Studievalg og videregående studie

Medicin og 3.gangs-reglen

23. april 2009 af OliverN (Slettet)

Hejsa

Jeg vil gerne komme til at læse medicin, men har allerede været tilmeldt to andre videregående uddannelser og falder derfor ind under 3.gangs-reglen.  - jeg kommer konsekvent nederst i ansøgerbunken, med mindre alle meldes optaget, hvilket ikke ligefrem virker sandsynligt.

Er der nogen, der har erfaringer med, om der er noget som helst at gøre ved det, eller om jeg lige så godt kan glemme alt om medicin?

Jeg er villig til at gøre det, der skal til for at blive taget i betragtning. Overvejer også at læse i udlandet, men foreløbigt er jeg lidt på bar bund. Jeg har tænkt mig at snakke med en relevant studievejleder, men det skader jo ikke at høre, om der herinde skulle sidde nogen med erfaringer.

Mvh

Oliver


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. april 2009 af 150972 (Slettet)

Hej med dig.

Du skal søge dispensationsansøgning for 3.gangsreglen. Der må være en grund til at du har afbrudt 2 videregående uddannelser og det skal du forklare i din ansøgning. Din begrundelse skal være så god at du igen kan sættes i spil. Der er mange om pladserne og du har allerede kostet universiteterne dyrt i manglende taxametertakster. Din ansøgning skal altså være overbevisende og veldokumenteret.

Du SKAL søge optagelse gennem kvote 2. Du skal være opmærksom på, at hvis du fx søger SDU, vil det være et af de punkter interviewer vil fokuser på. Du bør søge alle universiteter. Det vil være en fordel hvis du allerede opfylder de specifikke krav med gode resultater. Det handler om at du viser at du har knoklet for at rode bod på dine "fejlvalg" som jo koster universiteterne dyrt, i og med at de ikke får betaling for dig, når du afbryder uddannelsen. Det vil de ikke risikere på medicin, da det i forvejen er en dyr uddannelse, midler få og mange meget velkvalificeret ansøgere. 

Mange for faktisk dispensation for 3.gangsreglen. Så fat mod.

Held og lykke


Skriv et svar til: Medicin og 3.gangs-reglen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.