavmilde rettere ;-) Det er på torsdag til "store rettedag", det bliver afgjort...
Svar #16
14. maj 2009 af Friisi (Slettet)
Så er det i dag, at det er "store rettedag". Er det i grunden ikke lidt mærkeligt, at vi først får svar i starten af juni, når svarene ligger klar efter i dag?
Svar #17
15. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
De skal nok bruge lidt tid på at skrive og sende optagelses- eller afslagsbrev ud, men alligevel burde man mene, de kunne gøre det lidt hurtigere. Det er jo ikke, fordi der er flere ansøgere end tidligere, og man kan fx læse på deres hjemmeside, at i 2006 tog det kun 3 uger at få svar.
Vi får tidligst svar onsdag den 3. juni, fordi der lige præcis har sneget sig en helligdag ind om mandagen i uge 23.
Svar #18
15. maj 2009 af Friisi (Slettet)
Jeg tror faktisk ikke, det er helt usandsynligt, at vi får svar allerede d. 30. Det er i hvert fald sket tidligere, at resultaterne er kommet ud lørdagen før den uge, Journalisthøjskolen har haft angivet på deres hjemmeside.
Svar #19
15. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
Desværre er lørdag ikke postdag i Sverige, men til gengæld fejrer man vist ikke 2. pinsedag her, så måske jeg får det om mandagen. Hi hi...tålmodighed er ikke min stærke side :-)
Svar #20
16. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)
Har prøvet at finde besvarelser til de tidligere optagelsesprøver for at se niveauet hos dem der er kommet ind. Det lykkedes mig at finde en klumme fra 2007 med temaet "hjemlig hygge":
http://www.annenyhus.dk/text/anne_nyhus_klumme.pdf..pdf
Det var dog ikke til nogen trøst, da hun er fantastisk dygtig. Hun fik godt nok et 13-tal, men hvis det er den normale standard hos ansøgerne, kan jeg vist godt gå hjem og lægge mig :-)
