Hjælp til analyseafsnit

hej .

Jeg sidder netop nu og bakser med mit tekstanalyse afsnit. Jeg er dog i tvivl om jeg har fået alt relevant med eller om jeg mangler noget væsentligt..

Analyse – De måske egnede.

Analyse af tekst, sprog og stil
Titlen De måske egnede er brugt som et synonym for hovedpersonen. Betegnelsen de måske egnede er et, af forfatteren, selvopfundet begreb som skal dække gråzonen mellem egnet og uegnet i undervisnings- og indlæringssammenhæng.
Det primære tema i romanen er tiden. Tid er noget Peter Høeg kredser om i mange af hans romaner. Denne er ingen undtagelse. Det sekundære tema og omdrejningspunkt i teksten er, det sociale eksperiment på en privatskole i Nordsjælland samt magt og undertrykkelse. I kontrast til disse temaer, fortælles samtidig også en historie om kærlighed og venskab, en historie om moderen og barnet.
Romanen er fortalt i åbenlys jeg-fortæller. Fortælleren er hovedpersonen Peter. Igennem hele bogen giver han os subjektive referater af begivenheder, han analyserer sine omgivelser, giver flashbacks af sine erindringer og sjældent får vi også et indblik i hans følelsesliv, endog dette altid er beskrevet meget udetaljeret og farveløst.
Peter Høegs fortællerteknik er karakteristisk for 1990’erne. Hans skrivestil er meget personlig og uortodoks. Ved at benytte en jeg-fortæller der anskuer omgivelserne subjektivt, gør han fortællingen vedkommende og levende. Hele bogen er skrevet i datid, og er en blanding af flashbacks, analyser og begivenhedsreferater. Der forekommer også dialoger, om end det ikke er ret ofte.
Sidste del er en refleksion over resten af bogen. Men stadig skrevet i datid.
En iøjnefaldende teknik, der kendetegner hans tekster, er humor. Med en absurd, næsten morbid humor, sætter han ofte gruopvækkende situationer i et komisk lys. Igennem denne humor fremhæver og understreger han sine pointer.
Hans roman er gennemgående realistisk men med fantastiske elementer. Fx dukker hans afdøde kammerat op af og til.
Hans sprog er moderne og intellektuelt. I hans, ofte korte sætningsopbygning, vælger han at se bort fra almene grammatiske regler, og bruger komma, ophold og afsnitsopdelinger som han ønsker det. Han er ikke en flittig bruger af tillægsord - hans skrivestil grænser næsten til syrebads- teknikken.
Dette formidler til læseren en farveløst men interpreterbar historie. Ved at bruge fremmedord, og fagbegreber, samt inddrage videnskaben i sin roman opnår han at troværdigheden af hans påstande og argumenter øjes betragteligt.
Igennem bogen køre flere forskellige parallelle handlingsforløb. Egentlige separate historier er det ikke tale om, men tre forskellige historier hvor de to har til formål at sammenligne og underbygge det ene.
Det primære handlingsforløb er den realistiske fortælling om eksperimentet på privatskolen. Et sekundært handlingsforløb er peters filosofiske tanker om tiden og eksperimenterne i laboratoriet. Et andet sekundært handlingsforløb er fortællingerne om moderen og barnet.
Disse parallelle handlingsforløb fletter ind og ud mellem hinanden, med den primære historie som fast holdepunkt og rød tråd. Samspillet mellem det realistiske og konkrete hændelsesforløb, og de to mere filosofiske historier, medvirker til at belyse problemstillingerne fra flere forskellige synsvinkler, og får samtidig læseren til at tænke mere aparte og komplekse tanker.

MVH

Isabel